Fremsat den 1. november 2018 af Jakob Sølvhøj (EL),
Eva Flyvholm (EL) og Rosa Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af gymnasiedistrikter
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af februar 2019 at fremsætte lovforslag, der
sikrer rammer for etablering af gymnasiedistrikter.
Bemærkninger til forslaget
Unge kan i dag frit vælge gymnasium, og
de bliver optaget, hvis der er plads. Hvis gymnasiet ikke har
plads, afgør et fordelingsudvalg, hvilket gymnasium den unge
skal gå på. Fra og med 2017 har fordelingsudvalget
skullet lægge vægt på vejafstanden mellem
bopæl og gymnasium. Tidligere blev de unge fordelt efter
transporttid til gymnasiet. De nye regler betyder, at de unge, der
bor tættest på gymnasiet, bliver optaget først
(»Nye regler giver lokale unge fortrinsret til de
populære gymnasier«, b.dk, den 1. marts 2016).
I løbet af de seneste år har der
udviklet sig en hastigt voksende forskel på
elevsammensætningen på landets gymnasier. Forskellene
skyldes i betydeligt omfang, at elever fra ressourcestærke
familier i stigende grad fravælger det lokale gymnasium til
fordel for gymnasier med elever, der kommer fra et miljø,
der minder om deres eget.
Den deraf følgende opsplitning af
eleverne efter sociale og etniske skel i flere områder af
landet skader integrationen og undergraver elevgrundlaget på
en række gymnasier i et omgang, der direkte truer disse
gymnasiers eksistens. Der er derfor behov for at ændre
reglerne for fordelingen af eleve?rne ved optag på de
gymnasiale uddannelser.
Med beslutningsforslaget ønsker
Enhedslisten at ændre reglerne for, hvordan eleverne fordeles
på de uddannelsessteder, der udbyder gymnasiale uddannelser.
Det er hensigten med forslaget, at landet opdeles i et antal
gymnasiedistrikter, hvorefter udgangspunktet vil være, at
eleverne optages i det distrikt, hvor de har bopæl.
Distriktsinddelingen skal omfatte alle de gymnasiale uddannelser,
men distrikterne behøver ikke være identiske for alle
de gymnasiale uddannelser.
Kompetencen til fastlæggelse af
distrikterne placeres i regionerne, der således vil kunne
tage højde for de lokale forskelle, der er i
gymnasiestrukturen og elevernes søgemønstre i de
forskellige dele af landet. Ved fastlæggelsen af distrikterne
skal der lægges vægt på de socioøkonomiske
forhold i distrikternes boligområder, således at der
ved fordelingen af eleverne i størst muligt omfang sikres en
mangfoldighed i elevsammensætningen på de enkelte
uddannelsessteder.
Det er et hensyn i sig selv, at eleverne ikke
får for langt til skole, men et givent distrikt vil kunne
»formes« geografisk på en sådan måde,
at det eksempelvis både rummer villakvarteret og det almene
boligbyggeri.
Der skal ved distriktsinddelingen tages hensyn
til, at der fortsat skal sikres gymnasietilbud i
nærområdet til de elever, der bor i mindre
tætbefolkede områder af landet.
Distriktsinddelingen skal fungere på en
sådan måde, at det skal være muligt for de unge
at indgive en begrundet ansøgning og blive optaget på
et andet gymnasium end de pågældendes
distriktsgymnasium. Det kan f.eks. være på grund af et
ønske om at gå på en studieretning, der ikke
udbydes på distriktsgymnasiet, men kan også være
begrundet i særlige behov eller forhold.
Fordelingen af eleverne foretages af regionale
fordelingsudvalg. Kan der ikke opnås enighed om fordelingen i
fordelingsudvalget, træffes beslutningen om elevernes
fordeling af regionsrådet. Der indgås forpligtende
aftaler regionerne imellem om håndteringen af
ansøgninger om optag på tværs af regionerne.
De nye regler for fordeling skal
fastlægges, så de senest får virkning for
fordelingen af ansøgerne til de gymnasiale uddannelser for
skoleåret 2020/21.
Skriftlig fremsættelse
Jakob
Sølvhøj (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af gymnasiedistrikter.
(Beslutningsforslag nr. B 23)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.