Beretning afgivet af Miljø- og
Fødevareudvalget den 13. marts 2019
1. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti
Flertallet i udvalget (V, DF, LA og KF)
opfordrer regeringen til at sikre, at den, der påtænker
at rejse en fredningssag, uanset om det er staten, kommunerne eller
Danmarks Naturfredningsforening, fra begyndelsen informerer
potentielt berørte lodsejere om overvejelserne.
En fredning kan være et stort indgreb
i lodsejernes råderet over deres arealer, og der er derfor
behov for, at lodsejere, der risikerer at blive omfattet af en
kommende fredningssag, informeres så tidligt som muligt om de
overvejelser, der går forud for beslutningen om at rejse en
fredningssag. De potentielt berørte lodsejere skal tidligt i
forberedelsen af en eventuelt kommende fredningssag kende til, at
en fredning er under overvejelse, og have mulighed for at fremkomme
med deres synspunkter og forslag til de parter, der forbereder
sagen.
Flertallet har med tilfredshed noteret, at
miljø- og fødevareministeren ved 1. behandling af
beslutningsforslaget tilkendegav følgende:
- Lodsejerne
skal informeres så tidligt som overhovedet muligt og gerne
tidligere end i dag, det vil sige, før forslaget binder.
- Hvis
lodsejeren bliver tidligere involveret og dermed tidligere kan
indgå i dialog om fredning, forventer ministeren, at det
giver en forbedret retssikkerhed.
- Ministeren har
drøftet med præsidenten for Danmarks
Naturfredningsforening, om ikke det vil være stærkt
hensigtsmæssigt med en dialog direkte mellem parterne.
- Hvis ikke
Danmarks Naturfredningsforening selv sørger for, at
lodsejerne orienteres tidligt, er regeringen klar til at se
på en lovændring.
Flertallet er enige med ministeren i, at
Danmarks Naturfredningsforenings særlige mulighed for at
rejse fredningssager også giver et særligt ansvar, og
at en styrkelse af dialogen mellem parterne i fredningssagerne er
afgørende.
Flertallet opfordrer ministeren til at
følge området nøje og til i
folketingsåret 2020-2021 at oversende en status til udvalget,
som viser, hvorvidt berørte lodsejere informeres tidligere
end i dag. På denne baggrund agter partierne at
drøfte, hvorvidt en lovændring er
nødvendig.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
Mindretallet i udvalget (S, EL, ALT, RV og
SF) ønsker en stærk indsats for biodiversiteten og
naturen i Danmark. Desværre er naturen presset. Forskere
kalder tilbagegangen i dyre- og plantearter for den sjette
massedød. Det skal tages alvorligt. Derfor ønsker
mindretallet, at naturbeskyttelsen styrkes, ikke svækkes.
Naturen skal der værnes om, og den skal leve mere frit. Men
en sikring af naturens udbredelse og overlevelse kommer ikke af sig
selv. Det kræver handling bag ordene. I det arbejde er
fredninger en vigtig del. Fredninger gør det ikke i sig
selv, men er et instrument til at komme dertil, og fredninger har
været med til at beskytte noget af Danmarks mest
værdifulde natur som f.eks. Skagens Gren, Mols Bjerge eller
Møns Klint.
Siden 1937 har Danmarks
Naturfredningsforening haft retten til at indstille områder
til fredning. Det ønsker mindretallet fortsat at
organisationen skal have. Det er et stort og krævende arbejde
at forberede og arbejde med fredninger, og det kræver et
stort lokalt netværk. Det netværk har Danmarks
Naturfredningsforening, ligesom organisationen har stor folkelig
opbakning. Derudover sikrer Danmarks Naturfredningsforening, at
fredninger vurderes ud fra naturmæssige interesser - ikke
økonomiske - ligesom foreningen har meldt ud, at de
fremtidig vil arbejde for en tidlig involvering af lokale parter i
fredningssager. Mindretallet noterer også, at andre
grønne organisationer ikke efterlyser samme ret, men derimod
anerkender Danmarks Naturfredningsforenings kompetencer.
Af de årsager afviser vi
forslaget.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai,
Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 20.
november 2018 og var til 1. behandling den 24. januar 2019.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Miljø- og Fødevareudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag
på beslutningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 skriftlige henvendelser om beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til miljø- og
fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
P.u.v.
Pia Adelsteen,
formand