Fremsat den 1. marts 2019 af Rasmus Nordqvist (ALT),
Uffe Elbæk (ALT),
Julius Graakjær Grantzau (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om igangsættelse af et udredningsarbejde om
kooperativer
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af denne folketingssamling at nedsætte en
hurtigarbejdende arbejdsgruppe, der skal undersøge og belyse
kooperativers særlige udfordringer og problemstillinger og
komme med forslag til en samlet kooperativlov.
Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag
til, hvordan man kan lette kooperativers adgang til
rådgivning og finansiering samt beskrive og komme med
løsningsforslag til de særlige problemstillinger, der
knytter sig til bl.a. medarbejdereje, generationsskifte og
skatteregler.
Derudover skal arbejdsgruppen beskrive, hvilke
modeller og reguleringer man anvender i andre europæiske
lande, som Danmark er sammenlignelig med.
Arbejdsgruppen skal endvidere afdække,
hvordan man kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om
kooperativer i Danmark.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag og
anbefalinger til en samlet kooperativlov, herunder forslag til en
definition af kooperativer.
Udredningsarbejdet skal være afsluttet
og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020.
Bemærkninger til forslaget
Der findes ingen lov om kooperativer i
Danmark, men der findes mange danske kooperativer. Mange af disse -
og særlig de gamle andelsbevægelsesvirksomheder - er
konstrueret som a.m.b.a'er, andre er fonde eller foreninger eller
konstrueret f.eks. med a/s'er som driftsselskab ejet af fonde eller
kommanditselskaber.
Der findes tre grundformer for kooperativer:
forbrugerejede (bedst kendt er formentlig banker,
forsikringsselskaber, andelsboligforeninger og
forsyningsvirksomheder (vand, vind, varme og el)), producentejede
og medarbejderejede.
Det, at der ikke er én entydig
selskabsform for kooperativer, betyder for det første, at
det er svært - hvis ikke umuligt - at få et samlet
overblik over den kooperative sektors omfang og betydning i Danmark
i modsætning til flere andre lande i Europa, hvor
kooperativer har sin egen selskabsform, og hvor man derfor enkelt
kan finde oplysninger om kooperativerne svarende til de
oplysninger, man kan finde om selskaber i bl.a. Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og hos Danmarks Statistik. Således er der
tal som viser, at kooperativerne i EU (eksklusive Danmark) i 2015
repræsenterede 131.000 virksomheder med 4,4 mio. ansatte og
en omsætning på næsten 993 mia. euro. Man kender
derimod ikke de danske tal for, bl.a. hvor mange virksomheder eller
arbejdspladser eller hvor stor en omsætning kooperativerne
repræsenterer i Danmark.
For det andet findes der ikke valid
rådgivning i erhvervsfremmesystemet, hvis man ønsker
at etablere en kooperativ virksomhed. Her må man
opsøge enten erhvervsorganisationer eller advokater og
revisorer, som må hjælpe med at konstruere den
virksomhed, man ønsker at eje i fællesskab.
For det tredje kan det være svært
at vinde gehør for fællesskabsejet, når man skal
låne penge og finde finansiering, fordi kooperativformen ikke
er entydig.
Ikke desto mindre er kooperativer en
virksomhedsform, som har dannet grundlag for en stor del af
udviklingen af den danske velfærdsstat og velfærd for
befolkningen - dette bl.a. i form af gode, billige varer og
boliger, en meget høj forsyningssikkerhed med høj
kvalitet i ydelserne til en ordentlig pris, langsigtede
investeringer i energiinfrastruktur (f.eks. de nutidige meget store
investeringer i fibernet, som energiselskaberne kan foretage, fordi
de kooperative penge er tålmodige og langsigtede, da
ejerne/forbrugerne kan se, at investeringerne er til deres
fælles bedste) samt adgang til solidariske
forsikringsordninger og bankydelser. Det, som har sikret
validiteten i hele dette net af goder og muligheder for almindelige
mennesker, er den demokratiske kontrol med økonomien i
kooperativerne.
De kooperative love i de andre
europæiske lande er bygget op på forskellige
måder, men fælles er, at de som udgangspunkt anvender
og definerer termen kooperativ, og at de direkte i lovteksten eller
gennem henvisninger til verdensorganisationen for kooperativer, ICA
(International Cooperative Alliance), bygger på de syv
kooperative principper (»Cooperative identity, values &
principles«, www.ica.coop).
Nogle lande har valgt at have en overordnet
lov om kooperativer, som fastlægger de grundlæggende
omstændigheder på tværs af form og formål,
og derunder at have speciallovgivning for f.eks. banker,
forsikring, landbrug osv. Andre lande har flere love om
kooperativer, som beskriver særlige formål med
kooperativet - f.eks. sociale kooperativer eller kooperative
konsortier. Og så er der lande, som regulerer kooperativer i
en enkelt lov, og detailregulerer på visse områder via
anden lovgivning, f.eks. skattelove.
Forslagsstillerne mener, at der er behov for,
at regeringen nedsætter en hurtigarbejdende arbejdsgruppe,
der skal undersøge og belyse kooperativers særlige
udfordringer og problemstillinger i Danmark og komme med forslag
til løsninger herpå. Forslagsstillerne finder det
relevant, at man i et sådant udredningsarbejde inddrager
viden om relevante europæiske landes regulering af
kooperativer.
Arbejdsgruppen skal bl.a. komme med forslag
til, hvordan man kan lette kooperativers adgang til
rådgivning og finansiering samt beskrive og komme med
løsningsforslag til de særlige problemstillinger, der
knytter sig til bl.a. medarbejdereje, generationsskifte og
skatteregler.
Arbejdsgruppen skal endvidere afdække,
hvordan man kan skabe overblik og indsamle statistisk viden om
kooperativer i Danmark.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag og
anbefalinger til en samlet kooperativlov, herunder forslag til en
definition af kooperativer.
For så vidt angår
medarbejderkooperativer, er der nogle særlige danske forhold,
som forslagsstillerne mener at der er behov for at finde
løsninger på, bl.a. muligheden for som medarbejderejer
at kunne opretholde lønmodtagerrettigheder i forhold til
dagpenge og lign. Der er behov for, at der tages konkret stilling
til, hvor stor en ejerandel man kan have, samtidig med at man kan
anerkendes som værende ansat lønmodtager i »sin
egen virksomhed«.
Det kan også være relevant at
belyse mulighederne for at differentiere eventuelle
økonomiske incitamentstrukturer som f.eks.
skattebegunstigelser efter, hvilke formål samfundet
ønsker at fremme på givne tidspunkter.
I de kommende år vil der i Danmark
være behov for et generationsskifte i et meget stort antal
virksomheder. Desværre er det ikke ofte, at en ejer
tænker på, at virksomhedens medarbejdere (alle eller en
del af medarbejderne) måske kunne ønske sig at
erhverve virksomheden i fællesskab. For at skabe bedre
muligheder for sådan en medarbejderbuyout kunne man lave en
tilbudsforpligtelse som den, der findes i lejeloven ved salg af
udlejningsejendomme. Her skal en udlejer tilbyde lejerne at
købe ejendommen som andelsboligforening - til samme pris,
som ville kunne opnås i åben handel - inden der er
mulighed for at handle ejendommen til anden side.
I flere af de europæiske love om
kooperativer gives der - i anerkendelse af virksomhedernes
samfundsnytte - ofte en skattebegunstigelse på den del af et
overskud, som geninvesteres i virksomheden. Forslagsstillerne
findere det relevant at få belyst, om lignende eller andre
skattebegunstigelser kunne være relevante i dansk
lovgivning.
Endelig mener forslagsstillerne, at der kan
være grund til at overveje, om der kunne etableres en
kooperativ investeringsfond måske koblet på et
arrangement a la aktiesparekonto - og at den nuværende
aktiesparekontoordning udvides til også at omfatte andele i
kooperativer.
Skriftlig fremsættelse
Rasmus Nordqvist
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
igangsættelse af et udredningsarbejde om kooperativer.
(Beslutningsforslag nr. B 131)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.