Fremsat den 26. februar 2019 af Christian Poll (ALT),
Julius Graakjær Grantzau (ALT),
Roger Courage Matthisen (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forvalte statsskov med biodiversitet og
friluftsliv som eneste formål
Folketinget pålægger regeringen at
forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste
formål og uden indtægter fra produktion af
tømmer og flis.
Bemærkninger til forslaget
I dag er de danske skove resultatet af flere
hundrede års skovdrift, som har haft fokus på
tømmerproduktion og ikke natur. Derfor er vores skove
dominerede af ensartede og naturfattige beplantninger.
I Danmark har vi stort set ingen naturlige
skove tilbage. Formentlig har ingen oprindelige skovområder
overlevet siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor skovarealet var
helt nede på 2-4 pct. I dag har vi omkring 14 pct.
skovdække. For 5.000 år siden - i begyndelsen af
stenalderen - dækkede skovene formentlig 70-80 pct. i
Danmark.
Store dele af vores dyre- og plantearter er
tilpasset datidens skovlandskaber med moser, åer, overdrev og
dansk busksteppe, der har været udbredt engang, men som vi
ikke længere finder i den danske natur. Og det er
præcis derfor, at skovenes dyr og planter i dag er så
truede. De mangler ganske enkelt levesteder.
65 pct. af samtlige rødlistede arter er
knyttet til skovenes økosystemer, og 36 pct. af alle de
rødlistede arter i Danmark findes kun i skov. Det vil sige,
at en meget stor andel af vores truede biodiversitet er helt
afhængig af skovenes tilstand.
Ingen af de danske skove er i dag
uberørt af mennesket - det meste er plantet. Faktisk ved vi
slet ikke, hvordan det naturlige skovøkosystem i Danmark
oprindelig så ud. Mange tror, at vores skove allerede er
naturlige. Andre synes, at væltede og rådne træer
er rod, mens disse faktisk skaber levegrundlaget for en stor del af
skovens arter.
Grunden til, at det er statens skove, der skal
udlægges som urørt skov, er, at den billigste indsats
for mere biodiversitet findes her, og at statsskovene er folkets
skove. Det er der, vi har indflydelse, og det er der, vi vil
få mest natur for pengene.
Udlægning af statens skovarealer til
urørt skov vil betyde et tab af indtægter forbundet
med ophørt tømmerproduktion. WWF Verdensnaturfonden
har opgjort, at Naturstyrelsens overskud fra tømmerdrift er
ca. 50-60 mio. kr. pr. år eller ca. 480 kr. pr. hektar. Det
har ikke været muligt at finde en opgørelse fra
Naturstyrelsen, som viser, hvad forslaget vil have af
økonomiske konsekvenser.
Indsats i private skove vil være meget,
meget dyrere. Forskere fra Center for Makroøkologi,
Evolution og Klima på Københavns Universitet har i
2016 i rapporten »Bevarelse af biodiversiteten i de danske
skove - En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den
betyder for skovens andre samfundsgoder« peget på, at
det er nødvendigt som minimum at udpege 50.000 ha
urørt privatskov for at beskytte danske rødlistede
arter.
Generelt er naturindsatser i det åbne
land, der skal sikre dyre- og plantearterne, dyrere end en indsats
i skovene. De økonomiske vismænd konkluderede i 2012 i
den miljøøkonomiske vismandsrapport, jf. De
Økonomiske Råd, Økonomi og Miljø 2012,
at »Den samfundsøkonomiske omkostning ved indsatserne
i skov er betydeligt mindre end omkostningerne ved indsatser i
åben natur«.
Forslagsstillerne finder, at den manglende
indtægt fra statslig skovdrift skal ses som en investering i
biodiversitet - og i det lys er 50-60 mio. kr. pr. år inden
driftstilpasning meget billigt for en forøgelse af det
danske naturareal med omtrent 100.000 ha.
Dertil kommer, at forskere på Institut
for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) i et nyt
studie fra 2018 udarbejdet for Naturstyrelsen bl.a. peger på,
at der kan være en positiv effekt på grundvandsdannelse
ved udlægning til urørt skov
(»Omkostningsberegninger for urørt skov på
statens skovarealer« Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi 2018 IFRO Udredning 2018/06).
Omkostningerne ved udlæg af statens
skove som urørt skov kan således være langt
mindre end hidtil antaget.
Forslagsstillerne er åbne over for at
diskutere en model for finansiering af forslaget i forbindelse med
udvalgets behandling af forslaget, men håber, at debatten
snarere vil gå på selve forslagets indhold og
muligheden for at få langt mere natur på statens
arealer.
Forslagsstillerne anerkender, at statens skove
forsat skal være en vigtig ramme for danskernes friluftsliv.
Friluftsliv i skovene kan f.eks. sikres ved at lave zoner og
områder til friluftsliv, så andre områder
får fred for f.eks. heste og mountainbikes.
Skriftlig fremsættelse
Christian Poll
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
forvalte statsskov med biodiversitet og friluftsliv som eneste
formål.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.