Fremsat den 26. februar 2019 af Marianne Jelved (RV),
Sofie Carsten Nielsen (RV) og Morten Østergaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af adoptionsloven, så den
anerkender adoptanter med dobbelt statsborgerskab
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag,
der ændrer adoptionsloven, således at Danmark fremover
vil anerkende adoptioner, som danskere, der har dobbelt
statsborgerskab, lovligt foretager eller har foretaget i det andet
land, de er statsborgere i. Dette skal gælde, uanset om
adoptanten med dobbelt statsborgerskab var bosat i Danmark eller i
det andet hjemland på det tidspunkt, hvor adoptionen blev
foretaget.
Bemærkninger til forslaget
Danske statsborgere skal kunne bo i Danmark
med deres familier. Forslagsstillerne ønsker derfor at
ændre de strenge danske regler for anerkendelse af
udenlandske afgørelser om adoption. Den danske adoptionslov
skaber nemlig i dag urimelige barrierer for nogle danskere med
dobbelt statsborgerskab, som har adopteret et barn i det andet
land, de har statsborgerskab i, og som ønsker at bo med
deres familie i Danmark.
Sagen om tidligere universitetsrektor Hans
Tofte og hans nigerianske adoptivdatter illustrerer dette. Hans
Tofte har i en kronik i Politiken med titlen »Jeg forlader nu
Danmark i protest mod de ekstreme regler, der forhindrer, at min
afrikanske adoptivdatter kommer til landet« fra den 28.
januar 2019 beskrevet sine store udfordringer med at få
anerkendt adoptionen af sin nigerianske adoptivdatter i Danmark,
fordi adoptionsprocessen er påbegyndt i Nigeria. De danske
adoptionsregler betyder i denne sag, at Hans Tofte reelt er
forhindret i at leve i Danmark med sin kone og adoptivdatter.
Siden 2015 har det været muligt for
danskere at opnå dobbelt statsborgerskab og dermed have mere
end ét hjemland. En dansker med dobbelt statsborgerskab vil
i mange tilfælde have stærke bånd til og
personlige relationer i vedkommendes andet hjemland. Derfor kan der
- helt naturligt - opstå den situation, at sådanne
danske statsborgere ønsker at adoptere et barn fra
vedkommendes andet hjemland.
Men Danmark anerkender som udgangspunkt ikke
adoptioner, der er foretaget i udlandet af personer, der bor i
Danmark. Heller ikke selv om det for en dansker med dobbelt
statsborgerskab må virke meget oplagt at starte en
adoptionsproces i vedkommendes andet hjemland. De regler, som er
fastsat i adoptionsloven, tager dermed ikke højde for, at
danske statsborgere kan have dobbelt statsborgerskab og derfor kan
have gode grunde til at adoptere i udlandet, selv om de bor i
Danmark.
Sådan som reglerne er formuleret i dag,
kan danske adoptivforældre med dobbelt statsborgerskab
risikere at blive anerkendt som barnets forældre i det andet
hjemland, samtidig med at adoptionen ikke bliver anerkendt af de
danske myndigheder. De kan således opleve at være
forældre og »ikkeforældre« på samme
tid. Forslagsstillerne finder dette meningsløst. Det viser,
at loven ikke er tidssvarende. Det kan ikke være rigtigt, at
vi i Danmark har regler, der driver danske statsborgere ud af
landet, hvis de ønsker at leve sammen med deres familier.
Det er ikke hensigten med beslutningsforslaget at lempe på
kravene til adoption for personer, der ikke har dobbelt
statsborgerskab. Ærindet er alene at tage hånd om den
problemstilling, som er beskrevet her.
Forslagsstillerne ønsker på den
baggrund at ændre adoptionslovens regler, i lyset af at det
nu er muligt for danske statsborgere at have dobbelt
statsborgerskab og dermed have et andet statsborgerskab ud over det
danske. Det skal være muligt for danske statsborgere med
dobbelt statsborgerskab, som har adopteret børn i deres
andet hjemland, at bo sammen med deres adopterede børn i
Danmark, uanset hvilket af de to hjemlande de var bosat i, da de
adopterede børnene.
Skriftlig fremsættelse
Marianne Jelved
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
ændring af adoptionsloven, så den anerkender adoptanter
med dobbelt statsborgerskab.
(Beslutningsforslag nr. B 108)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.