Fremsat den 4. oktober 2018 af Carolina Magdelene Maier (ALT),
Rasmus Vestergaard Madsen (EL),
Jakob Sølvhøj (EL) og Uffe Elbæk (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give forældre beslutningskompetence
til at udsætte et barns skolestart
Folketinget pålægger regeringen
inden skoleåret 2019-20 at fremsætte lovforslag, der
gør det muligt for forældre efter samråd med
dagtilbud og skole at beslutte, at et barn skal vente med at starte
i skole til det år, barnet fylder 7 år, hvis
forældre, dagtilbud og skole vurderer det
hensigtsmæssigt.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 67,
folketingsåret 2017-18. Der henvises til
www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2017-18, sektion A, B
67 som fremsat, og sektion F, møde 78 kl. 14.20.
Enhedslisten og Alternativet ønsker med
dette beslutningsforslag at give forældre, efter samråd
med dagtilbud og skole, ret til at beslutte, at et barns skolestart
skal udsættes til det år, hvor barnet fylder 7
år. EL og ALT mener, at det er forældre, dagtilbud og
skole, der i samarbejde bedst kan vurdere, om et barn skal starte i
børnehaveklasse det år, barnet fylder 6 år,
eller om det vil være hensigtsmæssigt, at barnet venter
til året efter.
Med en ændring af folkeskoleloven i 2008
(Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, side 3170)
blev børnehaveklassen gjort obligatorisk, og det blev
bestemt ved lov, at alle børn skulle starte i skole det
år, de fylder 6 år. Dermed mistede forældre
beslutningskompetencen til at udsætte deres barns skolestart
til det år, barnet fylder 7 år, og
beslutningskompetencen overgik i stedet til kommunerne.
De senere års erfaringer viser, at
kommunerne forvalter denne beslutningskompetence meget forskelligt,
men der tegner sig et generelt billede af, at færre
børn får mulighed for at udsætte deres
skolestart. I skoleåret 2004-05 fik 21 pct. af
skolebørnene udsat deres skolestart, mens antallet i 2016
var reduceret til 6,1 pct. (»Flere børn starter i
skole uden at være klar«, Jyllands-Posten, den 3.
december 2017).
Mens der i nogle kommuner lader til at
være en åbenhed over for forældrenes ønske
om at udsætte skolestarten, kræver andre kommuner, at
børnene skal være i PPR-systemet
(pædagogiskpsykologisk rådgivning) for overhovedet at
komme i betragtning til udsat skolestart. Eksempelvis står
der på Rudersdal Kommunes hjemmeside følgende:
»For at kunne få udsat skolestart skal barnet
være kendt hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
(PPR). Hvis barnets vanskeligheder er af en sådan art, at
skoleudsættelse vil være det bedste for barnet, kan
forældre i samarbejde med PPR og daginstitution søge
om skoleudsættelse. Ansøgninger kan kun
imødekommes, såfremt der ligger en anbefaling fra PPR
om skoleudsættelse.« (»Udsættelse af
skolestart«, www.rudersdal.dk, den 1. oktober 2018).
Dette gør, at mange forældre
opgiver at få tilkendt udsat skolestart, fordi de ikke
ønsker, at deres barn skal være en sag hos kommunen,
på trods af at både forældre, dagtilbud og skole
vurderer, at en udsættelse af barnets skolestart vil
være det bedste for barnet.
Forslagsstillerne mener, at det kan
føre til en urimelig sygeliggørelse af børn,
når en kommune kræver, at et barn skal have
særlige vanskeligheder for at få lov at få udsat
skolestarten. Det ligger implicit i denne praksis, at der skal
være noget »galt« med et barn, hvis det skal have
udsat skolestart. Men mange forældre ønsker udsat
skolestart, alene fordi de i samarbejde med dagtilbud og skole
vurderer, at deres barn ikke er modent til at starte i skole eller
ikke har tilstrækkelig skolelyst, eller at der er andre
ikkepatologiske årsager.
EL og ALT ønsker derfor, at loven
ændres, så en eventuel beslutning om udsættelse
af skolestart skal være en beslutning, der træffes af
forældre efter samråd med dagtilbud og skole.
Forslagsstillerne har tillid til, at forældre kender deres
børn, og til dagtilbuddet og skolens faglighed og ser ingen
fordele ved at tvinge børn i skole, før de er klar,
eller ulemper, ved at børn får lov at vente 1 år
med at komme i skole. Spørgsmålet om at udsætte
et barns skolestart skal ikke afgøres af økonomiske
hensyn i kommunernes forvaltning langt fra børnenes
hverdag.
Et barn, der bliver tvunget i skole,
før det er modent til det, risikerer mange nederlag, som kan
påvirke barnet gennem hele dets skolegang. Omvendt kan det at
vente 1 år med at starte i skole være en stor fordel.
Projektet »En god start. Betydningen af alder ved skolestart
for barnets udvikling« (SFI, 2015) peger på, at
børn, der starter senere i skole, klarer sig signifikant
bedre både fagligt og socialt end de børn, der starter
tidligt, hvilket også fremhæves i artiklen »Vil
du klare dig godt i skolen og til fodbold, så er du
forhåbentlig fra januar« (SFI, den 30. oktober
2015).
EL og ALT finder det paradoksalt, at man
på den ene side oplever en stigning i antallet af
børn, der har svært ved at starte i skole, og at man
samtidig i mange kommuner tvinger børn til at starte,
før de er klar (»Flere børn starter i skole
uden at være klar« Jyllands-Posten, den 3. december
2017).
Tænketanken DEA offentliggjorde i
december 2017 undersøgelsen »Klar, parat,
skolestart«, som har fokus på sammenhænge mellem
dagtilbud og skole. En af hovedkonklusionerne er, at de
børn, der vurderes til ikke at være parate til at
gå i skole, ofte mangler socioemotionelle kognitive
kompetencer som f.eks. evnen til at indgå i
fællesskaber både i leg og læring. 26 pct. af
indskolingslederne i landets 15 største kommuner vurderede i
undersøgelsen fra DEA, at 1 ud af 10 elever ikke var rustede
til at starte i skole, da de startede i børnehaveklasse i
2016. 43 pct. af indskolingslederne vurderede, at 1-2 ud af 10
elever ikke var rustede til at starte i skole, da de startede i
børnehaveklasse i 2016. I en klasse med 20 elever svarer det
til, at 3 elever ud af de 20 ikke var parate, da de i 2016 startede
i børnehaveklasse.
Tendensen er, at færre børn er
skoleparate, hvilket kunne spores allerede i 2012 i
undersøgelsen »Læreplaner i praksis.
Daginstitutionernes arbejde med pædagogiske
læreplaner« (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012). Her
vurderede 53 pct. af børnehaveklasselederne, at der i
skoleårene 2010 og 2011 var kommet flere børn, der
ikke var skoleparate, i forhold til skoleårene 2002-2005.
Børnehaveklasselederne vurderede dog i samme
undersøgelse, at de skolestartende børn har bedre
sproglige kompetencer, men at deres sociale og personlige
kompetencer ikke er blevet bedre. EL og ALT mener, at der er
stærke indikationer på, at det har store menneskelige
konsekvenser for både børn, lærere og
forældre at tvinge børn i skole, før de er
klar, ligesom det også øger andelen af børn,
der ikke har de basale kompetencer til at modtage undervisning, og
dermed forværrer undervisningen.
I forhold til finansiering af forslaget har
undervisningsministeren oplyst, at det ikke er muligt at
opgøre omkostningerne, hvis en voksende andel af en
årgang får udsat skolestarten, da det involverer en
række forskellige faktorer. Dog oplyses følgende:
»Det kan ikke afvises, at børn, der får udsat
skolestart, så de først begynder i skole i det
år, hvor de fylder 7 år, i lavere grad vil have behov
for at gå børnehaveklassen om og have et mindre behov
for støtte, end hvis de var startet i skole det år,
hvor de fyldte 6. Disse to faktorer kan reducere de samlede
kommunale udgifter«, (B 67 - svar på spm. 1,
folketingsåret 2017-18). På baggrund af
Undervisningsministeriets egne estimater koster de 3 pct. af en
årgang, som går 0. klasse om, 135 mio. kr.
årligt, (B 67 - svar på spm 1 og 2,
folketingsåret 2017-18). Det må antages, at en stor del
af denne udgift kan spares, hvis børnene har mulighed for at
starte 1 år senere.
Såfremt finanslovsaftalen vedtages,
foreslår forslagsstillerne derfor, at forslaget kan
finansieres fra konto 35.11.34 Reserve til velfærd, som
på finanslovsforslaget for 2019 andrager 750,0 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Carolina Magdelene Maier :(ALT)
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give forældre beslutningskompetence til at udsætte et
barns skolestart.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.