B 110 Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af hjælpemidler til borgere ud fra kvalitative kriterier og om redegørelser for valgene i medfør af § 112 i serviceloven.

Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 28-02-2019

Fremsat: 28-02-2019

Fremsat den 28. februar 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

20181_b110_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 28. februar 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om tildeling af hjælpemidler til borgere ud fra kvalitative kriterier og om redegørelser for valgene i medfør af § 112 i serviceloven

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. januar 2020 at fremsætte lovforslag, så kommunerne får incitament til at tildele hjælpemidler til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i medfør af servicelovens § 112. Det betyder, at kommunerne fremadrettet ikke blot vælger et standardprodukt, men har en særlig pligt til at se på de kvalitative effekter, som er forbundet med at vælge en løsning på baggrund af en konkret individuel vurdering af, hvad der passer til den enkelte borger, og at kommunerne forpligtes til at kunne redegøre for valget af det enkelte hjælpemiddel. På den måde kan man øge livskvaliteten og give den enkelte borger bedre muligheder for at klare mere selv, herunder mere optimale muligheder for at fortsætte eller tage en uddannelse og fortsætte i eller tage et job på arbejdsmarkedet.

Bemærkninger til forslaget

Alt for mange gange oplever borgere med et fysisk eller psykisk handicap at få afslag på deres ansøgning om hjælpemidler i medfør af servicelovens § 112, som kunne have forbedret og/eller lettet deres hverdag. Typisk begrundes afslagene med en forklaring om, at borgerne ikke kan modtage det ønskede hjælpemiddel, da det er for dyrt for kommunerne. Prisen på hjælpemidler er ofte alt for afgørende, hvis ikke kvalitative forhold som reduktion af borgernes fysiske, psykiske eller kognitive udfordringer kan afhjælpes og gøre borgerne i stand til at tage en uddannelse, deltage i arbejdsmarkedet eller blot bevare en tilknytning til deres fritidsinteresse.

Ifølge Danske Handicaporganisationer tilbydes mange borgere med et handicap i dag et standardprodukt - ofte fordi det er billigere, eller fordi kommunen ikke har tilstrækkelig viden på området. Men når det f.eks. gælder kropsbårne hjælpemidler eller kørestole, er det nødvendigt med en konkret individuel vurdering af, hvad der passer til det enkelte menneske. Det kan eksempelvis give alvorlige sundhedsmæssige komplikationer, hvis man f.eks. ikke får det rigtige kateder eller den rigtige kørestol. Derudover har Danmark ifølge handicapkonventionens artikel 4 og 5 en pligt til at tage alle passende skridt for at sikre, at der tilvejebringes en rimelig tilpasning og viden om udstyr og hjælpemiddelteknologi.

Med forslaget om at vælge den rette løsning af hjælpemidler til patienter med særlige behov vil SF pålægge kommunerne ikke blot at vælge den billigste løsning her og nu til borgeren. Kommunerne skal kunne redegøre for, hvorfor de i konkrete tilfælde fravælger hjælpemidler, der vil kunne forøge livskvaliteten, og for de øvrige kvalitative effekter, som er forbundet med at vælge det rette hjælpemiddel i tide.

SF mener, at de rigtige hjælpemidler kan gøre en enorm forskel for borgere med handicap, der i dag er afhængige af særlige hjælpemidler. Derfor bør kommunerne også have et umiddelbart incitament til at give borgere med særlige behov de rigtige og måske lidt dyrere hjælpemidler, som kunne gøre deres hverdag nemmere og måske medvirke til at de i langt højere grad kunne studere, arbejde og deltage i det almindelige fritidsliv uden at blive yderligere nedslidt som følge af deres fysiske eller psykiske handicap. Eksemplerne er mange: den rigtige protese, som forhindrer unødigt slid af kroppen, den rigtige kørestol, den rigtige handicapbil, den rigtige boligindretning eller den dyre kugledyne, som måske kan være medvirkende til, at man kan undgå medicinsk behandling af et barn med adhd i årevis.

Beslutningsforslaget pålægger derfor regeringen at se på, hvordan man kan øge de enkelte kommuners incitament til at give borgere med handicap det rette hjælpemiddel i tide til gavn og glæde for den enkelte og samfundet, fordi flere på den måde får bedre muligheder for at få løftet deres livskvalitet, tage en uddannelse og/eller udfylde en plads på arbejdsmarkedet uden at blive nedslidt.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Normann Andersen (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om tildeling af hjælpemidler til borgere ud fra kvalitative kriterier og om redegørelser for valgene i medfør af § 112 i serviceloven.

(Beslutningsforslag nr. B 110)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.