Fremsat den 21. november 2018 af Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om minimumsnormeringer i vuggestuer og
børnehaver
Folketinget pålægger regeringen
senest den 1. februar 2019 at indkalde Folketingets partier til
forhandlinger om at indføre minimumsnormeringer i vuggestuer
og børnehaver.
Bemærkninger til forslaget
I Danmark har vi den grundholdning, at alle
børn har ret til et godt børneliv, og at dagtilbud
som vuggestue, børnehave, dagpleje, fritidshjem og sfo
først og fremmest skal sikre gode rammer for børnene.
Rammer, der sikrer, at alle børn oplever nærvær,
omsorg og tryghed og bliver set og hørt. Rammer, der sikrer,
at alle børn får mulighed for at udfolde deres
potentiale, så de trives, udvikler sig og lærer bedst
muligt uanset familiemæssig baggrund.
I praksis er det en udfordring at skabe de
gode rammer for børnene, fordi der i daginstitutionerne er
alt for mange børn til for få voksne. I 1990'erne var
den store opgave at sikre, at alle børn kunne få en
plads, og der skete derfor en massiv udbygning af antallet af
pladser, uden at antallet af ansatte fulgte med i samme omfang.
Normeringerne er i dag historisk dårlige. Samtidig er kravene
til de pædagogiske aktiviteter og dokumentation heraf steget.
Det er på høje tid, vi sikrer, at der er ordentlige
vilkår for børnene. Alle børn skal have lige
stor ret til og gavn af kvalitet i daginstitutionerne.
Daginstitutioner af høj kvalitet er den bedste begyndelse
på livet og en væsentlig faktor i forhold til at
udligne social ulighed.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
der skal indføres følgende minimumsnormeringer for,
hvor mange børn der skal være i forhold til antal
voksne:
- Der skal højst være tre
vuggestuebørn pr. voksen.
- Der skal højst være seks
børnehavebørn pr. voksen.
Den tid, ledere bruger på administrativt
arbejde, skal ikke tælle med i normeringerne. Og de
særlige ressourcer, der sættes af til de
daginstitutioner, der har flest børn fra sårbare
familier, skal heller ikke tælles med.
Baggrund
Normeringerne i daginstitutionerne er
historisk dårlige. Beregnet ud fra Danmarks Statistiks
normeringsstatistik mangler der ca. 4.800 personer for at opfylde
minimumsnormeringerne. De nyeste opgørelser fra Danmarks
Statistik viser, at der på tværs af landets kommuner er
stor forskel på normeringerne. Eksempelvis er Langeland med
en normering på 4,1 barn pr. voksen i børnehaver den
kommune, der har færrest børn pr. voksen, mens
Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner har den dårligste
normering med 7,7 og 7,6 børn pr. voksen (»257.200
børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud«, Nyt fra
Danmarks Statistik, nr. 369, den 28. september 2018).
Af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA)
forskningsopsamling fra 2017 fremgår det, at høj
normering giver bedre proceskvalitet i form af f.eks. bedre
voksen-barn-kontakt og mere sensitive og opmærksomme voksne,
der tilbyder flere udviklingsrelevante aktiviteter (»Kvalitet
i dagtilbud - Pointer fra forskning«, Danmarks
Evalueringsinstitut, 2017, side 7). Høj normering og mindre
gruppestørrelser bevirker, at børn udviser bedre
sociale interaktioner med hinanden, driller mindre og udviser
færre tegn på stress. Det er altså i mindre
grupper, at der skabes de bedste rammer for interaktioner og
læring. I praksis kræver det bedre normeringer i
daginstitutionerne. Førende forskere på
børneområdet som professor Dion Sommer og lektor
Grethe Kragh-Müller fra Aarhus Universitet anbefaler ligesom
forslagsstillerne, at der højst må være tre
børn pr. voksen i vuggestuerne og seks i
børnehaverne. Ifølge Grethe Kragh-Müller betyder
lave normeringer, at det enkelte barn får dårligere
betingelser for at udvikle selvet, sociale færdigheder,
følelsesregistrering og evnen til at koncentrere sig.
Særlig de udsatte og sårbare børn bliver taberne
af den dårlige normering (»Eksperter: Daginstitutioner
hæmmer børns udvikling«, Politiken.dk, den 22.
marts 2015).
Normeringen i dagtilbud har også
betydning for børnene på lang sigt. Gode normeringer
er en afgørende faktor for at skabe kvalitet i dagtilbud, og
af SFI's forskningsoversigt »Daginstitutionens betydning for
børns udvikling - En forskningsoversigt« fra 2014
fremgår det, at børns deltagelse i dagtilbud af
høj kvalitet kan mindske kriminalitet, forbedre barnets
uddannelsesniveau og forbedre senere job- og indtjeningsmuligheder.
Børnehavens langvarige effekt i forhold til uddannelse
skyldes ikke alene øgningen i børnenes intelligens,
nysgerrighed og motivation, men også børnenes
udvikling af et mere positivt syn på sig selv og egne
fremtidsmuligheder. Det kan derfor også medføre, at
børnene får en bedre skolestart, fordi de har
større tiltro til deres egne evner til at lære
nyt.
Ud over at lave normeringer påvirker
børnene, viser studier i EVA's forskningsopsamling, at
normeringen har betydning for pædagogernes oplevelse af deres
arbejde. Pædagogerne oplever lavere normeringer som mere
udmattende og mindre tilfredsstillende, fordi der ikke er tid til
nærvær og omsorg til det enkelte barn og der er ikke
nok personale til at lave pædagogiske aktiviteter med mindre
grupper af børn. Det sker, at læreplansaktiviteter og
sprogaktiviteter bliver aflyst på grund af personalemangel.
Dette billede går igen i FOA's undersøgelse
»Daginstitutionernes hverdag 2018«, hvor over halvdelen
af stuemedarbejderne har svaret, at de dagligt eller flere gange om
ugen oplever, at den omsorg, de kan give børnene, er
utilstrækkelig. Der er ikke altid tid til at sikre, at et
barn kommer med i legen, eller til at tage sig af et barn med
forstyrrende adfærd. Undersøgelsen viser også,
at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem disse
oplevelser og antal børn pr. medarbejder i institutionen: jo
flere børn pr. medarbejder, jo større risiko for, at
omsorgen glipper.
I flere kommuner er normeringen så
dårlig, at pædagogerne oplever at stå alene med
den samlede børnegruppe. I BUPL's
alenetidsundersøgelse fra 2017 svarer 75 pct. af
pædagogerne i undersøgelsen, at de på en
tilfældig dag i februar-marts var alene med den samlede
børnegruppe. Pædagogerne var i gennemsnit alene med en
børnegruppe på 17 børnehavebørn, og i
gennemsnit var de alene med den samlede børnegruppe i 56
minutter (»3 ud af 4 pædagoger er alene med den samlede
børnegruppe«, BUPL, analysenotat udgivet marts 2017,
side 1). Det er dybt bekymrende. I praksis betyder det, at det
bliver mere pasning end pædagogik, og pædagogerne har
svært ved at nå det enkelte barn. Den
førnævnte FOA-undersøgelse fra 2018 viser
også, at der de seneste år er kommet færre timer
pr. barn til det direkte arbejde med børnene
(»Daginstitutionernes hverdag 2018«, side 5).
Bemandingen er stort set uændret, men den del af
medarbejdernes tid, der går til dokumentation m.v., er
fortsat vokset.
En minimumsnormering er en bund. Ligesom
på skoleområdet, hvor der er klasseloft,
minimumstimetal og vejledende timetal, bør der også
være en bundgrænse i daginstitutionerne. Alle
børn har lige stor ret til og gavn af kvalitet i
daginstitutionerne. Derfor skal der lægges et bundniveau.
Finland og Norge har allerede indført
minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer. I Norge har
politikerne i Stortinget besluttet, at der senest fra den 1. august
2019 skal være én voksen pr. tre børn under 3
år, mens der skal være mindst én voksen pr. seks
børn mellem 3 og 6 år (»Norge indfører
minimumsnormeringer«, bupl.dk, den 27. juni 2018).
I Danmark bør vi følge trop og
indføre minimumsnormeringer. Ud over at forskningen entydigt
peger på vigtigheden af ordentlige personalenormeringer, er
minimumsnormeringer også et ønske fra danskerne. En
undersøgelse foretaget af Epinion fra 2015 viser, at 89 pct.
af danskerne mener, at der bør indføres en
grænse for, hvor mange børn der maksimalt må
være pr. voksen i landets daginstitutioner (»9 ud af 10
danskere ønsker et loft for børn pr. voksen i
daginstitutioner«, dr.dk, den 21. maj 2015).
Finansiering
Nettoudgiften til forslaget skønnes med
betydelig usikkerhed at udgøre ca. 1,6 mia. kr. om
året ved fuld indfasning. Det er her lagt til grund, at
ledere overvejende udfører administrativt arbejde og derfor
kun indgår med en vægt på 10 pct. i de
foreslåede mindstenormeringer (egne beregninger på
baggrund af tal fra Danmarks Statistiks normeringsstatistik).
Forslaget finansieres ved at bruge en del af
provenuet på 2,7 mia. kr. fra en formueskat på 0,5 pct.
af formuer overstigende 5 mio. kr. Forslagsstillerne ønsker
at bruge det resterende provenu på andre forslag til gavn for
børnene (Finansudvalget, alm. del, svar på
spørgsmål 503, folketingsåret 2017-18).
Forslagsstillerne stiller sig til rådighed for at diskutere
andre finansieringskilder.
Skriftlig fremsættelse
Pia Olsen Dyhr
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.
(Beslutningsforslag nr. B 49)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.