Fremsat den 30. november 2018 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Eva Flyvholm (EL), Christian Juhl (EL),
Søren Søndergaard (EL),
Finn Sørensen (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop for støtte til atomkraft
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og arbejde
for, at Euratom-traktaten ophæves.
Bemærkninger til forslaget
Danmark har for længst sagt nej tak til
atomkraft. Alligevel har vi i mange år betalt millioner af
kroner til EU's atomforskningsprogram. Atomkraften har i
årevis via EU modtaget langt større forskningstilskud,
end vedvarende energi har.
14 af EU's 28 lande har ikke atomkraft, men
betaler alligevel til det fælles Euratom-program. En
række europæiske lande er begyndt at argumentere for en
revision af Euratom-traktaten og dermed Europas fremtidige
energipolitik.
»Hvad skal væk? Barsebäck.
Hvad skal ind? Sol og vind«. Og sådan blev det. Men
selv om ekkoet fra demonstrationerne mod atomkraft og det svenske
atomkraftværk 22 km fra København for længst er
døet hen, mangler der noget. Hvorfor i alverden skal Danmark
år efter år betale millioner af kroner til det
europæiske atomforskningsprogram, når vi aldrig har
haft - og aldrig skal have - atomkraft?
Den 29. marts 1985 blev det i Folketinget
besluttet, at Danmark ikke skal have atomkraft. Forud for
beslutningen havde der været afholdt en 11 år lang
folkelig kampagne imod at indføre atomkraft. Før
kampagnen, der blev orkestreret af Organisationen til Oplysning om
Atomkraft (OOA), var kendskabet til atomkraft og dens
følgevirkninger nærmest ikkeeksisterende.
Således måtte OOA oplyse om en bred vifte af emner fra
teknik til politik.
Der er ikke mange, der ved, at Danmark, fra vi
i 1973 kom med i EF, har betalt til forskning og udvikling af
atomkraft gennem EU's atomenergiorganisation, Euratom. Det er en
organisation, der skriver om sig selv, at den har som sit fornemste
mål »at udvikle en kraftfuld nuklear industri«.
Ifølge Euratom skal nuklear energi - ikke vedvarende energi
- føre Europa ind i en fossilfri æra.
Der er heller ikke mange, der ved, at Euratom
ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som alle andre
grene af EU. Europa-Parlamentet har ikke medbestemmelse ved
beslutninger i Euratom.
Euratom har eksisteret siden 1957. Det
europæiske fællesskab bestod oprindelig af Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab, Kul- og
Stålunionen og Euratom. Dengang bestod EF af Belgien,
Luxembourg, Holland, Tyskland, Frankrig og Italien. Nu består
EU af 28 lande, hvoraf de 14 ikke har atomkraft, og flere lande er
i færd med at afvikle atomkraft. Det er således det
demokratiske grundlag - at atomkraften har sin egen traktat - der
er til debat.
I den debat tog Østrig
førertrøjen på. Sammen med Sverige, Irland,
Ungarn og Tyskland har Østrig foreslået en revision af
Euratom-traktaten. Atomkraften skal ikke have særbehandling.
Euratom skal ikke svæve over vandene i det, der hedder
Euratom-traktaten. EU-retligt er en traktat på det
nærmeste hellig. Det bør der laves om på.
Det bliver ikke nemt at få en revision
eller nedlæggelse af Euratom-traktaten igennem. Men man kan
knytte en vis optimisme til, at Tyskland for nylig har skrevet en
reform af Euratom-traktaten ind i sit regeringsgrundlag. Et andet
element, der kan understøtte et krav om en revision af
Euratom-traktaten, er, at der sker markant konkurrenceforvridning,
i og med at atomkraft understøttes af EU-midler.
Således var det udslagsgivende for igangsættelsen af
det britiske atomkraftværk Hinkley Point, at
Europa-Kommissi?onen i 2014 gav grønt lys for en
lånebevilling til det 320 mia. kr. dyre
atomkraftværk.
Vedvarende energi
De penge, der bliver brugt til
atomkraftforskning og atomkraftværker m.v., kan selvsagt ikke
bruges til tilsvarende tiltag med udvikling af vedvarende
energianlæg. Derfor er det forslag, Østrig har
forelagt, interessant. Forslaget foreligger i form af en
såkaldt energiomstillingsprotokol. Det vil sige, at det er et
forslag om en samlet plan for omstillingen af EU's energiplaner og
energipolitik til vedvarende energi, herunder et forslag om, at
Euratom-traktaten ophæves. Samtidig kædes det
østrigske forslag om nedlæggelsen af Euratom-traktaten
sammen med, at de derved sparede midler overføres til
morgendagens vedvarende energikilder. Et utvetydigt signal til
atomkraftindustrien om, at den ikke indgår i fremtidens
energiforsyning af Europa.
Det var nøjagtig disse tanker, der blev
sat fokus på til konferencen Energy Transition in Europe:
Options for Constitutional Reform på Christiansborg den 8.
juni 2018. Arrangørerne var syv danske og udenlandske
miljøorganisationer.
Debatten kører videre i en række
europæiske lande, og Danmark bør også aktivt
deltage for at afvikle atomkraften i Europa.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om stop
for støtte til atomkraft.
(Beslutningsforslag nr. B 54)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.