Fremsat den 12. april 2019 af Peter Skaarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Søren Espersen (DF),
Martin Henriksen (DF) og Karin Nødgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om folketingsmedlemmers omkostningstillæg,
eftervederlag, sygeorlov og afholdelse af barselsorlov
Folketinget opfordrer Præsidiet til at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige
ændringer af administrative forskrifter med henblik på
at sikre,
- at medlemmer af
Folketinget ikke kan modtage omkostningstillæg, mens de er
på barsel,
- at medlemmer af
Folketinget ikke kan optjene eftervederlag, mens de bestrider et
andet job,
- at medlemmer af
Folketinget skal fremvise lægeerklæring i forbindelse
med sygeorlov, og
- at medlemmer af
Folketinget er omfattet af reglerne i barselsloven for afholdelse
af barsel.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge valglovens § 108 modtager
medlemmer af Folketinget et grundvederlag og et
omkostningstillæg. Formålet med
omkostningstillægget er at dække omkostninger i
forbindelse med hvervet som folketingsmedlem. Alligevel modtager
folketingsmedlemmer, der går på barsels- eller
sygeorlov, også omkostningstillægget, selv om dette
udelukkende er beregnet til at dække omkostninger i
forbindelse med medlemmernes arbejde. I 2016 foreslog
Vederlagskommissionen, at man fjernede omkostningstillægget i
forbindelse med sygdom og barsel, da man ikke fandt nogen
begrundelse for at give det (»Får skattefrit
tillæg på barsel«, Ekstra Bladet den 6. marts
2019). Omkostningstillægget reguleres årligt og var
ifølge valglovens § 108 på 60.984 kr.
årligt for medlemmer valgt i Danmark og 81.312 kr.
årligt for medlemmer valgt i Grønland og på
Færøerne (31. marts 2017-niveau).
Når et folketingsmedlem forlader
Folketinget på grund af folketingsvalg eller sygdom, modtager
medlemmet et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget, i en
periode på 6-24 måneder efter sin udtræden.
Perioden afhænger af, hvor længe den
pågældende har været medlem af Folketinget.
Såfremt det pågældende medlem påbegynder et
lønnet arbejde, sker der modregning fra dag et. Modregningen
begynder dog først ved indtægter på over 144.358
kr. (april 2019-niveau) i de første 12 måneder. Der
henvises til oversigten over folketingsmedlemmernes vilkår
på Folketingets hjemmeside.
Ekstra Bladet kunne i artiklen »Malker
statskassen med orlovs-finte« den 3. marts 2019 oplyse, at
folketingsmedlemmet Jakob Engel-Schmidt, der trådte ind i
Folketinget den 3. marts 2016, tog privat orlov med fuld optjening
af eftervederlag og forlod Folketinget den 5. oktober 2017 for i
stedet at blive direktør på Niels Brock. Eftersom
Jakob Engel-Schmidt ikke nedlagde sit mandat, optjener han en
måneds folketingsvederlag i eftervederlag for hver 2
måneder, han er på orlov, jf. valglovens § 109,
stk. 2, om optjening af eftervederlag, i forbindelse med at man
forlader Folketinget som følge af valg eller sygdomsorlov.
Som følge heraf kan det pågældende
folketingsmedlem optjene ret til folketingsvederlag i op til 19
måneder efter det næste folketingsvalg.
I maj 2018 overgik det ovennævnte
folketingsmedlem til sygeorlov efter at være blevet
afsløret i at have kørt narkokørsel. Når
man er på sygeorlov fra Folketinget, foregår det med
fuldt vederlag på ca. 55.000 kr. om måneden. I
skrivende stund har ovennævnte folketingsmedlem modtaget
vederlag i 9 måneder på sygeorlov (»Du bliver
jaget, men … nul krav til sygemeldte politikere«,
Ekstra Bladet den 5. marts 2019). Folketingsmedlemmer skal ikke
fremvise lægeerklæringer eller anden form for
dokumentation for sygdom, men kan alligevel få fuldt vederlag
under langtidssygemelding. Således har Folketingets
administration oplyst, at »Det er ikke sædvanlig
praksis at indhente dokumentation uanset sygeorlovens
længde« (»Du bliver jaget, men … nul krav
til sygemeldte politikere«, Ekstra Bladet den 5. marts
2019).
Ifølge barselsloven har et dansk par
ret til 52 ugers sammenlagt barselsorlov. Men lovgivningen
sætter meget strikse rammer for, hvordan disse fordeles. De
52 uger er sammensat som følger: Ifølge lovens §
6 er kvinden berettiget til 4 ugers orlov inden fødslen.
Ifølge lovens § 7 har moderen ret og pligt til 2 ugers
orlov lige efter fødslen og efterfølgende 12 ugers
orlov. Ifølge samme paragraf har faderen eller medmoderen
ret til 2 ugers orlov efter fødslen. Ifølge lovens
§ 9 har forældrene efter den 14. uge efter
fødslen ret til forældreorlov i 32 uger, som parret
frit kan fordele mellem sig. Helt andre regler gælder for
Folketingets medlemmer. Ifølge Folketingets
forretningsordens § 41, stk. 4, har medlemmerne ret til 12
måneders orlov i forbindelse med graviditet og fødsel
eller adoption. I den periode har medlemmet ret til fuldt vederlag
og det skattefrie omkostningstillæg. Derudover kan
ægtefællen eller samleveren afholde den barselsorlov,
som arbejdsgiveren tillader (»Barsels-bonus på
Borgen«, Ekstra Bladet den 8. marts 2019).
Formålet med dette beslutningsforslag er
at sikre, at medlemmer af Folketinget fremover ikke kan modtage
omkostningstillæg, mens de er på barsel, og at de ikke
kan optjene eftervederlag, mens de bestrider et andet job, samt at
medlemmer af Folketinget fremover skal kunne fremvise
lægeerklæring ved sygeorlov, og endelig at medlemmer af
Folketinget er omfattet af reglerne i barselsloven for afholdelse
af barselsorlov. Forslagsstillerne mener, at der er for mange
eksempler på, at politikerne er omfattet af regler, som er
gunstigere end for andre danskere.
Da Vederlagskommission i 2016 anbefalede af
fjerne omkostningstillægget, beregnede man, at
tillægget havde en bruttoværdi på 137.000 kr.
årligt (»Får skattefrit tillæg på
barsel«, Ekstra Bladet den 6. marts 2019). Mange danskere kan
kun drømme om en sådan rundhåndet ordning, og
derfor er det heller ikke rimeligt, at medlemmer af Folketinget kan
nyde godt af en sådan ordning, som få andre har
mulighed for at opnå. Det samme gør sig gældende
med eftervederlaget. Forslagsstillerne mener ikke, at det skal
være sådan, at man kan optjene eftervederlag, når
man ikke udfører sit arbejde som folkevalgt politiker. Det
er også helt forkert, at medlemmerne af Folketinget ikke har
de samme dokumentationskrav i forbindelse med sygdom, som andre
danskere har. Endelig er der meget klare regler for afholdelse af
barselsorlov i barselsloven, herunder om, hvordan barselsorloven
skal fordeles, men også her har medlemmer af Folketinget
regler, der adskiller sig markant fra resten af befolkningen.
Forslagsstillerne mener også på dette punkt, at
folketingsmedlemmernes arbejdsforhold bør ligne de forhold,
resten af danskerne er underlagt.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
folketings?med?lemmers omkostningstillæg, eftervederlag,
sygeorlov og afholdelse af barsel
(Beslutningsforslag nr. B 152)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.