Fremsat den 9. november 2018 af Søren Søndergaard (EL),
Pelle Dragsted (EL), Eva Flyvholm (EL),
Henning Hyllested (EL),
Rune Lund (EL) og Rasmus Vestergaard Madsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en dansk sortliste over skattely
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde en national sortliste over skattely. ?
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
lave en effektiv dansk sortliste over skattely, som er et helt
nødvendigt supplement til EU's sortliste, som desværre
bygger på et svagt fundament, og som efterfølgende er
blevet tømt for stort set alle relevante skattely
(Rådets konklusioner af 5. december 2017 (15429/17) om
EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag I
(oprindelig liste), og Rådets Generalsekretariats note af 11.
oktober 2018 (6237/3/18 REV 3) »The EU list of
non-cooperative jurisdictions for tax purposes«, bilag
(opdateret liste)).
En effektiv sortliste er nødvendig for,
at borgere, virksomheder og offentlige institutioner kan
fravælge samarbejde med virksomheder, som anvender skattely.
Skattely underminerer finansieringen af velfærdsstaten og
skaber ulige konkurrencevilkår mellem virksomheder. Derfor er
det afgørende at bekæmpe skattely med alle
forhåndenværende midler.
EU har lavet en sortliste over skattely.
Skattely er defineret som lande, der ikke lever op til de EU-krav,
som er stillet med henblik på gennemsigtighed, fair
beskatning og implementering af OECD's anbefalinger fra
organisationens såkaldte BEPS-projekt (Base Erosion and Profit Shifting, jf.
www.oecd.org/tax/beps, fundet den 5. november 2018).
Problemet er, at de kriterier, som EU's
sortliste er udarbejdet på baggrund af, er mangelfulde. I
definitionen på et skattely tages der i forhold til EU-listen
udgangspunkt i tre objektive hovedkriterier:
1. Gennemsigtighed
og samarbejdsvillighed med andre lande i skatteopkrævning
2. Fair
beskatning
3. Implementering
af BEPS-tiltagene.
Som det er nu, er en fair beskatning, jf.
kriterium 2, defineret således:
»Kriterier, som en jurisdiktion
bør opfylde for at blive anset for at overholde reglerne
vedrørende fair beskatning:
2.1. Jurisdiktionen bør ikke have nogen
skattebegunstigelsesforanstaltninger, der kan betragtes som
skadelige i henhold til kriterierne i resolutionen vedtaget af
Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes
regeringer, forsamlet i Rådet den 1. december 1997, om en
adfærdskodeks for erhvervsbeskatning og
2.2. Jurisdiktionen bør ikke fremme
offshorekonstruktioner eller -ordninger, der skal tiltrække
overskud, som ikke afspejler en reel økonomisk aktivitet i
jurisdiktionen.« (Rådets konklusioner af 5. december
2017 (15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag V).
I forhold til det ovenfor nævnte
kriterium 2.2 skrives der i rådskonklusionernes bilag VII:
»I forbindelse med kriterium 2.2 kan manglen på en
selskabsskat eller anvendelsen af en nominel selskabsskattesats
på nul eller næsten nul ikke alene være en grund
til at konkludere, at en jurisdiktion ikke opfylder kravene i
kriterium 2.2.« (Rådets konklusioner af 5. december
2017 om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner,
bilag VII).
Det betyder med andre ord, at kriterierne
på den ene side er opstillet med henblik på at
sortliste lande, der forsøger at tiltrække
»kunstige« pengestrømme, der ikke afspejler en
erhvervsmæssig aktivitet i landet, mens det på den
anden side fastslås, at det ikke behøver være
problematisk at have ingen eller tæt på ingen
selskabsskatteopkrævning i landet.
Dette er uacceptabelt. Enhedslisten
ønsker derfor med beslutningsforslaget at
pålægge regeringen at udarbejde en national sortliste
over skattely, så Danmark kan gå foran i kampen imod
skattely. Den nationale liste skal udarbejdes på baggrund af
de samme tre kriterier som EU's sortliste, men hvor man
ændrer i kriterium 2.2 om fair beskatning, så lande med
ingen, stort set ingen eller en meget lav selskabsskat er omfattet
af kriteriet og alene på baggrund af dette forhold vil kunne
blive placeret på sortlisten. I forlængelse heraf skal
kravet om fair beskatning i forbindelse med den nationale liste
defineres præcist. Det er afgørende, at kravet ikke er
0 pct. i selskabsskat, idet man så kan leve op til kravet ved
f.eks. at hæve selskabsskatten til 1 eller 2 pct.
Enhedslisten foreslår derfor i første omgang at
definere alle lande, der har under 9 pct. i selskabsskat, som
værende lande, der ikke lever op til kriterierne om fair
beskatning. Det vil i praksis sige under de laveste
selskabsskattesatser for noget EU-land, idet Ungarn har den laveste
selskabsskattesats på netop 9 pct.
(»Selskabsskattesatser i EU-landene«,
Skatteministeriet, www.skm.dk, den 1. december 2017). På
længere sigt ønsker Enhedslisten, at der lægges
en international bund for selskabsskatten, som er væsentlig
højere end 9 pct.
Derudover var en række skattely i EU
ikke inkluderet på den oprindelige EU-liste, herunder
Luxembourg, Irland, Malta og Holland, fordi listen kun omfatter
tredjelande uden for EU. En national sortliste skal derfor
også omfatte eventuelle EU-lande, som ikke lever op til de
opstillede kriterier (Rådets konklusioner af 5. december 2017
(15429/17) om EU-listen over ikkesamarbejdsvillige
skattejurisdiktioner, bilag I).
Et andet centralt problem er, at EU's
sortliste er endt med næsten at være tømt for
lande (Rådets Generalsekretariats note af 11. oktober 2018
(6237/3/18 REV 3) »The EU list of non-cooperative
jurisdictions for tax purposes«, bilag). Det skyldes, at
så godt som alle de relevante skattelylande er blevet flyttet
over på en såkaldt grå liste. Den grå liste
indeholder lande, der har lovet at efterleve EU's krav ved at
igangsætte tiltag, der skal være gennemført
inden udgangen af 2018 - dog 2019 for udviklingslande. Der er
derfor i øjeblikket kun seks lande tilbage på EU's
sortliste over skattely, og de er stort set alle perifere skattely
(Ibid.). Det er problematisk og
utilstrækkeligt, da sortlisten på ingen måde
rammer de store og væsentlige skattely, hvor der er
størst pengetilstrømning, og som med den
nuværende grå liste har købt sig tid. Det er
urimeligt.
I årevis har skattelylandene snydt andre
lande, herunder Danmark, for skatteprovenu i milliardklassen. Den
danske sortliste skal ikke operere med en grå liste.
Skattelylande, der ikke lever op til de danske kriterier, vil
således være på den nationale sortliste, indtil
de opfylder de danske krav, uden mulighed for at blive taget af
listen og placeret på en grå liste.
En dansk sortliste over skattely vil
gøre det nemmere og mere gennemsigtigt for f.eks.
pensionsselskaber, offentlige institutioner, kommuner og private at
fravælge virksomheder, som 1) er placeret i skattely eller 2)
er en del af en koncern, som sambeskattes med et moderselskab, der
har sin endelige beskatning i et skattely. Det er
forslagsstillernes forhåbning, at tiltaget bl.a. kan
være med til at afhjælpe de tidligere offentligt
omtalte problemer med, at 16 ud af 17 danske pensionsselskaber
investerer i skattelylande (»Dagens overblik: Almindelige
danskeres pension investeres i skattely«, www.altinget.dk,
den 9. november 2017).
Afslutningsvis bemærker
forslagsstillerne, at vedtagelsen af EU's sortliste fortsat giver
medlemslandene mulighed for nationalt at lave en liste over
ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, som er bredere end EU's liste
(Rådets konklusioner af 5. december 2017 om EU-listen over
ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, bilag, pkt. 23).
Skriftlig fremsættelse
Søren
Søndergaard (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
dansk sortliste over skattely.
(Beslutningsforslag nr. B 34)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.