Fremsat den 11. januar 2019 af Jacob Mark (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsalder for overgang til
børnehave
Folketinget pålægger regeringen
inden afslutningen af folketingsåret 2018-19 at
indføre en minimumsalder på 3 år for
børns overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave,
medmindre forældrene specifikt ønsker, at deres barn
skal begynde tidligere i børnehave, og det vurderes at
være pædagogisk forsvarligt.
Bemærkninger til forslaget
Pasningsgarantien i dagtilbudslovens §
23, stk. 3, (lovbekendtgørelse nr. 1214 af 11. oktober 2018)
indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise en plads i et
alderssvarende dagtilbud til alle børn i aldersgruppen fra
over 26 uger og indtil barnets skolestart efter nærmere
retningslinjer. Hvornår et dagtilbud er alderssvarende, er
derimod op til den enkelte kommune at vurdere.
Det betyder, at barnets overgang fra vuggestue
eller dagtilbud til børnehave afhænger af kommunernes
praksis. Praksis har typisk været, at børn er begyndt
i børnehave, når de fylder 3 år, men de senere
år har flere og flere kommuner ændret denne praksis, og
der er således en stor variation i, hvornår børn
overgår fra vuggestue/dagpleje til børnehave.
Med dette beslutningsforslag ønsker
forslagsstillerne, at der i lovgivningen indføres en
minimumsalder på 3 år for overgang fra
vuggestue/dagpleje til børnehave for at sikre en ensartet
praksis i kommunerne - med mulighed for tidligere overgang, hvis
forældrene til det pågældende barn ønsker
det og det vurderes at være pædagogisk forsvarligt.
Ifølge undersøgelsen
»Udviklingstendenser i dagtilbudsområdet 2017«
(udarbejdet af Bureau 2000 på vegne af FOA, januar 2017) var
der i 2008 kun 12 kommuner, hvor overgangen fra vuggestue til
børnehave skete tidligere end barnets tredje år. I
2017 blev barnet i knap halvdelen af landets kommuner overflyttet
fra vuggestue til børnehave før den måned, hvor
barnet fyldte 3 år (Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 577, folketingsåret 2017-18).
Ifølge psykolog og professor ved
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus
Universitet Charlotte Ringsmose er det en meget problematisk
udvikling: »Forskning viser, at den tidlige indsats er
altafgørende i forhold til at sikre, at børnene har
et ordentligt grundlag for den videre læring. Dét, at
kommunerne rykker børn tidligere op i børnehaven til
en lavere bemanding, er en direkte modsætning til det, vi
ved, virker, og kan skade børnenes videre udvikling.«
(»Markant flere børn bliver sendt tidligere i
børnehave«, Fagbladet FOA, den 26. april 2017).
Årsagen til, at kommunerne fremrykker
alderen for, hvornår børn skal overflyttes fra
vuggestue til børnehave, skal delvis findes i
økonomiske prioriteringer, idet en børnehaveplads er
billigere end en vuggestue- eller dagplejeplads. F.eks. var
enhedsudgiften i Brøndby Kommune (hvor børn rykkes
fra vuggestue/dagpleje til børnehave, når de er 2
år og 8 måneder) i 2017 147.550 kr. for en
fuldtidsplads i en vuggestue, mens enhedsudgiften for en
fuldtidsplads i en børnehave i samme kommune var 83.660 kr.
(Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, alm. del, svar
på spørgsmål 354 og 577, folketingsåret
2017-18).
Med den viden, vi har i dag om, hvor stor
betydning den tidlige indsats har for børns trivsel, mener
forslagsstillerne, at det ikke skal være kommunale
økonomiske prioriteringer, der afgør, om et barn
bliver rykket (for) tidligt op i børnehaven.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
der i dagstilbudsloven indføres en minimumsalder på 3
år for et barns overgang fra vuggestue/dagpleje til
børnehave. Forslagsstillerne er dog opmærksomme
på, at der kan være forskel fra barn til barn, hvorfor
der skal være mulighed for at rykke et barn fra
vuggestue/dagpleje til børnehave tidligere end barnets
fyldte tredje år, hvis forældrene specifikt
ønsker en tidligere overflytning og det vurderes at
være pædagogisk forsvarligt.
Ifølge Børne- og
Socialministeriet er det ikke muligt at vurdere omfanget af de
økonomiske konsekvenser af forslaget. Forslaget vurderes dog
at ville medføre merudgifter, jf. Social-, Indenrigs- og
Børneudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 578, folketingsåret 2017-18.
Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at børnene i
gennemsnit rykkes op i børnehave, 1,2 måneder
før de fylder 3 år (Nøglefil 2017, tabellerne:
Børn1, Børn2 og Børn3, Børn og
Personale, www.dst.dk). Hvis man lægger til grund, at
normeringen for de små børn er 3 børn pr.
voksen og for de større børn 6 børn pr.
voksen, vil forslaget kræve ansættelse af knap 1.000
flere. Hvis man regner med en pædagogløn på
415.000 kr. (oplyst af BUPL) og en forældrebetaling på
i gennemsnit 20 pct., vil merudgiften være på ca. 325
mio. kr. Af forskellige grunde er dette skøn nok snarere i
overkanten end modsat - bl.a. er der ikke taget hensyn til, at
enkelte børn stadig vil blive overflyttet til
børnehave, før de fylder 3 år.
SF foreslår at finansiere forslaget med
en del af provenuet fra en formueskat, men er helt åben over
for andre finansieringsmuligheder.
Skriftlig fremsættelse
Jacob Mark
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
minimumsalder for overgang til børnehave.
(Beslutningsforslag nr. B 75)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.