Fremsat den 20. november 2018 af Trine Torp (SF),
Pia Olsen Dyhr (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om inkorporering af FN's børnekonvention i
dansk ret
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret at fremsætte
lovforslag om inkorporering af FN's konvention om barnets
rettigheder i dansk ret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af flere tidligere beslutningsforslag fra
Socialistisk Folkeparti, herunder senest B 104,
folketingsåret 2013-14, 1. samling. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, 1. samling,
tillæg A, B 104 som fremsat, og tillæg F, møde
28 kl. 17.03 og møde 86 kl. 17.36. Tidligere udgaver af
beslutningsforslaget er beslutningsforslag nr. B 30,
folketingsåret 2003-04, og beslutningsforslag nr. B 72,
folketingsåret 2002-03.
Formålet med
beslutningsforslaget
Danmark har ratificeret FN's konvention af 20.
november 1989 om barnets rettigheder, også kaldet
børnekonventionen. Danmark har derfor siden den 18. august
1991, hvor Folketinget vedtog ratifikationen, anerkendt og
været forpligtet til at overholde konventionen.
Men selv om Folketinget hen over årene
har fulgt op på ratifikationen og vedtaget en række
gode børnepolitiske initiativer, er en fuldstændig
inkorporering af konventionen i dansk lovgivning fortsat vigtig.
For det første vil en inkorporering have en stor symbolsk
betydning nationalt og internationalt af den simple, men barske
årsag, at børns rettigheder fortsat undertrykkes. I
mange lande overalt på kloden kæmper man fortsat for
børns ret til uddannelse, social sikkerhed, sundhed og en
rimelig levestandard - og endelig for at sikre, at børn
bliver hørt og deres synspunkter respekteret. Derfor er det
ikke uden signalværdi, hvis Danmark går hele vejen og
inkorporerer konventionen i dansk ret.
For det andet vil en inkorporering også
give børn flere formelle juridiske rettigheder, fordi
børn, forældre og værger så mere direkte
vil kunne løfte sager om brud på børns
grundlæggende rettigheder over for domstolene her i Danmark.
Samtidig vil inkorporeringen også fremadrettet kunne
lægge nogle fornuftige rammer for, hvilken lovgivning
Folketinget vil kunne vedtage i forhold til børn og
unge.
Disse forhold er senest blevet beskrevet i den
betænkning, som Udvalget om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet (Menneskeretsudvalget) afleverede i 2014
(»Betænkning nr. 1546«, Udvalget om inkorporering
mv. inden for menneskeretsområdet, Justitsministeriet, 2014).
Udvalget blev nedsat af den tidligere S-SF-RV-regering den 21.
december 2012 og havde bl.a. til opgave at vurdere, om
menneskerettighedskonventioner, herunder børnekonventionen,
var egnet til at blive inkorporeret i dansk ret. Udvalgets formand
var højesteretsdommer Hanne Schmidt, og udvalget var
herudover sammensat af 14 medlemmer med stor juridisk og faglig
ekspertise, der bl.a. var indstillet af Dommerforeningen,
Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Red Barnet,
Børnerådet, en række ministerier m.fl.
Af udvalgets betænkning fremgår
det, at 6 af udvalgets 15 medlemmer anbefalede en inkorporering af
børnekonventionen i dansk ret. 4 medlemmer havde en
række forbehold, som gjorde, at de ikke umiddelbart kunne
anbefale en inkorporering, mens de sidste 5 medlemmer, som var
udpeget af regeringen, ikke ønskede at tage stilling til
spørgsmålet (»Betænkning nr. 1546«,
side 9-13).
De væsentligste argumenter for en
inkorporering var ifølge udvalget dels det forhold, at en
inkorporering vil tydeliggøre muligheden for for private
borgere at påberåbe sig konventionen ved de danske
domstole, og dels det forhold, at en inkorporering også vil
skabe en større bevidsthed og opmærksomhed omkring
konventionen. Udvalget påpegede på den baggrund, at en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må
forventes at styrke børns retstilling: »De
nævnte hensyn indebærer alle efter udvalgets opfattelse
en styrkelse af børns rettigheder på de
retsområder, som FN-konventionen omfatter, i det omfang
konventionens bestemmelser kan håndhæves ved
domstolene. Dette taler efter udvalgets opfattelse for en
inkorporering.«
(»Betænkning nr. 1546«, side 214).
Udvalget påpegede samtidig, at
børnekonventionen indeholder en række vagt og generelt
formulerede bestemmelser, og at dette bør tages i
betragtning ved en eventuel inkorporering. Dette kunne være
et argument imod en inkorporering, da en inkorporering dermed kan
indebære en risiko for, at domstolene kommer til at
træffe afgørelser, som det traditionelt set tilfalder
Folketinget og regeringen at træffe. Omvendt påpegede
udvalget, at ». . . domstolene og andre retsanvendende
myndigheder hidtil har udvist - og fremover må antages at
ville udvise - tilbageholdenhed over for at træffe
sådanne afgørelser« (»Betænkning nr.
1546«, side 216), og at dette på den anden side
altså talte for, at konventionen som helhed kunne anses som
egnet til at blive inkorporeret i dansk ret.
Udvalget bemærkede ligeledes, at Danmark
ved flere lejligheder er blevet opfordret af FN's
Børnekomité til at inkorporere
børnekonventionen i dansk ret, og at der i det lys vil
være en positiv signalværdi i forhold til omverdenen
forbundet med at inkorporere konventionen i dansk ret
(»Betænkning nr. 1546«, side 216).
De 6 medlemmer af udvalget, som entydigt var
for en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret,
fremhævede samtidig børnekonventionen sammen med
handicapkonventionen som særlig væsentlige, idet en
inkorporering af disse konventioner ifølge medlemmerne vil
have en helt særlig og praktisk betydning for de
persongrupper, de omfatter: »Disse to konventioner har stor
betydning for beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er
i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb.
Det er desuden inden for disse to konventioners
anvendelsesområde, at der efter vores vurdering i praksis er
længst vej til overholdelsen af internationale
menneskerettigheder. FN's konvention om barnets rettigheder og FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap bør
stå i centrum for den politiske og praktiske
opmærksomhed, såfremt inkorporering skal have
mærkbar praktisk betydning for borgerne i Danmark.«
(»Betænkning nr. 1546«, side 258).
Forslagsstillerne finder, at der på
baggrund af det nævnte er tungtvejende argumenter for en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret.
Forslagsstillerne mener, at en inkorporering af en international
konvention i dansk ret altid bør ske med grundighed og med
øje for potentielle risici. Forslagsstillerne er af den
overbevisning, at fordelene langt overstiger potentielle ulemper,
når det handler om en inkorporering af FN's konvention om
barnets rettigheder i dansk ret. Barnets tarv og børns
sikkerhed er en politisk kernesag, som alle bør være i
stand til at slutte op om. En inkorporering af
børnekonventionen i dansk ret vil betyde en styrkelse af
børns rettigheder, og derfor bør der også
være bred opbakning til at igangsætte en proces, der
understøtter dette formål.
Da konsekvensen primært vil være
en tydeliggørelse af eksisterende regler og muligheder for
at klage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være
begrænsede.
Forslagsstillerne foreslår på den
baggrund, at regeringen inden udgangen af folketingsåret
2018-19 fremsætter et lovforslag om inkorporering af FN's
konvention om barnets rettigheder i dansk ret.
Skriftlig fremsættelse
Trine Torp
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret.
(Beslutningsforslag nr. B 45)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.