Fremsat den 20. november 2018 af Pia Adelsteen (DF),
Lise Bech (DF), René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Karina Due (DF), Søren Espersen (DF),
Ib Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at flere organisationer skal kunne rejse en
fredningssag, og om tidlig information til lodsejere
Folketinget pålægger regeringen at
demokratisere fredningsprocessen ved at fremsætte forslag,
der udvider kredsen af organisationer, der kan rejse en ny
fredningssag, således at også andre grønne
organisationer end Danmarks Naturfredningsforening får denne
ret, og ved at fastsætte, at grønne organisationer kun
kan rejse en ny fredningssag sammen med staten og/eller en eller
flere kommuner. Folketinget pålægger endvidere
regeringen ved ændring af naturbeskyttelsesloven at sikre, at
staten og/eller kommunerne fra begyndelsen informerer potentielt
berørte lodsejere om overvejelser om at rejse en
fredningssag.
Bemærkninger til forslaget
Miljø- og fødevareministeren,
kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening kan hver for
sig eller i fællesskab rejse en fredningssag ifølge
naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3.
september 2018. Danmarks Naturfredningsforening har haft denne ret
siden 1937 (Kilde:
https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/fredninger/).
En fredningssag anses for rejst, når
Fredningsnævnet har offentliggjort et fredningsforslag og
dermed har underrettet de berørte lodsejere og andre
involverede parter om en påtænkt fredning. Lodsejere
informeres således først på dette tidspunkt og
informeres ikke forinden om de indledende undersøgelser af
og overvejelser om omfanget og det nærmere indhold af en
påtænkt fredning. (»Hvordan gennemføres en
fredning«,
https://mst.dk/natur-vand/natur/national-naturbeskyttelse/fredninger/hvordan-gennemfoeres-en-fredning/).
Der gælder en række krav til
fredningsforslagets indhold og udformning, og der skal udarbejdes
et budgetforslag. Hvis det er Danmarks Naturfredningsforening, der
rejser en fredningssag, skal fredningsforslaget og budgetforslaget
sendes til kommunen/kommunerne og Miljøstyrelsen med 4 ugers
svarfrist. Fredninger, der indeholder naturgenopretning, kan kun
gennemføres, hvis myndighederne anbefaler fredningen. Hele
denne indledende proces er lodsejere ikke informeret om.
Når en fredningssag rejses,
indtræder der nogle retsvirkninger for de berørte
lodsejere, der efter dette tidspunkt ikke må foretage sig
noget, der strider mod de foreslåede fredningsbestemmelser.
Dog har forslag til fredningsbestemmelser, der indebærer
indgreb i den aktuelle drift eller udnyttelse af en ejendom,
først virkning, når det er endeligt afgjort, at
fredningen skal gennemføres, medmindre det fremgår af
fredningsforslaget, at de foreslåede fredningsbestemmelser
skal have retsvirkning, mens fredningssagen verserer.
Det er 80 år siden, at Danmarks
Naturfredningsforening fik en selvstændig ret til at rejse
fredningssager. Der er imidlertid gennem de seneste 30-50 år
kommet flere nye virkemidler i den generelle naturbeskyttelses- og
arealanvendelseslovgivning til, som skal sikre natur og landskaber.
Der er f.eks. planlovens bestemmelser om zoneinddeling og om
byggeri i landzone og om beskyttelseslinjer, Natura 2000-regler og
-handleplaner og flere nationalparker. Og den 20. maj 2016 indgik
regeringen og Dansk Folkeparti en politisk aftale, »Aftale om
en naturpakke«, der indeholder en lang række
initiativer. Desuden er der i stigende omfang
øremærket midler til naturgenopretningsprojekter,
ligesom private fonde har opkøbt arealer til
naturformål.
Da fredningsinstituttet blev indført,
var der tale om en nyskabelse, og der er ikke sket større
justeringer i de forløbne ca. 80 år. Der er nu behov
for at modernisere og demokratisere proceduren for at rejse og
gennemføre fredningssager. Dette skal ske ved hjælp af
tre nyskabelser:
For det første skal flere grønne
organisationer end Danmarks Naturfredningsforening have ret til at
foreslå en fredning, for det andet skal en grøn
organisation kun kunne rejse en fredningssag, hvis det sker i
samarbejde med staten og/eller med en eller flere kommuner, og for
det tredje skal de lodsejere, der risikerer at blive berørt
af et kommende fredningsforslag, informeres om overvejelserne langt
tidligere i processen, end det sker i dag.
Flere grønne organisationer skal kunne
rejse en fredningssag og kun sammen med en myndighed. Danmarks
Naturfredningsforening har siden 1937 som den eneste private
organisation haft en lovhjemlet, eksklusiv ret til at
foreslå, at der gennemføres en naturfredning et sted i
Danmark. Med dette beslutningsforslag ønskes, at kredsen af
organisationer, der kan rejse fredningssager, udvides, så
også andre grønne organisationer får denne ret.
Organisationerne kan eventuelt slå sig sammen og i
fællesskab henvende sig til staten eller en kommune med et
forslag om fredning og søge at få myndighedernes
opbakning til forslaget som medrejsere af fredningssagen.
Tidlig inddragelse af de potentielt
berørte lodsejere er vigtig. Det er meget forskelligt fra
sag til sag, om der er større eller mindre lokal modstand
mod et fredningsforslag. I nogle fredningssager har en eller flere
lodsejere selv ønsket den pågældende fredning
gennemført (Fyns Amts Avis, den 31. august 2007:
»Ejerne af herregårds-landskab ønsker selv
fredning«), men i hovedparten af sagerne bliver de
berørte lodsejere først underrettet om den kommende
fredningssag, når fredningsforslaget er offentliggjort og
retsvirkningerne af forslaget er indtrådt. Begrundelsen for
denne regel er, at der ikke må være risiko for, at
formålet med fredningen fortabes, dvs. at der, inden
fredningen er gennemført, foretages indgreb i landskab og
natur, der vil være i strid med formålet med den
kommende fredning.
Forberedelsen af en fredningssag kan
være meget langvarig og indebære en lang række
overvejelser om indholdet og udstrækningen af den
påtænkte fredning, men på intet tidspunkt i
forberedelsesfasen er der pligt til at informere de lodsejere, der
potentielt kan blive omfattet af en fredning. De har dermed ikke
mulighed for på et tidligt tidspunkt at fremkomme med deres
synspunkter om, hvorvidt der er grund til at rejse fredningssag,
eller foreslå et andet indhold af fredningen.
En fredning kan være et stort indgreb i
lodsejernes råderet over deres arealer, og der er derfor
behov for, at lodsejere, der risikerer at blive omfattet af en
kommende fredningssag informeres så tidligt som muligt om de
overvejelser og undersøgelser, der går forud for
beslutningen om at rejse en fredningssag. De potentielt
berørte lodsejere skal tidligt i forberedelsen af en
eventuelt kommende fredningssag kende til, at en fredning er under
overvejelse og have mulighed for at fremkomme med deres synspunkter
og forslag til de parter, der forbereder sagen.
Danmarks Naturfredningsforening oplyser
på sin hjemmeside, at der i gennemsnit rejses fire til seks
naturfredningssager om året (»Fredningssager i
tal«, www.dn.dk).
Skriftlig fremsættelse
Pia Adelsteen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om tidlig
information til lodsejere.
(Beslutningsforslag nr. B 48)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.