Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL),
Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL),
Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om arbejdstilladelse til
EU-/EØS-borgere
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for at ændre EU-reglerne, således at Danmark
kan stille krav om, at EU-/EØS-borgeres beskæftigelse
her i landet er betinget af, at myndighederne har udstedt en
arbejdstilladelse. Forudsætningen for arbejdstilladelsen skal
være, at der foreligger en ansættelseskontrakt, som er
godkendt af den fagforening, der har overenskomsten for det
pågældende område.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 49,
folketingsåret 2013-14. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2013-14, tillæg
A, B 49 som fremsat, og tillæg F, møde 81 kl.
22.03.
Enhedslisten har tidligere fremsat forslag om
at indføre krav om arbejdstilladelser for
EU-/EØS-borgere, hvilket vil kunne bidrage til at sikre, at
arbejdere fra EU-/EØS-lande ikke misbruges til social
dumping. Formålet var at pålægge regeringen at
fremlægge lovforslag herom. Forslaget blev bl.a. afvist, med
henvisning til at det ville være i strid med EU-retten.
Problemet er dog ikke løst, og
arbejdsgiverne kan derfor stadig uhindret importere arbejdere fra
EU-/EØS-lande og beskæftige dem på
lønninger langt under det normale overenskomstmæssige
niveau.
Med dette forslag vil Enhedslisten derfor pålægge
regeringen at arbejde for at ændre EU-reglerne, så det
bliver muligt at indføre krav om en opholdstilladelse som
forudsætning for, at arbejdere fra EU-/EØS-lande kan
arbejde her i landet. Arbejdstilladelsen skal være betinget
af, at der foreligger en ansættelseskontrakt, som er godkendt
af den fagforening, der har overenskomsten for det
pågældende arbejdsområde.
Enhedslisten mener, at udenlandske arbejdere
skal være velkomne her i landet, men det skal sikres, at de
ikke misbruges til at presse løn- og arbejdsvilkår,
som det i dag er tilfældet på grund af EU's indre
marked.
En stor undersøgelse fra
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS)
fra 2018 (»Labour Market Integration: On the multiple
dimensions of immigrant labour market integration«, Jonas
Felbo-Kolding, 2018) viser behovet for at indføre en
sådan lovgivning. De mange tusinde østarbejdere, der
kom til Danmark under krisen fastholdes, i flere år på
lønninger, der er næsten en tredjedel lavere end deres
danske kollegers løn - et klart bevis på, at
EU-reglerne om fri bevægelighed fører til pres
på løn- og arbejdsvilkår (»Nye tal: Piotrs
løn er næsten en tredjedel lavere end Peters«,
Søren Dahl, www.avisen.dk, den 30. maj 2018).
EU-reglerne om fri bevægelighed har
betydet, at danske virksomheder i krisens første år
fra 2009 til 2013 uhindret kunne fyre ca. 170.000 medarbejdere i en
række udsatte brancher som byggeri, transport, hotel- og
restauration m.fl. og samtidig ansatte ca. 40.000
østarbejdere (»Rekordmange danskere fyres -
østarbejdere hyres«, Klaus Buster Jensen, Fagbladet
3F, den 19. marts 2014).
Begge undersøgelser vidner om, at
EU-reglerne giver arbejdsgiverne mulighed for kynisk at spekulere i
at fyre tusindvis af danskere for at erstatte dem med billigere
østeuropæisk arbejdskraft.
EU-reglerne om fri bevægelighed for
tjenesteydelser bliver også brugt til at beskæftige
arbejdere fra tredjelande som udstationerede i andre medlemslande
på endnu dårligere lønninger og under usle og
ofte slavelignende forhold, som det senest er set i forbindelse med
den grove udnyttelse af filippinske chauffører
(»Forstå Kurt Beiers udnyttelse af chauffører:
Alt om slumlejren og filippinernes forhold i Danmark«,
Andreas Holm Hansen og Asger Havstein Eriksen, Fagbladet 3F, den
14. november 2018).
Reglerne bruges også til grov udnyttelse
og menneskehandel af såvel tredjelandes arbejdere og
arbejdere fra EU-lande, som det senest er set i Danmark i Byg &
Bolig Entreprise ApS' byggerier i Holbæk (»Dansk
myndighed: Byggearbejdere er ofre for menneskehandel«,
Andreas Holm Hansen og Morten Halskov, Fagbladet 3F, den 4. februar
2019) og KN Rengørings misbrug af rumænske arbejdere
(»Varde fyrer omstridt rengøringsfirma: Har brugt
illegale medarbejdere«, Helene Olesen, Fagbladet 3F, den 8.
februar 2019).
Det er en helt uacceptabel måde at
behandle udenlandske arbejdere på, og samtidig øger
det presset på løn- og ansættelsesvilkår i
de berørte brancher og på arbejdsmarkedet som helhed.
Derudover belaster det den danske statskasse i form af færre
skatteindtægter og øgede udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse og andre sociale
ydelser.
Ovennævnte eksempler og utallige andre
viser, at det er nødvendigt at ændre EU-reglerne,
så medlemslandene får mulighed for indføre bedre
værn mod social dumping og grov udnyttelse af udenlandske
arbejdere.
Når det gælder arbejdere fra
tredjelande, giver lovgivningen i dag visse muligheder for at
sikre, at disse elementære betingelser bliver overholdt, da
forudsætningen for at få en opholds- og
arbejdstilladelse som tredjelandsborger er, at der kan
fremlægges en ansættelseskontrakt, som lever op til
sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration (SIRI) kan ligeledes
sende ansøgningen om arbejdstilladelse i høring hos
arbejdsmarkedets parter, der derved i enkelte tilfælde kan
få mulighed for at påtale fejl og mangler i
ansættelseskontrakten.
Men reglerne om fri bevægelighed af
arbejdskraft og tjenesteydelser forhindrer, at medlemslandene
anvender den slags redskaber, når det drejer sig om
EU-/EØS-borgere og borgere fra tredjelande, der er
udstationeret fra det EU-land, der har givet dem arbejds- og
opholdstilladelse. Den danske regering skal derfor
pålægges at arbejde for en ændring af
EU-reglerne, så vi får mulighed for at sikre, at
udenlandske arbejdere ikke misbruges til social dumping.
Dette kan bl.a. sikres ved, at der
indføres lovgivning, der stiller krav om arbejdstilladelser,
såfremt borgere fra EU-/EØS-lande ønsker at
arbejde her i landet. Arbejdstilladelsen udstedes, hvis der
foreligger en ansættelseskontrakt, som er godkendt af den
fagforening, der har overenskomsten for det pågældende
arbejdsområde. Fagforeningen kan herved sikre sig, at
løn- og ansættelsesvilkår lever op til
overenskomstens bestemmelser.
Godkendelsesproceduren kan f. eks.
foregå via De Regionale Arbejdermarkedsråd, RAR, hvor
arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Rådet vil i
så fald skulle sikre, at de relevante fagforeninger får
mulighed for at godkende ansættelseskontrakten. Det vil
kræve, at sekretariatet i RAR styrkes, så det hurtigt
og smidigt kan håndtere de mange henvendelser, der uden tvivl
vil være tale om. Men det vil være en beskeden
investering i forhold til gevinsten ved at sikre, at
udlændinge her i landet er beskæftiget på
ordentlige vilkår.
Kravet om arbejdstilladelse skal også
gælde for arbejdere, der er udstationeret i virksomheder fra
EU-/EØS-lande, som leverer tjenesteydelser her i landet. Det
er derfor også nødvendigt med ændringer i
udstationeringsdirektivet, så dette bliver muligt.
Når en lovgivning herom skal
indføres, bør man undtage statsborgere fra
EU-/EØS-lande, som Danmark har indgået bilaterale
aftaler med om fri bevægelighed, f. eks. de nordiske
lande.
Virksomheder, der overtræder reglerne og
ansætter EU-/EØS-borgere uden den fornødne
arbejdstilladelse, skal - som det allerede er tilfældet i
forhold til tredjelandes borgere i dag - straffes herfor.
Enhedslisten vil foreslå, at straffene for brud på
reglerne skærpes betragteligt, når der er tale om
bevidst omgåelse af reglerne. Derudover skal der
indføres et kædeansvar, således at
hovedvirksomheden kan gøres ansvarlig for, at reglerne ikke
overholdes af underleverandører hele vejen ned gennem
kæden.
For så vidt angår de udenlandske
arbejdere, som måtte være ansat i strid med reglerne,
pålægges arbejdsgiveren at bringe kontraktforholdet i
orden, og fagforeningen gøres opmærksom på
forseelsen, så den kan stille krav om efterbetaling og
eventuelt rejse en arbejdsretlig sag. Hvis virksomheden ikke
længere vil beskæftige den udenlandske arbejder, vil
vedkommende være omfattet af de gældende regler for
EU-/EØS borgeres mulighed for at søge job i Danmark,
som ikke berøres af dette forslag.
Skriftlig fremsættelse
Finn
Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
arbejdstilladelse til EU-/EØS-borgere.
(Beslutningsforslag nr. B 140)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.