Fremsat den 4. december 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og
sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat
Folketinget pålægger regeringen at
indføre et totalforbud mod salg og anvendelse af
ukrudtsmidlet Roundup og andre sprøjte??gifte med
aktivstoffet glyfosat fra senest den 1. marts 2019 både for
landbrug, private haveejere og offentlige institutioner.
Bemærkninger til forslaget
Roundup og andre sprøjtegifte med
aktivstoffet glyfosat bruges i meget stor udstrækning i
Danmark. Både i landbruget, på offentlige arealer og i
private haver.
I landbruget er sprøjtegifte med
aktivstoffet glyfosat uden sammenligning de mest brugte
sprøjtemidler i Danmark. Miljøstyrelsens
sprøjtemiddelsstatistik viser, at der i 2016 blev solgt
1.140.700 kg af aktivstoffet glyfosat, hvoraf langt
størstedelen anvendes i landbruget. I dag er der et forbud
mod brug af glyfosat på marker med fødevarer fra 30
dage inden høsten, men landmænd kan fortsat bruge
sprøjtegiften uden for den 30 dages forbudsperiode, og den
bruges i meget stort omfang på langt de fleste
landbrugsarealer i Danmark.
På offentlige arealer såsom
fodboldbaner og fortove og i skoler og andre institutioner ser vi
samlet set et lille fald i brugen af sprøjtegifte de 3
sidste år, der er data for, men brugen af stoffet glyfosat
på statslige og kommunale arealer er steget. I kommunerne er
glyfosat det aktive stof, der bruges allermest af, og her ses en
stigning i forbruget fra 802 kg i 2013 til 945 kg i 2016.
Også i staten er forbruget af glyfosat steget markant de
seneste år, fra 594 kg i 2013 til 914 kg i 2016, dvs. en
stigning på 54 pct. (»Undersøgelse af forbruget
af pesticider på offentlige arealer i 2016«,
Miljøstyrelsen, oktober 2018).
Roundup og andre glyfosatholdige
sprøjtegifte er også de sprøjtegifte, danske
haveejere køber og anvender i størst omfang.
Miljøstyrelsens sprøjtemiddelstatistik viser, at der
i 2016 samlet set blev solgt knap 14.280 kg af aktivstoffet
glyfosat til privat havebrug, hvilket udgør over to
tredjedele af det samlede salg af aktivstoffer til brug i private
haver (»Salg af sprøjtemidler til brug i private haver
2015 og 2016«, Miljøstyrelsen, april 2017).
Glyfosat er godkendt som aktivstof i
sprøjtegifte på baggrund af to grundlæggende
antagelser: dels at glyfosat nedbrydes så hurtigt i
miljøet, at giften ikke har mulighed for at forårsage
forurening, dels at glyfosat ikke er farligt for miljø og
sundhed. Der er rejst begrundet tvivl om rigtigheden af begge disse
antagelser. Det er forslagsstillernes opfattelse, at
forsigtighedsprincippet bør tages i anvendelse og der
bør indføres et forbud mod glyfosat, herunder
sprøjtemidlet Roundup.
WHO's kræftagentur offentliggjorde i
marts 2015 en rapport, der advarede mod kræftfremkaldende
egenskaber i aktivstoffet glyfosat. Organisationen
undersøgte fem midler indeholdende glyfosat, og de blev alle
vurderet til at være enten »sandsynligvis
kræftfremkaldende« eller »muligvis
kræftfremkaldende« (»IARC Monographs Volume 112:
evaluation of five organophosphate insecticides and
herbicides«, marts 2015).
At stoffet sandsynligvis er
kræftfremkaldende, er stærkt bekymrende, da en tysk
undersøgelse viser, at hele 99,6 pct. af tyske borgere har
spor af glyfosat i urinen, og 75 pct. har en koncentration, der er
mindst fem gange højere end grænseværdien for
glyfosat i drikkevand. Der er endvidere undersøgelser, der
tyder på, at Roundup kan gøre sygdomsfremkaldende
bakterier resistente over for antibiotika, hvilket kan have stor
betydning for både dyr og menneskers sundhed
(»Sublethal Exposure to Commercial Formulations of the
Herbicides Dicamba, 2,4-Dichlorophenoxyacetic Acid, and Glyphosate
Cause Changes in Antibiotic Susceptibility in Escherichia coli and
Salmonella enterica serovar Typhimurium«,
https://mbio.asm.org/, marts 2015).
WHO's konklusion er også stærkt
bekymrende, da man i fødevareproduktionen ser et stigende
forbrug af glyfosat, samtidig med at der findes et stigende antal
af restforekomster i fødevarer. Forskning peger på, at
glyfosat ud over at være kræftfremkaldende har en
negativ indvirkning på nervesystemet, reproduktion og
østrogenreceptorer og stimulerer deling af
brystkræftceller. Endvidere er glyfosat mistænkt for at
påvirke børns hjerneudvikling og intelligens negativt
(»Glyphosate: Addendum 2012«, Pesticide Action Network
Asia and Pacific).
Ud over glyfosats skadelige virkninger har
videnskabelige undersøgelser vist, at de
hjælpestoffer, der bruges sammen med glyfosat i f.eks.
Roundup, også er højst betænkelige i forhold til
vores sundhed (»Forskere: Hjælpestofferne i Roundup er
langt værre end glyphosat«, Ingeniøren, den 8.
marts 2016, og »Co-Formulants in Glyphosate-Based Herbicides
Disrupt Aromatase Activity in Human Cells below Toxic
Levels«, International Journal of Environmental Research and
Public Health, 2016).
I Danmark er Roundup sat på
Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer som en
direkte følge af WHO-eksperternes melding. Det betyder, at
ukrudtsmidlet fremover skal håndteres anderledes og mere
forsigtigt end hidtil, når det anvendes af ansatte hos en
gartner eller en landmand. Forslagsstillerne mener dog langtfra, at
dette tiltag fra Arbejdstilsynet er tilstrækkeligt, da det
ikke imødekommer problemerne med f.eks. stoffets negative
konsekvenser for natur og miljø og de sundhedsmæssige
risici, der er forbundet med indtag af fødevarer med
glyfosatrester.
Grundvandet trues af glyfosat
Glyfosat er et forholdsvis let nedbrydeligt
stof, der generelt bindes let til jorden. Alligevel er det fundet
gentagne gange i grundvandet, selv om eksperter har hævdet,
at dette ikke var muligt. Det har vist sig, at særlig
kraftige regnskyl kan sende rester af Roundup ned i grundvandet
(»Eksperter undsiger Miljøstyrelsen: Roundup kan true
drikkevand«, Ingeniøren, den 22. august 2011).
Desuden er den såkaldte cocktaileffekt
af forskellige sprøjtegifte ikke klarlagt, og der testes
ikke for cocktaileffekter i grundvandsovervågningen. Det vil
sige, at selv sprøjtegifte, der betragtes som
harmløse, potentielt kan blive yderst farlige for både
mennesker og dyr, når de blandes med andre
sprøjtegifte i vandmiljøet. I forhold til vores
grundvand udgør brugen af glyfosat i private haver
også en trussel. Den seneste rapport om
grundvandsovervågning viser, at der er meget høje
koncentrationer af pesticider under byerne. Selv om de
mængder Roundup, der bruges i haver?ne, kun udgør en
brøkdel af forbruget i det professionelle landbrug,
udgør de en forholdsvis større risiko for forurening
af grundvandet. Årsagen er, at private ofte overdoserer, og
at sprøjtegiften bliver brugt i indkørsler og
på havegange og flisearealer, hvor den ikke bliver nedbrudt,
før den siver ned i jorden.
Hensynet til mennesker og miljø
bør stå over hensynet til EU
I november 2017 besluttede EU på et
møde i EU's appeludvalg at forlænge godkendelsen af
glyfosat med 5 år. Beslutningen kom efter at være
blevet udskudt flere gange, fordi der ikke kunne opnås det
kvalificerede flertal, der kræves blandt EU's medlemslande
for at give tilladelsen. Ni lande stemte imod forlængelsen
(»Glyphosat er blevet fornyet i fem år«, nyhed
fra mst.dk, den 27. november 2017).
Miljø- og fødevareministeren har
i et svar til Folketinget i januar 2018 oplyst, at der
ifølge EU er påvist sikker anvendelse af glyfosat i
forhold til risiko for menneskers sundhed, miljø og
grundvand (Europaudvalget, alm. del - svar på
spørgsmål 43, folketingsåret 2017-18). Et
totalforbud, kræver således, at man kan argumentere for
en åbenbar sandsynlighed for en risiko. Miljøstyrelsen
anser det derfor for usandsynligt, at Danmark i overensstemmelse
med EU-retten må lave et totalforbud, efter stoffet er blevet
godkendt af EU. Det er helt uacceptabelt, at EU-reglerne forhindrer
Danmark i at skride til handling og indføre et totalforbud
mod glyfosat. Det er forslagsstillernes opfattelse, at usikkerheden
omkring de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af
brugen af Roundup og andre glyfosatholdige ukrudtsmidler bør
tages meget alvorligt. Folketinget bør som konsekvens heraf
anvende forsigtighedsprincippet, hvilket betyder, at der
indføres et forbud mod Roundup og andre glyfosatholdige
ukrudtsmidler fra senest den 1. marts 2019. Hensynet til EU og det
indre marked bør ikke stå over hensynet til vores
sundhed og miljø.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
totalforbud mod salg af ukrudtsmidler og sprøjtegifte med
aktivstoffet glyfosat.
(Beslutningsforslag nr. B 57)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.