Fremsat den 12. december 2018 af Søren Søndergaard (EL),
Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Christian Juhl (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskatning af EU-ansattes løn
Folketinget opfordrer regeringen til i
Rådet at arbejde for, at ansatte i EU's institutioner kommer
til at betale indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag på niveau
med øvrige borgere i EU-landene, og at det provenu, som EU
hermed opnår, føres tilbage til medlemslandene i form
af et lavere bidrag til EU's budget.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget har til formål at sikre en
retfærdig beskatning af EU-ansatte i Danmark og andre
EU-lande og sikre fuld gennemsigtighed i størrelsen på
lønningerne i EU-systemet.
Som bl.a. anført i beslutningsforslag
nr. B 37 (folketingsåret 1997-98, 2. samling) fremstår
EU's bureaukrati for mange ofte som en sammenspist kerne af
pampere. Den opfattelse understøttes af de ofte eksorbitant
høje lønninger, der udbetales til EU's ansatte. De
høje lønninger suppleres desuden af den utrolig lave
skat, som EU opkræver af sine ansatte (beslutningsforslag nr.
B 37, folketingsåret 1997-98, 2. samling). EU-ansatte er
fritaget for national indkomstbeskatning af deres grundløn
og tillæg. En dansk statsborger, der er ansat i
EU-Kommissionen som administrator i lønklasse 10, og som bor
i Bruxelles, betaler f.eks. kun omkring 14 pct. i EU-skat af sin
månedlige bruttoindkomst på godt 75.000 kr. inklusive
udlandstillæg. Det betyder, at den i sidste ende
skatteyderbetalte udgift til EU-bureaukratiet bliver meget
større, end den behøver at være.
Det virker særlig grotesk og
uretfærdigt, når det gælder EU-ansatte, der har
bopæl i deres oprindelsesland, f.eks. ansatte på EU's
forskellige såkaldte informationskontorer i medlemsstaterne.
En dansk statsborger ansat som administrator på
EU-repræsentationens kontor i København i
lønklasse 10 betaler således kun lidt over 15 pct. i
EU-skat af sin månedlige bruttoindkomst på omkring
83.000 kr. Til sammenligning ville en ansat i det danske
embedsapparat med samme bruttoindkomst betale topskat, hvilket
ville betyde en væsentlige højere
indkomstbeskatning.
Det er ikke acceptabelt over for de danske
skatteborgere. Forslagsstillingerne foreslår derfor, at
regeringen i Rådet skal arbejde for, at EU hæver
beskatningen, både ved at hæve satserne og
begrænse de overordentlig rigelige fradragsmuligheder for de
ansatte.
Det endelige beskatningsniveau for EU-ansatte
vil skulle fastlægges i selve lovgivningsforslaget, men der
er ingen tvivl om, at det nuværende beskatningsniveau er for
lavt. Man kan i den forbindelse forestille sig flere forskellige
modeller. En model kunne f.eks. være, at EU-ansatte blev
beskattet svarende til det niveau, som gælder for borgerne i
det EU-land, hvor de EU-ansatte opholder sig.
En øget beskatning af de EU-ansatte vil
give EU et større provenu end i dag. Forslagsstillerne
mener, at dette provenu skal komme skatteyderne til gode gennem et
lavere bidrag fra medlemsstaterne til EU's budget.
Samtidig bør regeringen overveje de
danske skatteregler, der gælder for danskere, som
ophører med at være ansat i EU-systemet. De har i dag
f.eks. adgang til at fratrække renteudgifter, der er
»opsparet« under ansættelsen i EU-systemet
(Europaudvalget, alm. del, svar på spørgsmål 9,
folketingsåret 2018-19). Begrundelsen er, at de ikke havde
adgang til at trække renteudgifterne fra, mens de var
EU-ansatte. Den begrundelse er absurd, for realiteten er, at de
EU-ansatte har så mange andre fradrag og så lav skat,
at det er dybt uretfærdigt, at de også har et
efterfølgende rentefradrag.
Afslutningsvis skal det understreges, at
forslagsstillerne selvfølgelig finder det i orden, at
EU-ansatte i rimeligt omfang kompenseres for udgifter til flytning
og bolig i udlandet (hvis det er tilfældet) m.v. Det
bør ske ved tillæg, der eksplicit modsvarer disse
gener, og som fremtræder som en synlig og prioriterbar post
på EU's budget. Samtidig bør der sikres fuld
gennemsigtighed i de udbetalte lønninger til EU-ansatte,
inklusive både tillæg og lav beskatning. I dag har
offentligheden alene adgang til lønniveauerne for
bruttolønnen, dvs. eksklusive tillæg og
indkomstbeskatning, mens størrelserne på tillæg
og beskatning ikke er umiddelbart tilgængelige. Det tegner et
misvisende billede, idet det udbetalte beløb for EU-ansatte
kan være langt højere end bruttolønnen på
grund af særlige skattefri tillæg og lav EU-beskatning.
Det er dermed helt uigennemsigtigt for offentligheden, hvad det
reelle lønniveau i EU-systemet er, og hvordan borgernes
skattekroner bliver brugt.
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
beskatning af EU-ansattes løn.
(Beslutningsforslag nr. B 68)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.