Fremsat den 16. november 2018 af Christian Juhl (EL),
Eva Flyvholm (EL), Henning Hyllested (EL),
Rasmus Vestergaard Madsen (EL) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod import af varer fra israelske
bosættelser
Folketinget pålægger regeringen at
foretage de nødvendige lovgivningsmæssige og
administrative initiativer med henblik på at indføre
et forbud mod import af varer fra de ulovlige israelske
bosættelser.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget skal ses i
forlængelse af Folketingets vedtagelse nr. V 30 fra 2018 og
nr. V 53 fra 2016. Der henvises til www.folketingstidende.dk,
Folketingstidende 2017-18, tillæg G, nr. V 30, vedtaget under
F 9 om investeringsforeningers og kommuners investeringer i
virksomheder med aktiviteter i ulovlige bosættelser, og
Folketingstidende 2015-16, tillæg G, V 53, vedtaget under F
25 om situationen på Vestbredden.
Den israelske besættelse af
Palæstina, der har stået på i et halvt
århundrede, er igen og igen blevet erklæret ulovlig i
henhold til international lov. Under hele besættelsen har den
israelske stat haft en ekspansiv bosættelsespolitik, hvor
staten har tilskyndet israelere til at bosætte sig i de
besatte områder. Adskillige FN-resolutioner bekræfter,
at israelske bosættelser overtræder folkeretten.
Senest erklærede FN's
sikkerhedsrådsresolution 2334 fra 2016, at
bosættelserne er ulovlige, en klar overtrædelse af
folkeretten og en forhindring for en tostatsløsning.
Sikkerhedsrådet har krævet, at Israel straks og
fuldstændig standser alle bosættelsesaktiviteter. Et
bredt flertal i Folketinget har ligeledes haft en mangeårig
politik om, at Israel skal stoppe sin bosættelsespolitik, og
at israelske bosættelser ikke skal legitimeres eller have
forbedret deres økonomiske muligheder gennem politiske
aftaler og offentlige eller private engagementer.
Den israelske bosættelsespolitik har
ifølge Amnesty International ført til et hav af
menneskerettighedskrænkelser, herunder
ødelæggelse af titusinder af palæstinensiske
hjem, hundredtusinder af tvangsforflytninger og ulovlig israelsk
kontrol med palæstinensiske naturressourcer som vand og jord
(»Amnesty International: Forbyd import af varer fra israelske
bosættelser«, Amnesty International Danmark, den 7.
juni 2017).
Den israelske ngo B'Tselem vurderer, at
omkring 600.000 israelere bor i bosættelser, og at
bosættelserne kontrollerer omkring 40 pct. af Vestbredden og
63 pct. af område C (»Settlements«, B'Tselem, den
11. november 2017). Til trods for den internationale
fordømmelse fortsætter Israel udvidelsen af og
støtten til bosættelserne. Handel med
bosættelserne styrker deres økonomi og
understøtter deres levedygtighed og mulighed for ekspansion
og dermed også deres indvirkninger på det
palæstinensiske samfund (»UN rights office issues
report on business and human rights in settlements in the occupied
Palestinian territory«, The Office of the High Commissioner
for Human Rights (UN Human Rights), den 31. januar 2018).
Der findes ikke præcise
opgørelser over omfanget af varer fra israelske
bosættelser, der eksporteres til EU. I 2012 oplyste Israel,
at der eksporteres bosættervarer til EU for omtrent 300 mio.
dollar årligt, hvilket svarer til, at EU importerede for mere
end 100 gange så meget pr. israelsk bosætter end pr.
palæstinenser (»Trading Away Peace: How Europe helps
sustain illegal Israeli settlements«, APRODEV m.fl., 2012).
Andre har estimeret, at eksporten fra bosættelserne er langt
mere omfangsrig (»'Made in Israel' - EU Court Allows Duties
on Products from the Settlements«, Spiegel.de, den 25.
februar 2010).
EU er Israels vigtigste handelspartner, og en
udvidet associeringsaftale betyder, at produkter fra Israel
får en favorabel toldbehandling, jf.
Fødevarestyrelsens faktaark med spørgsmål og
svar i relation til »Fortolkende meddelelse om
oprindelsesangivelse for varer fra de områder, der har
været besat af Israel siden juni 1967«. Den gunstige
toldbehandling gælder dog ikke varer produceret i
bosættelserne. Dette forsøges reguleret ved krav om,
at postnummer og område, hvor varen har sin
oprindelsesberettigede fremstilling, oplyses (»Import fra
Israel«, SKAT, den 9. august 2012).
I 2015 indførte EU en
mærkningsordning, der betyder, at en række varer fra
ulovlige israelske bosættelser ikke må deklareres som
»Made in Israel«, men skal deklareres som lavet i
israelske bosættelser, jf. Fødevarestyrelsens fact
sheet nævnt ovenfor. Flere lande, heriblandt Danmark, har
endvidere indført en frivillig mærkningsordning for
producenter på de vareområder, hvor der ikke er et krav
om obligatorisk mærkning.
Amnesty International opfordrede i 2017 til at
stoppe al import fra de israelske bosættelser, da Amnesty
International ikke finder, at mærkningsordningerne er nok, og
fordi handel med varer fra israelske bosættelser har
været medvirkende til årtiers krænkelser af
menneskerettighederne, jf. artiklen fra Amnesty International
Danmark nævnt ovenfor og »Ban Israeli Settlements Goods
Campaign - Frequently Asked Questions«, Amnesty International
UK, september 2017).
Efter forslagsstillernes opfattelse bør
der straks indføres et dansk forbud mod import af
bosættervarer, idet handel med varer fra bosættelserne
understøtter bosættelserne økonomisk, hvilket
muliggør deres ekspansion og derved er medvirkende til
krænkelser af palæstinensernes rettigheder. Så
længe Danmark tillader import af bosættervarer, er det
efter forslagsstillernes opfattelse at betragte som en implicit
anerkendelse af og assistance til bosættelserne. Som
beskrevet ovenfor har Danmark en international forpligtelse til
ikke at understøtte eller assistere ulovlige israelske
bosættelser, hvilket er bekræftet af et bredt flertal i
Folketinget.
Alle lande har pligt til at sikre respekten
for international humanitær lov og menneskerettighederne. Det
gælder også, når det kommer til forpligtelsen til
ikke at understøtte eller assistere Israels
bosættelsespolitik.
Hvorvidt enkelte EU-medlemslandes forbud er
gyldige inden for EU-retten, er omdiskuteret. Udenrigsminister
Anders Samuelsen har i et svar til Folketinget oplyst, at
handelspolitikken er EU-enekompetence, og at et importforbud kun
kan gennemføres i EU-regi, jf. Europaudvalget, alm. del -
svar på spørgsmål 268, folketingsåret
2017-18. Professor i international ret og nuværende dommer
ved Den Internationale Domstol i Haag James Crawford vurderede i
2012 i en juridisk udredning om tredjelandes pligt i forhold til
bosættelserne, at EU-lande godt kan forbyde import af
bosættervarer inden for EU-retten med henvisning til forbud
af hensyn til den offentlige orden som beskrevet i Rådets
forordning (EF) nr. 260/2009 af 26. februar 2009 om den
fælles importordning (»Third Party Obligations with
respect to Israeli Settlements in the Occupied Palestinian
Territories - Opinion«, James Crawford, 2012).
I sommeren 2018 var der ved den første
afstemning i det irske senat flertal for et forslag om, at salg og
køb af varer fra israelske bosættelser skal være
forbudt i Irland. Forslaget skal nu behandles færdigt i
senatet. Derefter skal det behandles i det irske underhus, hvor der
også skal være flertal, før det kan træde
i kraft. En embedsmand fra Europa-Kommissionen (DG Handel) har
udtalt, at vedtagelsen vil stride mod EU-retten (»State in
firing line if ban on Israeli settlement imports passes«,
Irishtimes.com, den 15. september 2018). Udfaldet af en eventuel
EU-sag mod den irske stat er dog selvsagt uvis.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at EU
ikke skal forhindre Folketinget i at overholde international
humanitær lov, og at et eventuelt hensyn til EU's
handelspolitik ikke skal stå over hensynet til
menneskerettigheder.
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod import af varer fra israelske bosættelser.
(Beslutningsforslag nr. B 43)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.