Fremsat den 23. oktober 2018 af Jakob Sølvhøj (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige forslag, der giver forældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, mulighed for at få deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning.

Bemærkninger til forslaget

Forældre til børn, der er tildelt støtte i folkeskolen i mindre end 9 timer ugentligt, har ikke mulighed for at få prøvet en klage ved Klagenævnet for Specialundervisning over indholdet og kvaliteten af den støtte, børnene modtager i forbindelse med undervisningen.

Med loven om inklusion af elever med særlige behov, der blev vedtaget i april 2012, blev det fastlagt, at der ikke længere skulle træffes en afgørelse i forhold til den enkelte elev om specialundervisning, når det drejer sig om elever med behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt (lov nr. 379 af 28. april 2012).

Formuleringen af folkeskolens klagebestemmelser blev ved lovændringen justeret i overensstemmelse hermed. Der blev ved lovændringen samtidig tilføjet en ny begrænsning af klagenævnets kompetence, således at nævnet fremover kun kan ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor.

Det er efter Enhedslistens opfattelse ikke rimeligt, at forældre til børn, der er tildelt mindre end 9 timers ugentlig støtte, ikke har mulighed for at få prøvet afgørelsen ved Klagenævnet for Specialundervisning, for så vidt angår støttens indhold og kvalitet.

FN's Handicapkomité angiver, som opfølgning på Danmarks første beretning (CRPD/C/DNK/1), at: »Komitéen ser med bekymring på beretninger om, at børn, der har brug for mere end 9 timers specialundervisning om ugen, kan indgive en klage til Specialundervisningsrådet i modsætning til børn, der har brug for mindre end 9 timers specialundervisning om ugen, og som ikke kan indgive en klage til en uafhængig myndighed over en eventuel mangel på tilstrækkelig støtte i undervisningen«. Komiteen opfordrer Danmark til at ændre sin »lovgivning for at sikre, at alle børn med handicap kan indgive en klage til en uafhængig myndighed, hvis de ikke modtager tilstrækkelig støtte i undervisningen«, jf. Retsudvalget. alm del - bilag 142 (folketingsåret 2014-15, 1. samling).

Fejl i mange afgørelser

I årsrapporten fra Klagenævnet for Specialundervisning fremgår det, at ud af de 165 klager, som nævnet behandlede i 2017, blev kommunens afgørelse ændret i 33 pct. af tilfældene, mens nævnet i 13 pct. af sagerne sendte dem tilbage til kommunen med besked om at behandle sagen på ny. Der var desuden formelle fejl i 62 pct. af samtlige sager (»Årsrapport for 2017 for Klagenævnet for Specialundervisning«, Klagenævnet for Specialundervisning, februar 2018).

Det store antal medhold i klager skal ses i relation til, at der med lovændringen fra 2012 blev indført den særlige formodningsregel, der tilsiger, at det »vil kræve særligt vægtige faglige grunde, før klagenævnet kan tilsidesætte en kommunal afgørelse om at give et inkluderende tilbud« (Folketingstidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat).

Den store andel fejl og medhold i klager vækker således bekymring i forhold til retssikkerheden for de børn, der har behov for under 9 timers støtte og dermed ikke har mulighed for at indklage en skoleleders afgørelse for klagenævnet.

Forældrenes manglende klageadgang til klagenævnet er særdeles problematisk, i betragtning af at skoleledere, der er tillagt kompetencen til at træffe afgørelse om specialpædagogisk bistand m.v. inden for skolens egne rammer til børn, hvis støttebehov er mindre end 9 timer, samtidig har det fulde ansvar for budgetrammen til denne bistand og støtte. Det er skolelederen, der beslutter, om inklusionsmidler skal anvendes til holddeling, tolærerordninger, inklusionsmedarbejdere, undervisningsassistenter, supplerende undervisning, anden faglig støtte m.v., og ved eventuelle forældreklager skal skolelederen således vurdere en klage over sine egne dispositioner (»Specialundervisning på folkeskoleområdet - Inspiration til den økonomiske styring«, VIVE, 2018).

Den manglende klageadgang betyder ifølge Danske Handicaporganisationer, at der mangler en måde at løse konflikter, der opstår, når forældre og skole ikke kan blive enige om, hvad barnet har behov for af støtte. Det giver risiko for situationer, hvor børn bliver nødt til at blive hjemme fra skole, mens forældre og skole bliver enige om, hvordan konflikten løses (https://www.dr.dk/nyheder/indland/foraeldre-til-boern-med-handicap-savner-mulighed-klage-over-skoletilbud).

Enhedslisten ønsker med dette beslutningsforslag at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag, der kan give forældre eller forældremyndighedsindehavere til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte, mulighed for at få deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for specialundervisning.

Finansiering

Baseret på oplysninger fra Ankestyrelsen om, at den nuværende udgift til Klagenævnet for Specialundervisning årligt er ca. 4,5 mio. kr. (se bilag 1), og at antallet af elever, der opfyldte kriterierne for klageadgang var på ca. 33.000, og antallet af elever med behov for under 9 timers støtte var på ca. 51.000, da inklusionsloven blev vedtaget i 2012 (Folketingstidende 2011-12, sektion A, L 103 som fremsat), estimeres merudgiften til en udvidet klageadgang at være ca. 3,5 mio. kr.

Finansieringen kan eksempelvis ske gennem finanslovens § 35.11.34, Reserve til velfærd.

Forslagsstillerne er villige til også at se på andre finansieringsmuligheder.

Bilag 1

De årlige udgifter i Klagenævnet for Specialundervisning er følgende:

Note: øvrige omkostninger består af befordring, oversættelser, konsulentydelser og overhead.

Oplysningerne er tilsendt fra Klagenævnet for Specialundervisning.

Skriftlig fremsættelse

Jakob Sølvhøj (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov.

(Beslutningsforslag nr. B 21)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.