B 122 Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsgivernes pligt til jobopslag.

Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-03-2019

Fremsat: 01-03-2019

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

20181_b122_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. marts 2019 af Finn Sørensen (EL), Rune Lund (EL), Pernille Skipper (EL), Nikolaj Villumsen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om arbejdsgivernes pligt til jobopslag

Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at ændre EU-reglerne, således at der kan indføres lovgivning, som pålægger alle offentlige og private virksomheder, at de som hovedregel skal slå ledige job op på jobnet.dk og de faglige organisationers jobportaler og kontakte jobcenteret og den faglige organisation på området, før de besætter de pågældende job. Hvis reglerne ikke overholdes, udløses en passende sanktion.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 137, folketingsåret 2015-16. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2015-16, tillæg A, B 137 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 137, og tillæg F, møde 80 kl. 14.30 og møde 100 kl. 14.35.

Enhedslisten har tidligere fremsat forslag om, at der indføres lovgivning, som forpligter virksomhederne til at slå alle ledige job op på jobnet.dk (med undtagelse af kortvarige ansættelser) og at kontakte jobcenter og overenskomstbærende fagforening, inden de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Dette er blevet afvist af regeringen og et flertal i Folketinget, bl.a. med henvisning til, at det vil være en begrænsning af den fri bevægelighed og derfor ulovligt i henhold til EU-retten. Ministeren har fastholdt dette synspunkt, jf. Europaudvalget, alm. del - spørgsmål 153, folketingsåret 2017-18.

Problemet er derfor ikke løst, og Enhedslisten mener ikke, at arbejdsgiverne i dag tager tilstrækkeligt samfundsansvar for at skabe job til de ledige og sikrer, at alle ledige får en fair chance for at søge de ledige job. Tusindvis af job besættes hvert år, uden at alle ledige har mulighed for at søge dem, ligesom virksomheder stadig importerer arbejdskraft fra EU-lande såvel som tredjeande i stort omfang uden at have gjort noget for at tilbyde jobbene til herboende.

Det er et svigt over for de ledige og en dårlig forretning for samfundet, fordi staten går glip af flere skatteindtægter og færre udgifter til overførselsindkomster.

Formålet med lovforslaget er derfor at pålægge regeringen at arbejde for en ændring af EU-reglerne, så vi kan sikre, at alle herboende - og ikke mindst de ledige - får muligheder for at søge de ledige job.

Offentlige arbejdsgivere har i dag visse forpligtelser til at opslå ledige stillinger, men de overholdes ikke altid. Private arbejdsgivere har ingen forpligtelser til at slå ledige stillinger op på jobnet.dk eller til at henvende sig hos den lokale fagforening, før stillingerne besættes, eventuelt med udenlandsk arbejdskraft.

Konsekvensen er, at mange arbejdsløse ikke får chancen for at udnytte de mange hundredtusinder jobåbninger, der er på det danske arbejdsmarked hvert år - stillingerne besættes i stedet gennem uformelle netværk eller via vikarbureauer.

Det er åbenlyst, at der er brug for klare forpligtelser til arbejdsgiverne, hvad dette angår, for selv om der årligt er mere end 800.000 jobåbninger, så er der stadig mere end 100.000, der forgæves søger job (»For niende måned i træk faldt bruttoledigheden lidt«, Nyt fra Danmarks Statistik, den 31. januar 2019).

En del job i Danmark går til arbejdere fra andre EU-lande, som bliver hyret af danske virksomheder direkte i udlandet, ofte via vikarbureauer. Det sker uden, at jobbene er søgt besat i Danmark, og dermed er danske arbejdsløse udelukket fra at søge disse job. I krisens første 4 år førte det til, at der blev ansat yderligere ca. 40.000 østarbejdere, mens knap 170.000 danskere blev fyret (»Rekordmange danskere fyres - østarbejdere hyres«, Klaus Buster Jensen, Fagbladet 3F, den 19. marts 2014).

Arbejdsgivernes forpligtelser til at slå jobbene op og aktivt henvende sig til jobcentre og fagforeninger skaber ikke job i sig selv, ligesom det heller ikke forhindrer arbejdsgiverne i at udnytte EU-reglerne til at skaffe sig billig arbejdskraft, men det sikrer, at alle ledige får bedre chancer for at søge jobbene. I det omfang det også medfører, at de rent faktisk får jobbene, vil det være til gavn for de enkelte og for samfundet som helhed.

Derfor må Danmark tage kampen op for at ændre EU-reglerne, så vi får mulighed for at gennemføre lovgivning, der forpligter alle arbejdsgivere til at leve op til deres samfundsansvar med hensyn til at skabe job til de ledige, og at der indføres en passende sanktion, f.eks. en bøde på en halv månedsløn for brud på reglerne. Forpligtelsen skal dog ikke gælde ved kortvarige ansættelser af for eksempel 1 måneds varighed.

Arbejdsgivernes forpligtelser skal formuleres som en hovedregel, idet der kan indføres visse undtagelser, f.eks. med hensyn til kortvarige ansættelsesforhold.

Fakta

I Danmark er der 154.000 arbejdsløse (AKU-ledige), heraf 107.000 som registrerede ledige, dvs. dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere.

I Danmark er der årligt mere end 800.000 jobåbninger. Tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der er blevet skiftet job 427.993 gange i det første halvår af 2018.

Antallet af forgæves rekrutteringer er i 4. kvartal 2018 opgjort til 66.700 målt over det seneste halvår.

Kun i 57 pct. af disse forgæves rekrutteringer slog virksomheden jobbet op på jobnet.dk.

Kun i 23 pct. af de forgæves rekrutteringer tog virksomheden kontakt til jobcenteret.

Kun i 8 pct. af de forgæves rekrutteringer tog virksomheden kontakt til fagforeningen. I Danmark får hver tredje nyt job gennem bekendte. Hver ottende bliver kontaktet af arbejdsgiveren.

Kun tre ud af ti job opnås gennem en annonce.

I Danmark er der 215.000 udenlandske arbejdere med lønindkomst i maj 2018.

Titusinder af østarbejdere har fået job i Danmark, mens danske arbejdere i samme fag er blevet arbejdsløse.

Kilder

»For niende måned i træk faldt bruttoledigheden lidt«, Nyt fra Danmarks Statistik, den 31. januar 2019.

»Misvisende tal for udenlandsk arbejdskraft«, Frederik I. Pedersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, den 18. august 2015.

»Brancher vrager danskere til fordel for østarbejdere«, Iver Houmark Andersen, Ugebrevet A4, den 14. oktober 2014.

»Tjek din kommune: Så mange danskere er erstattet af østarbejdere«, Klaus Buster Jensen, Fagbladet 3F, den 19. marts 2014.

»Rekordmange skifter job: Vi gider ikke den samme arbejdsplads hele livet«, Julie Steenbuch Holt, Avisen.dk, den 12. oktober 2018.

»Rekrutteringssurvey. Kvartalsrapport, 4. kvartal 2018«, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 14. december 2018.

»Rekruttering. Forår 2018«, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 19. juni 2018.

Skriftlig fremsættelse

Finn Sørensen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsgivernes pligt til jobopslag.

(Beslutningsforslag nr. B 122)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.