B 25 Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe optagelseskriterierne i Erhvervsstyrelsens RUT-register.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 09-01-2019

Afgivet: 09-01-2019

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. januar 2019

20181_b25_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 9. januar 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det nødvendigt med strammere regler for kontrol af arbejdskraft fra EU. Det skal ses som en del af indsatsen mod social dumping. Derfor mener DF, at det er rimeligt, at udenlandske tjenesteudbydere skal betale omkostningerne for registrering i RUT-registeret. Desuden mener DF, at det er rimeligt, at tjenesteudbydere, der registreres i RUT-registreret, skal erlægge et depositum på 20.000 kr., som de får igen, hvis de overholder de danske regler på arbejdsmarkedet. Gør de ikke det, går depositummet til at betale de bøder, som de måtte få, hvis de overtræder de danske regler.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. november 2018 og var til 1. behandling den 7. december 2018. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Karina Adsbøl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel-Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Martin Geertsen (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Erik Lund (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jan Johansen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Julius Graakjær Grantzau (ALT) Torsten Gejl (ALT) Rasmus Helveg Petersen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Nunatta Qitornai (NQ)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1