Fremsat den 13. november 2018 af Martin Henriksen (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF),
Kristian Thulsen Dahl (DF),
Karian Due (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF),
Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om den fremtidige opgørelse af antallet af
indvandrere og efterkommere
Folketinget pålægger regeringen at
nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede, hvordan Danmarks
Statistik fremover skal opgøre antallet af indvandrere og
efterkommere på fyldestgørende vis. Arbejdsgruppen
skal fremkomme med forslag til nye statistiske opgørelser
til brug for de politiske beslutningstagere og med henblik på
at understøtte samfundsdebatten.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Antallet af indvandrere og efterkommere har
stor betydning for samfundsudviklingen i Danmark. Siden slutningen
af 1960'erne har der været en stor indvandring til Danmark. I
begyndelsen var der tale om de såkaldte fremmedarbejdere, der
kom fra lande som f.eks. Tyrkiet og det daværende
Jugoslavien. De kom på opfordring fra arbejdsgiverne, der
ønskede udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
I årene efter de markante
ændringer af udlændingeloven i 1983 skiftede
tilstrømningen af udlændinge karakter. Nu blev det i
betydeligt omfang flygtninge og familiesammenførte til
flygtninge fra ikkevestlige lande, der kom til Danmark.
Udgangspunktet er, at flygtninge bør
vende tilbage til deres hjemland, når det igen er muligt.
Alligevel har realiteten været, at flygtningene er blevet
boende i Danmark og er blevet indvandrere. En stor del af
indvandrerne har haft store vanskeligheder ved at finde sig til
rette i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked.
Der har været sproglige, kulturelle og religiøse
barrierer, ligesom mange mangler helt basale kompetencer for at
kunne fungere i et moderne og højtudviklet dansk samfund.
Nogle er tilmed analfabeter - selv på deres eget sprog.
Mange flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge fra ikkevestlige lande har oprindelse i
mellemøstlige lande. De er naturligt nok opvokset med
kulturelle og religiøseværdier og
familieværdier, der passede til det samfund, de kom fra.
Selvom de er kommet til Danmark med status som flygtninge, har de
reelt ønsket at blive indvandrere i vores land. Men de har
ikke samtidig ønsket at transformere deres værdier og
tilpasse dem til de værdier og den levevis, der gælder
i Danmark.
Den manglende lyst til at tilpasse sig dansk
levevis har fra starten givet anledning til betydelige
sammenstød mellem danskere og indvandrere. Specielt i de
tilfælde, hvor indvandrerne forlanger, at danskerne skal tage
hensyn til dem og måske tilmed ændre adfærd.
Eller »bøje nakke for de fremmede«, som nogle danskere tænker.
Det har gennem årtier været en
stor politisk udfordring for skiftende regeringer at tage
hånd om problemerne med indvandringen, og det er sket med
varierende succes. Fire årtier efter masseindvandringen af
flygtninge og familiesammenførte begyndte, er det
svært at se andet, end at det kun er blevet værre.
Det er ikke mindst det kulturelle og
religiøse sammenstød mellem forskellene i
kristendommen og islam, der er årsag til mange af
konflikterne. Der er næppe noget i vejen med at være
troende, men de to nævnte kulturer og religioner har
svært ved at gå hånd i hånd, når nu
den ene part end ikke vil give hånden.
Mange støder på problematikken i
hverdagen. Det er f.eks. halalslagtede produkter i
daginstitutioner, tørklæder, ramadan, moskeer, bederum
osv., som giver konflikter mellem børn, forældre og
kollegaer på arbejdspladser.
Dertil kommer, at indvandrere og efterkommere
i høj grad påvirker samfundsøkonomien i
Danmark.
Det er velkendt, at særlig den
ikkevestlige indvandring er en væsentlig udgift for det
danske samfund. I februar 2018 kunne Finansministeriet
således oplyse, at: »Udlændinge i arbejde er en
gevinst for den danske statskasse, mens udlændinge uden for
arbejdsmarkedet er en stor udgift. Samlet set var nettoudgifterne
til indvandrere og efterkommere på 33 mia. kr. i 2015.
Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgjorde i samme år
en nettoudgift på ca. 36 mia. Det viser en ny analyse fra
Finansministeriet om indvandreres nettobidrag til de offentlige
finanser« (»Store udgifter til indvandrere uden
job«, Finansministeriet, den 22. februar 2018).
Indvandrere, efterkommere, flygtninge og
familiesammenførte til flygtninge fylder meget i den
offentlige debat og har gjort det i årtier. De fylder sikkert
mere i mediebilledet end deres andel af befolkningen i
øvrigt berettiger dem til.
Eller gør de? For vi ved i
virkeligheden ikke, hvor meget de fylder.
Dette forslag handler om, at flere med
indvandrerbaggrund tælles med i de løbende
opgørelser, så opgørelserne bliver så
korrekte og fyldestgørende som mulig, hvilket efter
forslagsstillernes opfattelse ikke er tilfældet i dag.
Indvandrere og efterkommere i
Danmark
Pr. 1. januar 2018 var der 770.397 indvandrere
og efterkommere i Danmark svarende til 13,3 pct. af befolkningen,
heraf 493.488 ikkevestlige indvandrere og efterkommere, svarende
til 8,5 pct. af befolkningen. De tal er ikke nye, de
offentliggøres hver år og gengives ofte i den
offentlige debat. Men tallene fortæller måske ikke hele
sandheden, for ser man til Tyskland, opgør man der et
såkaldt migrationstal, der dækker over antallet af
personer bosiddende i Tyskland med en migrationsbaggrund.
Hvis den samme opgørelsesmetode
anvendes i Danmark, viser tallet, at der er 929.666 med
»migrationsbaggrund« i Danmark. Tallet er dermed
næsten 160.000 højere end de hidtil anvendte tal. Det
viser Danmarks Statistiks bidrag til udlændinge- og
integrationsministerens svar på UUI alm. del -
spørgsmål 908, folketingsåret 2017-18. Det skal
bemærkes, at det ikke er muligt at anvende helt samme
definition på opgørelsen, som anvendes i Tyskland.
Opgørelsen bør sikre, at
tredjegenerationsindvandrere altid tælles med. I de seneste
år er der kommet meget udenlandsk arbejdskraft til Danmark,
hvilket også påvirker befolkningssammensætningen
og derfor bør indgå i opgørelsen.
Det er væsentligt for samfundsdebatten
og for forståelsen af de politiske udfordringer med at
håndtere indvandrere og efterkommere, at der er adgang til
så fuldstændige og korrekte tal som muligt. At
udfordringen med ét slag måske er blevet 160.000
personer større, må kalde til eftertanke og på
handling.
Hvis ikke politikerne kender det fulde omfang
af indvandringen og indvandrernes efterkommere, er der en stor
risiko for, at der ikke handles i tide og træffes de rette
foranstaltninger for at undgå, at udviklingen løber
løbsk. Det er derfor rettidig omhu at få kigget
på, om de værktøjer, som Danmarks Statistik
anvender, er rigtige og tidssvarende.
Danskerne skal kende det fulde omfang af
indvandringen, og selvfølgelig skal befolkningen oplyses
korrekt. Hvis ikke vi kender til omfanget af indvandringen, handler
vi i blinde og ser først udviklingen, når det er for
sent.
Nedsættelse af en
arbejdsgruppe
Det er forslagsstillernes ønske, at
Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal udrede, hvordan Danmarks Statistik fremover
skal opgøre antallet af indvandrere og efterkommere på
fyldestgørende vis. Arbejdsgruppen skal med udgangspunkt i
dette beslutningsforslag fremkomme med forslag til nye statistiske
opgørelser over indvandringen og indvandrernes efterkommere
til brug for de politiske beslutningstagere og for at
understøtte samfundsdebatten.
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om den
fremtidige opgørelse af antallet af indvandrere og
efterkommere.
(Beslutningsforslag nr. B 37)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.