B 58 Forslag til folketingsbeslutning om at indføre afgift på kød fra drøvtyggere.

Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 07-12-2018

Fremsat: 07-12-2018

Fremsat den 7. december 2018 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)

20181_b58_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 7. december 2018 af Rasmus Nordqvist (ALT), Uffe Elbæk (ALT) og Christian Poll (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om at indføre afgift på kød fra drøvtyggere

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der indfører en forbrugsafgift på okse-, kalve- og lammekød på 17 kr. pr. kg.

Bemærkninger til forslaget

Danmark er det land i verden, som producerer mest kød pr. indbygger: 360 kg årligt (ifølge FAOSTAT). Den store danske kødproduktion afsættes primært til eksport, men vi har også et højt indenlandsk kødforbrug. Ifølge FN's fødevareorganisation, FAO, spiser vi årligt 95 kg kød pr. indbygger i Danmark, se »Udkast til »DN mener« om kødproduktion og kødforbrug« (https://aktiv.dn.dk/media/5392/rep-2016-2-10-1-udkast-til-_dn-mener_-om-k%C3%B8dproduktion. pdf). Det høje kødforbrug belaster både natur, lokalmiljø og klima, og særlig kød fra drøvtyggere (okse-, kalve- og lammekød) har en høj klimabelastning. Beslutningsforslaget målrettes derfor mod denne kødtype. Hensigten er at prissætte klimabelastningen på kød fra drøvtyggere i forbrugerleddet, så der i højere grad er sammenhæng mellem pris og CO2-udledning, således at eksternaliterne ved produktionen indregnes i prisen på produktet.

Fødevaresektoren står globalt for 19-29 pct. af drivhusga?sudledningerne, mens kvæghold alene står for ca. 10 pct. af menneskers samlede drivhusgasudledninger. FAO forudser, at kødforbruget vil stige med 54 pct. frem mod 2050, mens mælkeforbruget vil stige med 73 pct. Konsekvenserne for klimaet er uoverskuelige.

Afgiftens størrelse (17 kr. pr. kg kød fra drøvtyggere) er baseret på en CO2e-pris på 880 kr. pr. t CO2e, som Copenhagen Economics vurderer som en tilstrækkelig CO2e-beskating, hvis danskernes klimabelastning skal nedbringes til 2 t pr. indbygger i 2050.

Oksekød udleder ifølge Concito 19,4 kg CO2e pr. kg og udgør dermed en passende rettesnor for afgiftssniveauet, se Concito, Klimabrief #1, september 2016, »Klimavenlig kost« (https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimavenlig_kost. pdf).

Beregningen er således:

0,88 (CO2-pris/kg) x 19,4 (CO2e-udledning pr. kg oksekød) = 17,072 ~ 17 kr. pr. kg kød fra drøvtyggere (okse-, kalve- og lammekød).

Dette niveau for en klimaafgift kan kun anses som et førs?te skridt, da vi formentlig som danskere skal nå en maksimal udledning på 2-3 t drivhusgasser allerede i 2030, hvis vi skal nå Parisaftalens klimamål. FN's klimapanel laver forskellige scenarier for, hvad der skal til for at nå de klimamål, man i Parisaftalen blev enige om. Hvis man skal nå 1,5-gradsmålet, skal alle verdens borgere således maksimalt udlede 2-3 t drivhusgasser i 2030. Dette skal ned på 1,4 t i 2040 og 0,7 t i 2050, hvorefter vi skal ramme nuludledning. Og det gælder alle drivhusgasser, ikke kun CO2. Det viser den nyeste forskning, og det er første gang, vi får oversat Parisaftalen til, hvor meget alle verdens borgere skal reducere deres klimabelastning med, se »Lifestyle Carbon Footprints: Exploration of Long-term Targets and Case Studies of Carbon Footprints from Household Consumption (Draft for Consultation)«, udgives i slutningen af 2018 (https://pub.iges.or.jp/pub/lifestyle-carbon-footprints-exploration-long).

Ifølge et nyt forskningsstudie skal borgerne i de vestlige lande reducere kødindtaget med 90 pct., hvis man skal undgå fatale klimaforandringer, se »Options for keeping the food system within environmental limits«, Nature - International Journal of Science, den 10. oktober 2018.

For Alternativet er det afgørende, at vi både individuelt og i fællesskab tager ansvar for at stoppe klimakrisen.

Ifølge Concito er klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel. Gennemsnitsdanskeren udleder omkring 17 t CO2e om året, hvor godt 3 t stammer fra fødevareforbruget. Heraf stammer op mod 75 pct. fra forbruget af kød og mejerivarer. Det største enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 t CO2e om året, se Concito, Klimabrief #1, september 2016, »Klimavenlig kost« (https://concito.dk/files/dokumenter/artikler/klimavenlig_kost. pdf).

Klimabelastende fødevarer - som kød fra drøvtyggere - er i dag reelt for billige i forhold til den klimabelastning og dermed samfundsskade, de forårsager. Dette beslutningsforslag vil udbedre en markedsfejl ved at inddrage de negative virkninger ved produktionen af fødevarer på miljøet og klimaet. Når de reelle samfundsøkonomiske omkostninger for naturen, miljøet og klimaet ikke prissættes, bliver det svært at sætte den nødvendige fart på udviklingen mod et mere bæredygtigt forbrug og dermed den grønne omstilling. Beslutningsforslaget skal sikre, at eksternaliteter indregnes i prisen på et produkt. Dermed undgår vi at sende regningen for konsekvenserne af klimaforandringerne videre til andre mennesker og kommende generationer, som vi gør i dag.

Alternativet foreslår, at provenuet fra klimaafgiften bl.a. bruges til at modvirke afgiftens mulige negative sociale slagside.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Nordqvist (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre afgift på kød fra drøvtyggere.

(Beslutningsforslag nr. B 58)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.