Skriftlig fremsættelse (4. december 2018)

Udenrigsministeren (Anders Samuelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker, herunder til fremme af maritim sikkerhed og forsvar af flådestyrkerne

(Beslutningsforslag nr. B 56)

Regeringen anmoder om Folketingets samtykke til, at danske flådebidrag kan indsættes i NATO-landes nationale flådestyrkers aktiviteter i op til tolv måneder ad gangen. Danske bidrag vil medvirke til løsning af maritime sikkerhedsopgaver og til forsvaret af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordination og -kontrol. Opgaverne varetages, mens flådestyrkerne er engageret i almindelig sejlads og samtræning. Disse opgaver vil også kunne varetages i tilfælde af, at flådestyrkerne indsættes til støtte for andre indsatser, herunder offensive operationer, såfremt Folketinget har været inddraget på behørig vis. Såfremt flådestyrken indsættes til støtte for andre indsatser, som Folketinget ikke har været behørigt inddraget i, vil det danske flådebidrag udtræde af flådestyrken såvel organisatorisk som fysisk i den pågældende periode.

Det globale sikkerhedspolitiske billede forandres med stigende hastighed og bliver mere uforudsigeligt. Danmark er i vidt omfang afhængig af samarbejdet med andre lande, når det gælder vores økonomi og sikkerhed. Det gælder ikke mindst den danske maritime sektor. Den forandrede sikkerhedssituation med bl.a. et mere dynamisk og bredspektret sikkerhedsbillede til søs har øget behovet for multinationalt maritimt samarbejde mellem kerneallierede. På den baggrund ønsker regeringen at øge danske bidrag til fremme af maritim sikkerhed og yderligere udvikle Danmarks evne til at indgå i komplekse multinationale sømilitære operationer ved at bidrage til andre NATO-landes nationale flådestyrker, herunder hangarskibsgrupper.

Fra øvrige NATO-allierede er der samtidig en øget efterspørgsel efter maritimt samarbejde med Danmark bl.a. som en følge af Søværnets nye kapaciteter, herunder særligt fregatterne. Det bemærkes, at Folketinget tidligere har samtykket til lignende aktiviteter, herunder deltagelse i en amerikansk hangarskibsgruppe og eskortering af skibe med nødhjælp chartret af FN's Verdensfødevareprogram.

Konkret drejer det sig om, at Danmark vil bidrage med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe i forbindelse med dennes udsendelse fra ultimo februar til medio maj 2019. Den franske hangarskibsgruppe forventes at omfatte i alt ca. otte skibe, herunder selve hangarskibet samt overfladeskibe, undervandsbåde og tilhørende fly. Det danske bidrag til den franske hangarskibsgruppe vil bestå af en fregat af Iver Huitfeldt-klassen med en samlet besætning på op til ca. 160 personer. Der udsendes ydermere midlertidigt to forbindelsesofficerer til henholdsvis det franske hangarskib og til det franske overordnede militære hovedkvarter i Paris.

Derudover vil Danmark fra 2019, efter behørig inddragelse af Folketinget, kunne tilbyde NATO-landene følgende typer af bidrag til indsættelse i deres flådestyrker i op til tolv måneder ad gangen:

? Et skibsbidrag bestående af en fregat eller et fleksibelt støtteskib med en samlet besætning på op til ca. 160 personer.

? Et skibsbidrag bestående af et inspektionsskib på op til ca. 90 personer.

? Stabsofficersbidrag til relevante militære hovedkvarterer og ombord i flådestyrken.

Cyberkapaciteter vil endvidere kunne indgå i danske bidrag.

Under sejladsen med NATO-landes flådestyrker, herunder i forbindelse med indsættelse i den franske hangarskibsgruppe, vil opgaverne for danske flådebidrag bestå af varetagelse af opgaver for at fremme den maritime sikkerhed, af bidrag til det samlede forsvar af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordination og -kontrol.

Det danske bidrag vil være under operativ kontrol af de respektive NATO-landes hovedkvarterer, i hvis ansvarsområde flådestyrken befinder sig på et givent tidspunkt. Den danske forsvarschef bevarer fuld kommando i hele perioden.

Forud for indsættelse af danske bidrag i andre NATO-landes flådestyrker som beskrevet i denne folketingsbeslutning, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn. I den forbindelse vil de konkrete indsatser for flådestyrken blive fremlagt, og som led heri vil det danske bidrag og dets opgaver samt operationsområde og relevant trusselsvurdering for de konkrete indsatser blive beskrevet.

Operationsområdet for det danske flådebidrag, mens det indgår i den franske hangarskibsgruppe i 2019, vil omfatte Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske Hav, den nordlige del af Det Indiske Ocean samt Den Persiske Golf. Fremadrettede danske bidrag til NATO-landes flådestyrker vil, udover de ovenfor nævnte områder, yderligere kunne omfatte Østersøen, Atlanterhavet, Guineabugten og Sortehavet.

I det omfang det danske bidrag er 1) engageret i fremme af maritim sikkerhed eller 2) engageret i almindelig sejlads, herunder flådestyrkens samtræning, vil det folkeretlige grundlag være retten til kollektivt selvforsvar jf. FN-pagtens art. 51, samtykke fra de relevante kyst- og flagstater samt FN's havretskonvention. FN's havretskonvention indeholder blandt andet en række generelle bestemmelser om fri sejlads og uskadelig passage. I det omfang det danske bidrag er 3) engageret i forbindelse med flådestyrkens eventuelle støtte til andre indsatser, hvor Folketinget har været inddraget på behørig vis, vil det folkeretlige grundlag herudover være det folkeretlige grundlag, som måtte fremgå af folketingsbeslutningen for den pågældende indsats.

Forsvarets Efterretningstjeneste har oplyst, at tjenesten ikke har informationer om konkrete trusler mod det danske flådebidrag til den franske hangarskibsgruppe, samt at trusselsniveauet pr. oktober 2018 vurderes som LAV eller MIDDEL under sejlads.

Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor det ikke kan udelukkes, at der vil blive anvendt militære magtmidler i selvforsvar også af den øvrige flådestyrke samt eskorterede skibe, og idet det danske bidrag og flådestyrken kan risikere at blive et angrebsmål, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til udsendelse af danske militære bidrag, som beskrevet ovenfor.

Regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for indsættelse af yderligere danske bidrag i andre NATO-landes flådestyrker, som beskrevet ovenfor. Under indsættelsen vil regeringen løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at forlænge bidragets udsendelse, justere bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller operationsområdet, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller på ny forelægge sagen for Folketinget.

Forsvaret har anslået, at den danske fregats deltagelse som et operativt element i den franske hangarskibsgruppe vil medføre meromkostninger på op til ca. 22 mio. kr. i 2019. Meromkostningerne ved bidragene vil efter en konkret vurdering blive afholdt inden for Forsvarsministeriets reserve til internationale operationer eller inden for Forsvarets øvrige samlede ramme.