Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 25. april 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (S) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at der er stor forskel på, hvornår børn er klar til at komme i børnehave, og det er allerede i dag muligt at beslutte, at et barn skal blive længere i vuggestuen eller dagplejen, hvis barnet ikke er klar til at komme i børnehave. Det vurderer det pædagogiske personale sammen med forældrene, og i DF har vi tillid til, at personalet godt kan lave den vurdering, ligesom DF mener, at det ikke er noget, som Folketinget skal blande sig i. Det er op til de enkelte kommuner at sætte en alder på, hvornår børn skal i børnehave. Det er helt korrekt, at der også ligger økonomi bag denne prioritering, men alternativt skal kommunerne hvert år finde de penge et andet sted, hvilket vil have konsekvenser for nogle andre borgere. DF er derfor af den overbevisning, at kommunerne er bedre til at vurdere, hvornår børn er klar til at rykke i børnehave, end Folketinget er.

Hvis vi fra Folketingets side træffer beslutning om en minimumsalder for, hvornår børn skal starte i børnehave, skal der ifølge SF findes omkring 325 mio. kr., og det synes DF er en meget stor regning for at rykke en aldersgrænse 3 måneder (fra 2 år og 9 måneder til 3 år).

DF ser dog altid positivt på, at der bruges penge på børneområdet og til flere hænder, og derfor har DF også støttet både den poliske aftale »Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet« og »1.000-dages-program - en bedre start på livet«, der tilfører rigtig mange penge til både flere hænder i dagtilbuddene, uddannelse, den pædagogiske læreplan og god ledelse.

DF støtter ikke beslutningsforslaget, da vores holdning er, at det er for dyrt, og muligheden for at flytte børn senere i børnehave allerede eksisterer i dag. Med andre ord bliver de mange penge ikke brugt på den mest hensigtsmæssige måde.

Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet

Enhedslistens, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget konstaterer, at børn i stigende grad bliver rykket fra vuggestue til børnehave, før de er fyldt 3 år. I 2008 var det 12 kommuner, der havde denne praksis, og i dag finder det sted i halvdelen af landets kommuner. Samtidig konstaterer EL, RV, SF og ALT, at udviklingen kan skyldes, at kommunerne sparer penge ved at rykke børnene tidligere i børnehave. Partierne mener, at barnets behov - og ikke kommunale budgetter - skal være styrende for, hvornår et barn rykker fra vuggestue til børnehave. Derfor er EL, RV, SF og ALT enige om, at børn skal have ret til at blive i vuggestuen, til de er fyldt 3 år, og at det pædagogiske personale i samråd med forældrene skal kunne beslutte, at et barn rykkes til børnehave på et tidligere tidspunkt, hvis det er barnets behov. På den måde vil beslutningen om at flytte et barn fra vuggestue til børnehave altid blive truffet med udgangspunkt i barnets behov og ikke kommunens økonomi. Derudover har en tidlig overflytning af børn betydning for det pædagogiske personales opgaver i børnehaven, fordi små børn har andre behov end større børn og mange små børn f.eks. stadig bruger ble. En tidlig overflytning af børn fra vuggestue til børnehave medvirker derfor også til at øge personalets opgaver og dermed til at forringe normeringen yderligere, hvilket i sidste ende betyder, at der er mindre tid til det enkelte barn. Der kan være forskellige måder at finansiere forslaget på, og det er vigtigt for partierne at understrege, at de er villige til at forhandle om, hvordan forslaget præcist skal finansieres.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. januar 2019 og var til 1. behandling den 19. marts 2019. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Jacob Mark (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.