B 56 Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker, herunder til fremme af maritim sikkerhed og forsvar af flådestyrkerne.

Af: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh/Vedtaget

Betænkning

Afgivet: 22-01-2019

Afgivet: 22-01-2019

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. januar 2019

20181_b56_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 22. januar 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget ønsker ikke at støtte beslutningsforslaget, fordi det udvander Folketingets mulighed for at behandle udsending af Søværnet og i stedet rykker afgørelsen til Det Udenrigspolitiske Nævn i kommende sager. Det mener EL og ALT er forkert.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget skal medgive, at den dybere mening med flådebidraget ikke står lysende klart: Hvad er opgaverne, hvilke fjender kan der tænkes at være, hvilken merværdi giver den danske deltagelse? For nu at nævne nogle spørgsmål, som der i bemærkningerne til beslutningsforslaget ikke gives vanvittig præcise svar på.

På den anden side anerkender SF, at der kan være et behov for deltagelse i komplekse træningsmissioner for at styrke Danmarks og NATO's sømilitære kompetencer. Og da flådebidraget umiddelbart forekommer at være ukontroversielt, kan SF støtte beslutningsforslaget.

Hvad angår forslagets bestemmelse om, at regeringen fremover udelukkende skal konsultere Det Udenrigspolitiske Nævn ved fremtidige udsendelser, skal SF understrege, at det selvsagt ikke kan bruges til at underminere grundlovens § 19, stk. 2. Ved krigsdeltagelse skal Folketinget fortsat inddrages gennem et beslutningsforslag i Folketingssalen. Lander man i en gråzone, går SF ud fra, at regeringen for en sikkerheds skyld vil bringe en sag i Folketingssalen. Ifølge beslutningsforslaget inddrages Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor partierne har mulighed for at markere et eventuelt flertal imod en udsendelse - eller at bringe en udsendelse til beslutning i selve Folketingssalen.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 4. december 2018 og var til 1. behandling den 14. december 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til udenrigsministeren og 6 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.

Marie Krarup (DF) Søren Espersen (DF) Jan Erik Messmann (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Henrik Brodersen (DF) Susanne Eilersen (DF) Peter Juel-Jensen (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Villum Christensen (LA) Carsten Bach (LA) Naser Khader (KF) fmd. Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Henrik Dam Kristensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Simon Kollerup (S) Trine Bramsen (S) Nick Hækkerup (S) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1