Fremsat den 7. december 2018 af Karsten Hønge (SF),
Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændret statslig refusion af kommunernes
udgifter til offentlige ydelser
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2018-19 at fremsætte
lovforslag, der sikrer, at kommunerne ikke eller kun i
begrænset omfang har en økonomisk fordel ved at
tildele borgerne en lav offentlig ydelse, herunder ved at
- ændre den
statslige refusion af kommunernes udgifter til offentlige ydelser,
således at staten refunderer kommunerne i kroner og
øre fremfor i procentdel af ydelsesudgiften, og
- justere
udligningssystemet sådan, at kommunerne ikke har en
stærk økonomisk interesse i at fastholde borgerne
på en lav ydelse.
Bemærkninger til forslaget
Efter refusionsreformen fra 2015 (lov nr. 994
af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige
ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne) får kommunen refunderet 20
pct. af borgerens ydelse, når en borger har modtaget
offentlige ydelser i 1 år. Et af argumenterne for reformen
var, at den skulle medføre, at kommunerne traf et
økonomisk neutralt valg i forhold til at visitere borgeren
til en offentlig ydelse.
Men det sikrer reformen ikke. 80 pct. af en
høj ydelse er naturligvis mere end 80 pct. af en lavere
ydelse, og kommunerne har således en økonomisk
tilskyndelse til at tildele og fastholde borgeren på den
lavere ydelse.
Hertil kommer, at tildeling af en lav ydelse i
visse tilfælde kan give kommunen en betydelig
økonomisk gevinst i den mellemkommunale udligning, fordi
borgeren kan tælle med under kriteriet »Personer med
lav indkomst i 3 år«. Det vil f.eks. være
tilfældet, hvis personen er en ikkeforsørger på
ressourceforløbsydelse, men ikke hvis personen er på
førtidspension. Der bør rettes op på det system
på følgende måder:
1) refusionssystemet
Da forsørgere i dag modtager
højere ydelser end ikkeforsørgere, foreslås
det, at kommunen betaler knap 15.000 kr. pr. forsørgrer og
ca. 11.300 kr. pr. ikkeforsørger - medmindre ydelsen er
lavere end dette, i hvilket tilfælde kommunen betaler det
hele. Derved opnås - stort set - neutralitet, i forhold til
hvilken ordning borgeren indplaceres på.
For borgere, der har modtaget sociale ydelser
i mindre end 1 år, refunderer staten i dag 80 pct., 40 pct.
eller 30 pct., afhængigt af hvor lang tid borgeren har
modtaget en ydelse. Denne mekanisme kan bevares ved at reducere
kommunens betaling forholdsmæssigt det første år
(f.eks. betyder en refusionsprocent på 40 pct., at kommunen
betaler 60 pct. af udgifterne mod 80 pct. ved en refusionsprocent
på 20 pct. - dette svarer til en forholdsmæssig
reduktion på 25 pct.)
2)
udligningssystemet
Problemet er, at kommuner især i
hovedstadsområdet får et stort beløb i
udligningsordningen efter udgiftsbehov for hver borger med lav
indkomst i 3 år. Dette er i strid med grundprincippet i den
kommunale udligningsordning om brug af objektive kriterier, og
når det gælder offentlige ydelser, er der endda tale om
et kriterium, som kommunen ikke alene kan påvirke, men har
hovedindflydelse på. Omvendt er det svært altid at pege
på objektive kriterier i den del af udligningen, der
vedrører sociale kriterier. Det er af disse grunde ikke helt
let at løse problemet. Blandt mulighederne ville være
at flytte skæringspunktet for, hvornår man har lav
indkomst, op, så også førtidspensionister var
omfattet, eller at lave en mere glidende skala for, hvornår
en person tæller med under kriteriet (så man rent
beregningsteknisk kunne indgå med f.eks. halv eller kvart
vægt). Skæringspunktet er i dag 50 pct. af
medianindkomsten, hvorfor kun meget få
førtidspensionister tæller som personer med
lavindkomst, og kommunen risikerer derfor at miste midler, hvis de
flytter personer fra ressourceforløb til
førtidspension.
Skriftlig fremsættelse
Karsten
Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændret statslig refusion af kommunernes udgifter til
offentlige ydelser.
(Beslutningsforslag nr. B 61)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.