Fremsat den 1. marts 2019 af Christian Juhl (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om registrering af fødested i pas og
kørekort
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at sikre en løsning,
hvor danske statsborgere med fødested i udlandet kan
få angivet det sted, de kan dokumentere er deres
fødested, som fødested i deres pas og kørekort
uagtet fødestedets nuværende officielle navn.
Bemærkninger til forslaget
Danske myndigheders praksis for
fødestedsangivelse i pas og kørekort er blevet
strammet og standardiseret de senere år. Det har
medført, at en række danske statsborgere -
særlig nogle af dem med fødested i udlandet - har
klaget over, at det fødested, der står angivet i deres
danske nationalitetspas eller kørekort, ikke svarer til de
faktiske forhold, er dem politisk eller
følelsesmæssigt imod eller er alt for bredt og
intetsigende.
Det gælder f.eks. Kurt Jonas, der blev
født i den tyske by Stettin i 1941, og som måtte
opleve, at han i 1991 fik udstedt et kørekort med Polen som
fødested, selv om Stettin i 1941 var en del af Tyskland. I
2011 fik han udstedt et nyt kørekort med Forbundsrepublikken
Tyskland som fødested. Forbundsrepublikken er grundlagt i
1949, og byen Stettin (polsk: Szczecin) har aldrig været en
del af Forbundsrepublikken Tyskland. På et tidspunkt har Kurt
Jonas fået tilbudt den helt intetsigende
fødestedsangivelse udlandet (»Kurt Jonas fik
ændret sit pas, så fødestedet blev
»Udlandet««, Information, den 25. maj 2016).
Men myndighedernes kurs er alt andet end
konsekvent. Hvor Kurt Jonas ikke kan få Tyskland angivet som
fødested i sine dokumenter, gælder det modsatte for
Ursula Katz, der i 2014 fik udstedt et dansk nationalitetspas med
fødestedet Tyskland, selv om hun ligesom Kurt Jonas er
født i en by, der på fødselstidspunktet var
tysk, men som i dag er polsk (»Mystik om pasregler
vokser«, Information, den 7. juni 2016).
Den danske statsborger Hamed El-Beltagi, der
er født i Gaza, Palæstina, i 1946, fik i 2013 tilsendt
et nyt pas, hvor fødestedet var angivet med den intetsigende
angivelse Mellemøsten, selv om han tidligere havde haft
danske nationalitetspas, hvor fødestedet var angivet som
Gaza eller Palæstina. Ved henvendelse til sin kommune fik
Hamed El-Beltagi oplyst, at han havde valget mellem
fødestedsbetegnelserne Mellemøsten og Israel, selv om
staten Israel ikke eksisterede ved hans fødsel i 1946
(»Og så en dag måtte Hamed El-Beltagi ikke
være født i Gaza«, Information, den 13. april
2016).
Det fremgår af svaret på
Retsudvalget, alm. del - spørgsmål 696,
folketingsåret 2015-16, at der findes meget forskellig
praksis i en række lande i EU og Norden i forhold til
fødestedsangivelse i pas. Nogle lande anvender bynavne,
andre landenavne, og der lægges større eller mindre
vægt på nøjagtighed og fleksibilitet i de
forskellige lande. Der ses således ikke at være nogen
ensartet ordning, hverken i EU eller i Norden, på dette
område, ligesom der ikke ud af den række af besvarelser
af skriftlige spørgsmål og
samrådsspørgsmål, som forslagsstillerne har
modtaget, kan ses at være nogen tvingende
sikkerhedsmæssige eller andre grunde til ikke at
imødekomme de borgere, der ønsker en
fødestedsangivelse i passet, som de kan genkende sig selv
i.
Forslagsstillerne noterer sig, at den
nederlandske statssekretær Raymond Knops i et brev til det
nederlandske parlament den 8. februar 2019 har meddelt, at
myndighederne i Nederlandene fremover vil anerkende Gaza og
Vestbredden, inkl. Østjerusalem, som
fødestedsangivelser for personer, der er født i disse
områder efter den 15. maj 1948 (»Beantwoording
Kamervragen over foutieve registratie in BRP«, Ministerie van
Binnenlandse Zakenen Koninkrijksrelaties, www.rijksoverheid.nl, den
8. februar 2019).
Efter således at have konstateret, at
andre lande er mere fleksible, at de danske myndigheders kurs
på området er en slingrekurs, og at der ikke er nogen
sikkerhedsmæssige eller andre begrundelser for at fastholde
de nuværende stramme regler, fremsættes
nærværende beslutningsforslag, som vil
pålægge regeringen at udarbejde nye regler, der
indebærer en betydelig opblødning af de
nuværende stive regler og en høj grad af
imødekommenhed over for indehavere af pas og
kørekort, som af personlige, følelsesmæssige
eller praktiske årsager ønsker en bestemt, faktuelt
korrekt og dokumenteret fødestedsangivelse i et officielt
dansk dokument.
Forslagsstillerne forestiller sig, at Danmark
kan indføre regler, der er lige så fleksible som i
Sverige, og som er beskrevet således af Hesam Akbarai fra
politiets mediecenter i Malmø: »Under »Place of
birth« skrives først stedet, hvor personen er
født, og dernæst hvilket land stedet tilhørte,
da personen blev født. Ved ansøgning kan personen
vælge, om vedkommende vil have både sted og land med
eller kun stedet« (»Mystik om pasregler vokser«,
Information, den 7. juni 2016).
Skriftlig fremsættelse
Christian Juhl
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
registrering af fødested i pas og kørekort.
(Beslutningsforslag nr. B 138)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.