B 145 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markante religiøse symboler og religiøs beklædning for ansatte med direkte borgerkontakt.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 14-03-2019

Fremsat: 14-03-2019

Fremsat den 14. marts 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

20181_b145_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 14. marts 2019 af Martin Henriksen (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pernille Bendixen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Karina Due (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF) og Dorthe Ullemose (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod markante religiøse symboler og religiøs beklædning for ansatte med direkte borgerkontakt

Folketinget pålægger regeringen senest med udgangen af 2019 at fremsætte et lovforslag, der forbyder markante religiøse symboler og religiøs beklædning for offentligt ansatte, der har direkte borgerkontakt.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne har fremsat beslutningsforslag nr. B 36 om forbud for alle offentligt ansatte mod at bære religiøs hovedbeklædning på arbejde. Udlændinge- og Integrationsudvalget har afgivet betænkning over beslutningsforslaget, hvor et flertal indstiller forslaget til forkastelse. Dansk Folkeparti ønsker fortsat, at et forbud skal gælde alle offentlige ansatte, men er samtidig indstillet på at indgå et kompromis.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af beslutningsforslag nr. B 36 har udlændinge- og integrationsministeren til besvarelsen af spørgsmål 4 indhentet bidrag fra Justitsministeriet der bl.a. andet oplyser:

»Det må antages, at et forbud mod at bære synlige religiøse symboler for alle offentligt ansatte i arbejdstiden, herunder f.eks. mindre smykker, vil være for vidtgående i lyset af det formål, der søges opnået med forbuddet, som f.eks. hensynet til religiøs neutralitet. Et sådant forbud vil gælde alle offentligt ansatte uanset hvilket arbejde, de udfører i den offentlige sektor. Det vil således også ramme de offentligt ansatte, som ikke i forbindelse med deres arbejde har direkte borgerkontakt. Det er derfor umiddelbart vurderingen, at et sådant forbud ikke vil opfylde proportionalitetskravet efter EMRK artikel 9, stk. 2, og vil derfor ikke kunne retfærdiggøres.«

Af svaret kan man udlede, at det er muligt at indføre et forbud mod at bære markante religiøse symboler som f.eks. religiøs hovedbeklædning for ansatte, der har direkte borgerkontakt.

I artiklen »Professor: Martin Henriksen kan have ret i sag om religiøs beklædning« bragt i Berlingske den 3. marts 2019 giver juraprofessor og ekspert i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter udtryk for, at et forbud mod synlige religiøse symboler begrundet i borgerkontakt kan være et sagligt argument. Juraprofessoren mener, at det kan være relevant at sondre mellem offentligt ansatte, der har borgerkontakt, og dem, som ikke har. Jens Elo Rytter mener, at hvis der skal udpeges en mulighed for at få indført et forbud for offentligt ansatte, er det her. Han henviser også til, at der allerede er et lignende forbud for dommere, fordi hensynet til at fremstå neutral over for borgerne vægter højere.

Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 98, forslag til lov om ændring af retsplejeloven, om dommeres fremtræden i retsmøder (folketingsåret 2008-09). Med loven indføjedes bestemmelser i retsplejeloven om dommeres påklædning m.v. i retsmøder. Formålet med loven er at sikre, at dommere i retsmøder fremstår neutrale og dermed understøtter befolkningens almindelige respekt for og tillid til domstolene som dømmende magt. Loven indebærer, at dommere i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse af dommerens eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller dommerens personlige holdning til et religiøst eller politisk spørgsmål i øvrigt. Loven har fungeret helt problemfrit. Forslagsstillerne mener, at denne lov har vist, at det kan lade sig gøre at indføre et forbud for visse grupper. Dog mener forslagsstillerne, at mindre og diskrete smykker såsom et kors, en halvmåne eller en davidsstjerne bør være tilladt, hvilket svaret på beslutningsforslag nr. B 36 - spørgsmål 4 også lægger op til.

Forslagsstillerne mener på baggrund af svaret på beslutningsforslag nr. B 36 - spørgsmål 4 fra ministeren og juraprofessor Jens Elo Rytters vurdering i Berlingske, at der er en klar mulighed for at forbyde markante religiøse symboler og religiøs beklædning for offentligt ansatte, der har direkte borgerkontakt. Det er forslagsstillernes opfattelse, at borgerne med rette kan forvente en vis grad af neutralitet, når de møder en repræsentant for det offentlige.

Skriftlig fremsættelse

Martin Henriksen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod markante religiøse symboler og religiøs beklædning for ansatte med direkte borgerkontakt.

(Beslutningsforslag nr. B 145)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.