Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 80:

Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et udredningsarbejde, der belyser mulighederne for, hvordan en elektronisk krone (e-krone) kan udformes og implementeres.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 18.01.2019).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervsministeren.

Tak, og tak til Alternativet for beslutningsforslaget. Det er et beslutningsforslag, som handler om, at der skal laves et udredningsarbejde for at få udformet en elektronisk krone, også kaldet en e-krone, der skal være afsluttet og forelagt for Folketinget senest den 1. oktober 2020. Udredningsarbejdet skal belyse, hvordan en e-krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres. Udredningsarbejdet skal konkret belyse muligheden for at tilbyde en e-kroneindlånskonto i Nationalbanken til borgere og virksomheder som et alternativ til en indlånskonto i en privat bank. Regeringen mener ikke, at det er en idé at lade privatpersoner og virksomheder få en indlånskonto i Nationalbanken og dermed lade Nationalbanken konkurrere med private banker og i praksis agere som en statslig bank for borgerne. Det er jo en helt anden rolle end den rolle, som Nationalbanken har i dag.

Der er flere grunde til, at regeringen synes, at det er en dårlig idé. Nationalbanken har allerede lavet en grundig analyse om e-kroner. Det udredningsarbejde, som foreslås igangsat, er derfor i stor udstrækning allerede lavet. Nationalbankens analyse viser bl.a., at introduktionen af e-kroner vil kunne skabe en række udfordringer i forhold til den finansielle stabilitet, da det setup, som Alternativet her foreslår, kan muliggøre et såkaldt bankrun, hvor indlån flyttes fra bankerne til Nationalbanken i en krisesituation. Pointen er her, at hvis borgere har mulighed for at have deres penge stående i en privat bank og mulighed for at have deres penge stående i Nationalbanken, vil der være risiko for, at de, hvis der begynder at opstå lidt usikkerhed, vil flytte til Nationalbanken, og dermed får vi sådan et bankrun, som kan have meget store konsekvenser for dansk økonomi.

Forbrugere har allerede i dag ret til en indlånskonto i en privat bank, der kombineret med indskydergarantiordningen reelt gør det risikofrit for forbrugere og virksomheder at placere indlån i private banker op til 750.000 kr. Forslaget vil reelt indebære, at der etableres en statsbank, som kan fungere som alternativ til de private og kommercielle banker. Regeringen mener ikke, at staten bør gribe ind på private markeder, medmindre der er særlige forhold, der begrunder det.

Betalingsmarkedet i Danmark er velfungerende. Der findes ud over kontanter et antal digitale betalingsløsninger, som tilbydes af private aktører, og der vurderes ikke at være særlige forhold på markedet, der taler for en statslig indgriben. Vi synes som udgangspunkt, at det her må være en opgave for de private aktører, og kun hvis der var en stærk begrundelse for det, ville vi kunne være tilhængere af, at man laver det anderledes, og det finder vi ikke at der er. Det er regeringens vurdering, at tilliden til bankerne i stedet skal sikres gennem regulering, som vi nu gør, og ved at sikre, at der bliver ført et effektivt tilsyn med bankerne, herunder forebyggelse af finansiel kriminalitet. Det er vi i fuld gang med at stramme op på på stort set alle de måder, vi har kunnet komme i tanker om.

På baggrund af de forhold, jeg her har oplistet, mener regeringen ikke, at et udredningsarbejde bør sættes i gang, og regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Jeg har jo nærmest før hørt ministeren sige det, han har stået og sagt her, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre: Når der nu internationalt også bliver talt for det her – eksempelvis direktøren for IMF, Christine Lagarde, har jo snakket om, at vi bliver nødt til at begynde at se på det her – synes regeringen så ikke, at det kunne være fornuftigt netop at begynde at gå det spadestik dybere, end man gjorde med den rapport fra Nationalbanken? At man gik lige det politisk dybere spadestik nedad, og lige fandt ud af, hvad der ligger i det her nu, hvor vi har talt om det fra forskellige internationale organisationer. Altså være lidt på forkant i stedet for på bagkant.

Ministeren.

Nej, det synes regeringen ikke. Vi mener ikke, at det virker som nogen god idé at have sådan en total ændring af Nationalbankens rolle til, at den skal være en almindelig bank, hvor almindelige borgere sætter deres penge ind. Nationalbanken er i dag bankernes bank, og det er den rolle, som vi synes Nationalbanken skal udføre; ikke at den skal konkurrere med alle de andre banker og have indlånskonti for borgerne. Det er en meget anden rolle for Nationalbanken end den, den har i dag, og vi synes ikke om den idé. Vi synes, at det er rigtigt, at det private marked leverer de indlånskonti til borgerne, som de har brug for. Det fungerer ganske udmærket.

Der er selvfølgelig masser af udfordringer i den finansielle sektor, men de udfordringer, vi diskuterer i øjeblikket – Danske Banks sag i Estland og udbytteskandale osv. – har jo ingenting med det her at gøre. Det har jo ikke noget at gøre med, at borgere har penge stående i Danske Bank, at der har været hvidvask i Estland. Så jeg har egentlig svært ved at se, hvilken udfordring det skulle være svar på.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Jeg kan forstå, at regeringen vil holde hånden under private banker, og at vi skal støtte, at deres forretning kører videre. Vi mener jo sådan set, at det er ret fornuftigt at se på, hvordan vi skaber et frit valg for borgerne i det her samfund. Men igen kunne jeg godt lige tænke mig at høre et svar på det spørgsmål, jeg stillede: Når direktøren for IMF går ud og siger de her ting, er det så ikke noget, man lytter til i Erhvervsministeriet, i regeringen, og tænker, at måske skulle vi lige være på forkant med udviklingen, og måske skulle vi undersøge det her ordentligt? For beslutningsforslaget er jo sådan set et beslutningsforslag om en grundig undersøgelse af det; ikke at indføre det i morgen.

Ministeren.

Vi lytter altid til kloge mennesker og naturligvis også til IMF. Jeg er ikke knivskarp på, hvordan udtalelserne fra IMF præcis skulle være faldet i den her forbindelse, så jeg vil derfor ikke forholde mig så meget til dem, men jeg vil forholde mig til, at vi er uenige i, at der skal laves en e-krone, og at Nationalbanken skal agere bank for borgerne med indlånskonti til borgerne.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Nu kommer det til at lyde, som om den her debat handler om, hvorvidt borgerne skal have en konto i Nationalbanken, men det er jo én løsning af det her med en e-krone. Jeg tror, man skal passe lidt på med at blande de to diskussioner helt sammen, for vi kan sagtens have et offentligt bankalternativ uden en e-krone, og vi kan faktisk også godt have en e-kronemodel uden et offentligt bankalternativ.

Den svenske Riksbank er jo gået meget grundigt til værks i det her arbejde og kigger på forskellige modeller, både en kontobaseret model, men også en ikkekontobaseret model. Baggrunden for det her arbejde er jo i lidt højere grad end det, som Alternativet skriver i deres begrundelse, at det også handler om selve Nationalbankens rolle i en situation, hvor vi er på vej mod et kontantløst samfund. For en af Nationalbankens opgaver er jo skabelsen af fysiske penge, og når de fysiske penge er på vej til at forsvinde, er Nationalbankens rolle grundlæggende ændret. Det er først og fremmest derfor, at man fra den svenske Riksbanks side er gået i gang med det her omfattende projekt, hvor man inden for, jeg tror det er det kommende år, skal tage stilling til, om man indfører en e-krone. Er ministeren bekendt med de argumenter, som ligger til grund for det svenske projekt?

Ministeren.

Vi forholder os jo først og fremmest til det, vi diskuterer, nemlig beslutningsforslaget, som er fremsat af Alternativet, og hvor det er nævnt, at man gerne vil have, det skal undersøges, om der kan være en e-kronekonto, som kan fungere som alternativ til private bankkonti. Det er et direkte citat fra beslutningsforslaget. Når vi her skal finde ud af, om vi skal stemme for eller imod beslutningsforslaget, synes jeg, det er relevant at fremføre argumenter for og imod beslutningsforslaget. Der synes vi bare ikke, at vi ser noget perspektiv i, at Nationalbanken skal til at tilbyde private bankkonti. Det var derfor, jeg nævnte det – det er jo en ret central del af beslutningsforslaget.

Hr. Pelle Dragsted.

Men historisk har det været sådan, at bankerne producerer det, man kunne kalde digitale penge – det gør de jo, når vi tager et lån. Som borgere har vi mulighed for at gå til Nationalbanken og få vekslet de digitale penge til fysiske penge til enhver tid, apropos bankruns og alt muligt andet. Det kunne vi sådan set også gøre i dag, altså hæve vores penge og få kontanter, som kun Nationalbanken må skabe, og som Nationalbanken, om man så må sige, garanterer værdien af. Det gør de ikke direkte af de digitale penge, som bankerne skaber, og det er det her, som i mine øjne er årsagen til, at det her er en interessant diskussion, som jeg ikke håber stopper med det her forslag.

Så mit spørgsmål lyder sådan her: Er det ikke lidt tankevækkende, at to lande, der ligner hinanden – Danmark og Sverige – hver især har en uafhængig nationalbank, hvor den danske nationalbank kommer frem til, at det her ikke er relevant, og den svenske nationalbank sætter gang i et kæmpe internationalt udredningsarbejde for at undersøge mulighederne? Er det ikke noget, som i hvert fald bør gøre, at vi bør være opmærksomme på det her også i de kommende år?

Tak. Ministeren.

Jamen det er en spændende diskussion, ingen tvivl om det, og den del af debatten er jo også enormt levende, og man kan finde rigtig mange synspunkter belyst meget grundigt, tror jeg, i hvert fald meget intenst på universiteter, i faglige miljøer, finanssektoren og alle mulige andre steder. Det er måske lidt svært for mig lige at se, at hvis vi bestilte en udredning fra Nationalbanken, ville der komme sådan en endelig autoritativ afklaring af hele den diskussion, som kører på livet løs over hele verden, og hvor de grundlæggende problemstillinger er de samme i Danmark, som de er i alle andre lande i verden, hvor man har banker, der i et eller andet omfang udsteder elektroniske penge, som hr. Pelle Dragsted udtrykte det. Så jeg ser ikke for mig, at sådan en udredning lige gør, at vi så ville kunne få afklaret den diskussion fuldstændig.

Med det siger vi tak til erhvervsministeren. Så tager vi hul på ordførerrunden, og det er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Tak til Alternativet for at rejse den her vigtige og aktuelle debat om forholdene i den danske finanssektor. Jeg vil gerne starte med at slå fast, at vi i Socialdemokratiet er dybt forargede over de sager, der har været fremme, hvor der bevidst er blevet svindlet og har været skatteunddragelser i den danske finanssektor. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at det er et udtryk for et brud på den grundlæggende samfundskontrakt mellem den finansielle sektor og resten af samfundet. Det er sager, der tærer på danskernes tillid til bankerne og det finansielle system.

Derfor står det også højt på Socialdemokratiets dagsorden at sætte ind over for finansiel kriminalitet, og vi er enige i, at vi har en politisk opgave med at sikre et mere effektivt værn mod hvidvask og udbyttesvindel. Men vi mener ikke, at en nationalt drevet bank og oprettelsen af en e-krone, som der også foreslås i det her beslutningsforslag, er den rigtige vej at gå.

Vi mener, at man i stedet skal sætte ind gennem skrappere regulering af og kontrol med finanssektoren. Vi har fremlagt en række forslag til, hvordan man styrker værnet mod finansiel kriminalitet. Vi har f.eks. foreslået at opsplitte Finanstilsynets opgaver, så der kommer mere fokus på tilsynets arbejde med at opdage hvidvask, og at give tilsynet udvidede beføjelser, så de kan udstede f.eks. administrative bøder. Derudover mener vi, at der igen skal indgå offentlige repræsentanter i banker og finansielle institutters bestyrelse, og vi vil skærpe muligheden for at pålægge ledende medlemmer af den finansielle sektor et erstatningsansvar, når deres risikable forretningsmodeller driver deres banker ud i konkurs.

Jeg vil derudover gerne påpege, at Danmark har et af de mest velfungerende digitale betalingssystemer i verden, hvor straksclearinger betyder, at penge kan overføres øjeblikkeligt. Og vi er enige med Nationalbanken i, at danskerne allerede i dag tilbydes en række digitale valuta som f.eks. MobilePay, dankortet og debetkortet. Det er derfor vores opfattelse, at en national e-krone, som Alternativet foreslår, ikke tilbyder danskerne væsentlige nye funktioner.

Jeg har derudover noteret mig, som ministeren også var inde på, at Nationalbanken selv har peget på, at forslaget kan øge risikoen for, at pengene vil søge mod Nationalbanken i en krisesituation, og det kan så betyde, at private banker kan komme til at mangle likviditet. I yderste tilfælde kan Nationalbanken jo ende med at hænge på finansieringen af banksystemet. Det betyder, at Nationalbanken og ikke bankernes aktionærer og kreditorer er dem, der står med risikoen, og det mener jeg ikke er en optimal situation.

På den baggrund mener vi ikke, at forslaget om indførelse af en e-krone og tilhørende betalingskonto i Nationalbanken er den rigtige vej at gå. Vi vil målrettet fokusere på at sikre et effektivt værn mod finansiel kriminalitet gennem et styrket tilsyn og skærpet mulighed for at dømme de ansvarlige. På den måde kan vi få ryddet op i den svindel og skatteunddragelse, der foregår, og dermed kan vi også sikre bedst mulige vilkår for trygge og tilfredse danske bankkunder med tillid til sektoren. Derfor kan Socialdemokratiet ikke bakke op om forslaget. Og jeg skal hilse fra Det Radikale Venstres ordfører, som desværre ikke kunne være her, og sige, at Det Radikale Venstre heller ikke kan bakke op om det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Jeg er sådan lidt nysgerrig, for ja, vi kan regulere mere, skrue på de knapper, vi allerede kender. Eller også er det jo, at vi kan give folk en ny mulighed, altså at man kan få et digitalt rum i sin tegnebog og putte sine penge ned i det. Skal vi være afhængige af de private banker for at gøre det, eller skal vi have det ekstra rum i vores tegnebog, hvor vi kan have vores e-kroner? Det er jo det, som de her tanker går ud på, og det er derfor, man begynder at se på det fra internationale organisationers side, og ikke mindst Sverige har jo sat gang i arbejdet.

Mener Socialdemokratiet så ikke, det er fornuftigt at undersøge ordentligt, hvad det vil betyde, hvordan man kan gøre det, og hvad det vil være? Det er jo det, som forslaget går ud på. Det går ikke ud på at indføre det i morgen, men det går ud på, at vi lige tager et spadestik dybere ned og finder ud af: Hvorfor er det egentlig så mange andre står og taler om det her? Der er måske en fornuft i det. Vi har måske ikke bare opfundet det allerbedste i Danmark ved at sige, at vi regulerer lidt mere på det, vi kender.

Ordføreren.

Jeg vil sige til det sidste omkring reguleringen, som den er i dag, og det, som vi er ved at lave på hvidvaskområdet f.eks. – sørge for at holde bankerne i en kortere snor – at vi der tager ret drastiske skridt i de aftaler, vi har lavet hidtil, og det kommer vi også til i de kommende aftaler, simpelt hen fordi lovgivningen har været for slap. Så der er helt sikkert behov for en regulering på det område.

I forhold til Nationalbanken er der en armslængde; det er en uafhængig bank i forhold til staten. Men vi skal alligevel ikke have offentlige lønkonti på den måde, som jeg synes der bliver lagt op til i det her forslag. Vi mener, at det er bedre, at man har private banker, der holder prisen nede og konkurrerer om at levere god service til folk, samtidig med at vi fra politisk hold sørger for, at de banker opfører sig ordentligt og holder sig inden for den lovgivning, som vi vedtager her i Folketinget.

Helt konkret i forhold til e-kroner, og hvad der er fokus på ude i verden, og om der er andre lande, der går videre end os, skal vi selvfølgelig følge med i, om der kommer en udvikling et sted, og om der er noget, vi skal se på i Danmark. Men Nationalbanken har som sagt lavet en undersøgelse af det her. Så vi har faktisk noget relativt godt nationalt at forholde os til her i Danmark.

Tak. Hr. Rasmus Nordqvist.

Men det, jeg synes er så vigtigt, når vi ser på den finansielle sektor lige nu og vi ser på de skandaler, der har været, og som selvfølgelig gør, at vi bliver nødt til at stoppe op og se, om der er noget andet, vi skal gøre, er jo at se på, hvordan det er vi giver den enkelte borger en reel mulighed for et andet valg ved at sige: Hvis ikke jeg vil støtte og være afhængig af de private banker og ikke vil tage alle mine penge ud i kontanter og sy dem ind i madrassen, vil jeg sådan set gerne kunne gemme nogle af dem som e-kroner. Det er jo det, det er: I stedet for at folk tager alle deres kontanter ud og syr dem ind i madrassen, laver vi et e-rum til dem, som de kan lægge de penge ned i. Ville det ikke være fornuftigt at give borgerne i vores land det valg?

Tak. Så er det ordføreren.

Som det er i dag, er der faktisk også nogle rigtig, rigtig gode forbrugsvalg for de danske forbrugere. Jeg har selv inden for de sidste år skiftet bank, fordi den bank, hvor jeg har mine penge stående, er der, hvor jeg kan se at man opfører sig ordentligt, og det er der, hvor jeg synes at man driver bank på en måde, som jeg synes er den måde, man skal drive bank på i Danmark. Nu skal jeg ikke stå og opfordre til, at nogle bestemte banker skal miste deres kunder, eller at folk skal søge et bestemt sted hen. Men jeg håber da på, at folk gør sig klart, hvor de helst vil have deres penge, eller hvor de vil låne deres penge, og på den måde får vi også sørget for, at bankerne i Danmark opfører sig ordentligt. For jeg tror på, at det, når folk stemmer med fødderne, også har en indflydelse på, hvordan bankerne opfører sig. Men først og fremmest skal vi sørge for at lave en lovgivning herindefra, som bankerne skal holde sig inden for, sådan at vi har en ordentlig bankdrift i Danmark.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted.

Jeg synes, at der er forskellige diskussioner, der bliver rodet lidt sammen her. For alt det her om bekæmpelse af hvidvask og bankernes adfærd er selvfølgelig utrolig vigtigt, og det tror jeg vi alle sammen er optaget af – vi har så forskellige ønsker om, hvor vidtgående de ting der skal ske, bør være. Men uanset om de private banker havde opført sig fuldstændig uproblematisk, er den her diskussion om e-kronen i mine øjne stadig væk en relevant diskussion, fordi kontanterne forsvinder. Jeg vil bare citere den svenske centralbankdirektør Ingves, som siger: Hvis kontanterne forsvinder, så har borgerne ikke længere adgang til nationalbankspenge, centralbankspenge, altså penge garanteret af staten.

Det er altså en fuldstændig markant forandring af forholdet mellem pengevæsen, borgere og centralbank, hvis vi kommer i retning af et kontantløst samfund. For så har vi kun én slags penge, og det er penge, som de private banker udsteder, og vi har som borgere ikke mulighed for at veksle de penge til nogle penge, der er garanteret af Nationalbanken. Derfor siger han også efterfølgende: Derfor bliver det naturligt at spørge sig selv, om Nationalbanken burde tilbyde et sikkert elektronisk alternativ, som skulle fungere på omtrent samme måde, som kontanter fungerer i dag.

Det er det, der er baggrunden, i hvert fald for den debat. Det er ikke, om bankerne opfører sig dårligt eller godt, men at vi er i gang med et ret stort paradigmeskift i forholdet mellem penge, borgere, private banker og stat.

Tak. Ordføreren.

I forhold til om der er et paradigmeskifte på vej: Skal vi ikke sørge for, at vi her i Folketinget bestemmer, hvordan udviklingen går, og laver reguleringen på det? Som ministeren også var inde på, er der jo visse problemer, hvis vi tager de skridt, som man med det her beslutningsforslag vil undersøge om vi skal tage: Netop det der med bankrun, altså at det er Nationalbanken, folk kommer rendende til i tilfælde af en finanskrise. Der skal vi jo tænke på, hvordan vi får indrettet den danske banklovgivning, også omkring Nationalbanken, sådan at vi sikrer os, at hvis der kommer nogle stød til dansk økonomi og den danske finanssektor, skal vi også være robuste nok til at sikre, at økonomien ikke ramler i Danmark, sådan at det transformerer sig til en realøkonomisk krise.

Der tror jeg måske jeg er lidt tilbageholdende med bare at give los. Der vil jeg måske hellere se på, hvis der kommer nogle erfaringer ude i verden, som vi kan lære af, så vi undgår, at vi kommer i de her situationer, hvor det kan skubbe til dansk økonomi. Så lad os se på det til den tid. Men jeg synes ikke, at Danmark skal være frontrunner i det her og gamble med dansk økonomi.

Hr. Pelle Dragsted.

Nej, men nu foreslår Alternativet også blot et udredningsarbejde, hvor der skal kigges på det her, ligesom vi har set, at den svenske nationalbank har valgt at gennemføre, og man kan selvfølgelig godt sige, at det her bare er politisk. Men det er jo sådan set at prøve at foregribe udviklingen, hvor vi ser, at det ikke er et politisk valg, men at det først og fremmest er en teknologisk udvikling, vi ser, hvor kontanter spiller en mindre og mindre rolle og måske er på vej til helt at forsvinde. Og i den forstand er det da godt at se på den lov om Nationalbanken, som vi – så vidt jeg husker – lavede tilbage i midten af 1920'erne, hvis ikke tidligere, og som netop tog udgangspunkt i et samfund, hvor det var kontanter, der spillede hovedrollen i betalingssystemet. For det ændrer jo markant på magtforholdene, når den virkelighed ændrer sig. Derfor synes jeg sådan set, at jeg – om man så stemmer for det her forslag eller ej – vil anbefale, at Socialdemokraterne i hvert fald også følger med i den debat, der kører i andre landes centralbanker omkring det her i de kommende år. For jeg tror faktisk, det er en relevant diskussion.

Så er det ordføreren.

Vi skal nok følge med fra Socialdemokratiets side, og vi har også taget med i betragtningerne op til i dag, at Nationalbanken netop har undersøgt det her. Så vil jeg bare lige understrege over for hr. Pelle Dragsted, at vi faktisk løbende laver lovgivning, der tager hånd om det her med nye muligheder for forbrugerne. Inden for den her folketingssamling har vi taget et kæmpeskridt – ja, faktisk det største skridt siden dankortets indførelse i 1984 – i forhold til elektroniske løsninger og fintechvirksomheders mulighed for at lave produktudvikling til gavn for danskerne på det her område i forhold til betalinger og kontoopgørelser, sådan at vi alle sammen kan have det på vores mobiltelefoner og alt det her.

Så jeg synes faktisk, at vi har taget nogle skridt i den her valgperiode, som er rigtig, rigtig gode, og vi har gjort det med et bredt flertal herinde. Lad os holde øje med, hvad der sker på området omkring e-kroner, eller hvad de kaldes rundtomkring i verden. Og så skal vi selvfølgelig tage bestik af det og træffe beslutningerne her i Folketinget.

Tak.

Så siger vi tak til hr. Thomas Jensen og går videre i rækken. Det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby. Værsgo.

Tak, hr. formand. På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg da gerne kvittere for anledningen til at få en pengepolitisk debat her i Folketinget. Der er udvikling på området, og hvis man kigger på bare de sidste 5 år, kan man se, at der jo er sket rigtig meget i forhold til den måde, som danskerne og også vores virksomheder betaler for de ting på, som de bestiller. Der er flere og flere betalingsformer, og mange af betalingsformerne er jo også udenlandske, Google Pay og alle mulige andre. Så der sker meget, og derfor er det selvfølgelig også en god anledning til at drøfte det her i Folketinget, og den cadeau skal Alternativet bestemt også have.

I Dansk Folkeparti synes vi, at nogle af de bemærkninger, som Alternativet bruger som argument for at tage den her diskussion, måske er en kende fejlplacerede. Vi deler i hvert fald ikke det synspunkt, at diskussioner omkring boligbobler, hvidvask for milliarder, løgne og fortielser og det, der hedder utvetydig grådighed, tror jeg hr. Rasmus Nordqvist har formuleret det som, er nogle ting, som har noget som helst sagligt belæg i forhold til det, som vi diskuterer i beslutningsforslaget. Jeg tror i hvert fald ikke, at vi vil få mindre hvidvask eller grådighed ud af at sætte den her udredning i gang.

Vi deler sådan set også erhvervsministerens kommentarer i forhold til det, at Nationalbanken jo allerede har været i gang med et efter vores opfattelse omfattende analysearbejde. Tingene går jo stærkt. Jeg vil ikke afvise, at der kan komme en situation, hvor man skal lave en ny undersøgelse af det, når der kommer nye måder at gøre tingene på, en ny udvikling it-mæssigt osv. Men i Dansk Folkeparti mener vi ikke, at det er det, der gør sig gældende i øjeblikket.

Hvis man kigger på noget af det, som Alternativet præciserer, er det jo også, at man ikke som bank må være, jeg tror, at der står profitorienterede banker; dem skal vi ikke være så glade for. Den opfattelse deler Dansk Folkeparti altså heller ikke. Vi mener faktisk, at det er vigtigt, at danske banker er profitorienterede. Hvis ikke vi havde profitorienterede banker, ville mange ting stå meget, meget grelt til i det danske samfund. Udviklingen af edb-programmer, service over for bankernes kunder, og det er jo både borgere og virksomheder, omfattende rådgivning, pensionsinvesteringer, alle mulige andre ting, omfattende analysearbejde, i forhold til hvor man bedst kan placere sine midler og sine opsparinger og få sin kapital forvaltet; alle de opgaver er jo i dagens Danmark servicefunktioner, som en bank skal kunne tilbyde, og der skal det altså foregå på et reguleret område. Men det skal selvfølgelig også være sådan, at virksomhederne skal have lov til at være profitorienterede. Og så er det sådan, hvad Socialdemokraternes ordfører jo også var inde på, at så vælger borgere og virksomheder, hvor de skal lægge deres bankforretninger henne – med fødderne så at sige.

I Dansk Folkeparti er vi ikke tilhængere af, at man skal ind og lave en statsbank, i forhold til at borgerne skal oprette en konto i en bank, hvor man ikke sådan uden videre kan hæve sine penge. Vi mener faktisk i Dansk Folkeparti, at det er vigtigt, at man har mulighed for at kunne hæve sine egne penge. Det er jo der, hvor skismaet begynder, for Alternativet siger jo, at man skal kunne sætte pengene ind i Nationalbanken, og så skal man kunne få dem ud igen. Men allerede der kommer der jo altså noget, som i hvert fald efter vores opfattelse begynder at koste penge. For når pengene skal ud, skal man måske have et kontokort for at kunne få pengene ud. Man skal måske hæve nogle af pengene i en ekstern vekselautomat eller hæveautomat et eller andet sted i kongeriget, og så begynder tingene jo at koste. Der duer det altså ikke, at det er staten, som går ind via Nationalbanken og begynder at konkurrere om de former for betalingsservices over for borgere og virksomheder.

Så vi er ikke særlig begejstrede for det overordnede i Alternativets forslag, men vi anerkender, at udviklingen går utrolig stærkt, og vi tror også på, at hvis vi tager den dialog her i Folketing om et par år, vil der måske være en helt anden situation, for så stærkt går det. De kommende generationer, som kommer ud på forbrugermarkedet, forbruger også på en anden måde end dem på min alder, på 50 år og opefter, altså som vi måske ikke har været opdraget til der, hvor vi kommer fra. Der synes vi jo i Dansk Folkeparti, at det vil være helt på sin plads, hvis vi tager den diskussion på et senere tidspunkt. Men som det er nu, har vi ikke yderligere, som taler for, at vi skal støtte det her forslag, så vi kan ikke støtte det.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Nordqvist.

Nu kan man så høre de store partier i Folketinget sige: Lad os nu vente og se og lad bare udviklingen køre, og så kan vi så stå og vente. Det, jeg egentlig synes var interessant at spørge ind til – for det er jo helt fint, at vi kan have forskellige holdninger til det her – er, om man ser borgerne i det her land som forbrugere eller borgere. Det her handler jo om, at hvis man har nogle penge stående på en bankkonto, kan man vælge at hæve dem alle sammen og sy dem ind i madrassen derhjemme, hvis man ikke ønsker hele tiden at være forbruger, men faktisk bare være borger. Eller også kan man se på: Hvordan kan vi skabe andre muligheder? Mener Dansk Folkeparti ikke, at folk skal have mulighed for det, altså have et reelt frit valg til ikke at være en del af de private banker og den måde, som de ønsker at drive forretning på – der er så forskellige måder, som de forskellige banker gør det på – men faktisk at de værdier, vi har, som er kroner, også skal kunne gemmes på en anden måde, så vi ikke behøver altid at være forbrugere, men faktisk også bare kan være borgere?

Ordføreren.

Det kan meget vel blive en meget, meget abstrakt diskussion, vi begiver os ud i, med de spørgsmål, som hr. Rasmus Nordqvist kommer med. De fleste mennesker, som har såkaldt almindelige indkomster, ønsker jo ikke at placere deres midler på en konto, som de ikke bare sådan kan hæve på, når de har lyst. Derfor synes vi også, at det giver god mening, at man sætter sine penge ind på en gratis basal konto i en dansk bank. Vi har jo også ved de andre lejligheder, vi tidligere har haft her i Folketinget om det med de gratis konti og garantier for dem, sagt, at hvis vi kommer i en situation, hvor der lige pludselig ikke er nogen danske banker, som vil give borgerne en gratis basiskonto, så har vi en anden situation. Men sådan er det jo ikke, fordi vi netop har et åbent liberalt marked, hvor der er en god og sund konkurrence mellem faktisk rigtig mange danske sparekasser og ikke mindst større og mindre banker. Og der skal Nationalbanken altså ikke ind og begynde at konkurrere med dem om at lave konti, som man skal sætte sine penge ind på. Det er den forkerte vej at gå.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Så er det, vi kommer tilbage til, hvad det her forslag går ud på. Jeg citerer lige: Udredningsarbejdet skal belyse, hvordan en e-krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres. Det viser netop en ret stor åbenhed om, at vi ser på det her ukritisk, og faktisk ser på, hvordan det her kan lade sig gøre, netop for at give borgerne det reelle valg. Det er det, jeg synes der er interessant: Det er egentlig også at diskutere, hvad det er, vi vil tilbyde vores borgere i det her samfund. Skal de være tvunget til at være kunder i private banker, som driver forretning, som de ønsker at gøre det, inden for den lovgivning, vi har – når den bliver overholdt? Eller skal man have et frit valg? Det er da det, man må tage stilling til.

Ordføreren.

Det er også noget af det, man har gjort med den analyse, som har været gennemført i Nationalbanken. Jeg synes jo på den måde, at Alternativet prøver på at gøre noget til et problem, som sådan set ikke er et problem. Jeg tror ikke, der er ret mange forbrugere i det hele taget med det ønske. Nu kalder spørgeren dem også for borgere, og selvfølgelig er det borgere, der har de her konti. Men de fleste borgere ønsker altså også at have en konto, som de kan hæve deres penge fra, når de har lyst, uden at de skal ind via en nationalbank. Det er jo det, man kan i dag, når man har retten til en fri og gratis basal indlånskonto i en bank. Så er det da rigtigt, at man skal vælge enten en sparekasse eller en bank at have sine penge placeret i. Men der har man godt nok også rigtig mange muligheder for at vælge et sådant sted.

Tak. Hr. Pelle Dragsted? Nå, det er taget af igen. Det stod ellers noteret her. Men det er tilladt at fortryde, så alt er i orden – ingen bebrejdelser herfra, slet ikke.

Vi går videre til Venstres ordfører, som er hr. Torsten Schack Pedersen. Værsgo.

Tak for det. Man har vel taleret, men ikke talepligt.

Som det fremgår, er det Alternativet, der har fremsat et beslutningsforslag om, at der skal laves det her udredningsarbejde om udformningen af en e-krone. Begrundelsen for forslaget er, at det åbenbart er skrækkeligt, at vi lever i en fri markedsøkonomi. Jeg tror også, Dansk Folkepartis ordfører var inde på, at det er skrækkeligt, at man som borger kun har mulighed for at have en bankkonto hos private, profitorienterede banker. Ja, så er der ligesom tonet rent flag.

Jeg tænker på, at det egentlig må være hårdt, hvis man har den tilgang. Når man har brug for sine livsfornødenheder og skal ned at købe sit daglige brød, mad og pålæg, og hvad det nu ellers kan være, så går man også ind i en butik, hvor udgangspunktet er, at der er nogle, der tjener penge på det. Der er rigtig mange steder, hvor man har brug for at der er nogle der tjener penge. Det er sådan set det, der får tingene til at hænge sammen. Nu kan jeg selvfølgelig godt se, Pelle Dragsted ryster på hovedet. Han tænker nok på Coop, som er et eksempel på, at man frivilligt går sammen, men udgangspunktet er, at det, der får tingene til at fungere, er, at der er nogle, der tjener penge på det. Det er sådan set det, der driver vores samfund. Det er det, der skaber vækst; det er det, der skaber velstand; og det er det, der er forudsætningen for den velfærd, som vi herinde så kan bruge skatteborgernes penge til.

Det er jo ikke, fordi jeg ikke vil give forslagsstillerne ret i, at der har været problemer i den finansielle sektor, for det har der så absolut, og der har vi jo heller ikke siddet på hænderne i de sidste mange år herinde. Vi har strammet lovgivningen ganske betragteligt. Vi har bestemt ikke været tilfredse med, hvad vi har set foregå med finanskrise, hvidvaskskandaler, skattesnyd og alt muligt andet, og derfor svarer vi naturligvis også skarpt igen i form af skærpede regler. Men den tilgang betyder altså ikke, at vi nu skal til at opfinde noget helt nyt i form af en e-kroneindlånskonto hos Nationalbanken. Jeg synes, der er en række elementer, som jo allerede er blevet nævnt i debatten, og som understreger, hvorfor vi fra Venstres side heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

For det første kan man sige, at der jo i høj grad er et frit marked for brug af forskellige betalingsløsninger. Der udvikles nye hele tiden, og det gør det lettere at være forbruger. Det skaber flere valgmuligheder, det øger konkurrencen, og det er jo ganske fornuftigt. Jeg ved godt, at det nok ikke er ud fra et konkurrenceperspektiv, at Alternativet har det her ønske, men at det er et spørgsmål om, at man har mulighed for at placere sine penge på en anden måde end i form af kontanter. Men konsekvensen af forslaget er jo, at man som borger vil blive kunde i Nationalbanken, og hvis kunderne flytter pengene fra deres eksisterende pengeinstitutter og over i Nationalbanken, kan vi, hvad jeg også tror ministeren var inde på, risikere, at den finansielle stabilitet bliver udfordret – altså hvis der lige pludselig kommer sådan et run på bankerne.

For det andet er det jo altså også således, at der allerede er foretaget en analyse fra Nationalbankens side af det område, og endelig er der en understregning af, at man som forbruger i Danmark har krav på at få en gratis indlånskonto i en bank, hvor der er en indskydergarantiordning. Så det er jo risikofrit som bankkunde at placere indlån i banker på op til 750.000 kr.

Så af disse og af en lang række andre grunde kan jeg meddele, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget, og jeg har lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti, som heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det, og denne gang blev hr. Pelle Dragsted stående på listen her. Værsgo.

Nu foregreb ordføreren jo min indvending. Jeg vil bare kort påpege, at der jo faktisk er mange gode alternativer til virksomheder, som er der for at tjene penge. Den største dagligvarekæde er – som ordføreren var inde på – sådan set ejet af forbrugerne selv og har netop ikke til formål at tjene penge, men at tilbyde forbrugerne de laveste priser. Det er jo faktisk en virksomhedsidé, som ikke vokser ud af mit partis historie, men nærmere af ordførerens partis historie. Det samme er tilfældet i store dele af vores forsyningssektor og faktisk jo også i vores banksektor, hvor vi sagtens kan vælge banker, der ikke er sat i verden for at tjene penge. Vi har andelskasser, og vi har garantsparekasser, så der er muligheder. Og som jeg har sagt til ordføreren før, tror jeg, at det er noget, vi burde dyrke lidt mere i fællesskab og anerkende den her meget vigtige del af vores erhvervsliv. Men det var et indskud, så nu skal jeg gøre det ganske kort.

Mener ordføreren, at vi kan acceptere en situation, hvor kontanter ikke længere findes eller ikke har nogen som helst brug i det daglige, uden at finde et andet alternativ, der sikrer, at borgerne kan erhverve sig penge, som er garanteret af staten?

Ordføreren.

Tak for det. Det er jo helt oplagt – særlig når man kommer fra Thisted, hvor Danmarks første brugsforening blev stiftet – at have det med. Og jeg er sådan set glad for, at hr. Pelle Dragsted jo også lige understreger muligheden for, at man som forbruger kan træffe de her frie valg, altså at man kan gå ind i en andelskasse, man kan gå ind i en sparekasse, man kan gå ind i et profitorienteret pengeinstitut, som Alternativet kalder det. Det er jo det fantastiske ved det frie marked, så jeg kan glæde mig over, at vi er enige om, at det frie marked giver forbrugerne de fleste handlemuligheder.

Når det så gælder, hvad man forestiller sig i det tilfælde, at kontanter sådan rent fysisk forsvinder, vil jeg sige, at det selvfølgelig er en interessant tanke, som nok har været vanskelig at forestille sig for år tilbage. Men jeg kan sagtens følge tankeeksperimentet, og for mange er det jo sådan set hverdag i dag, hvor man ikke løber rundt med ret mange klingende mønter og knitrende sedler på sig. Og hvad er så løsningen? Altså, for mig at se gør det vel ikke det store – som jeg også sagde i min ordførertale – at man har penge, som er garanteret via en indskydergaranti. Og det synes jeg sådan set er det væsentlige, altså at man som borger kan opbevare sin formue risikofrit inden for et vist beløb. Og det sikrer vi som samfund bl.a. med en indskydergarantifond.

Tak. Hr. Pelle Dragsted.

Det er jo en lidt nørdet diskussion, men et af argumenterne hos den svenske rigsbankdirektør er faktisk, at netop det, at borgerne i sidste instans har muligheden for at kunne veksle deres penge til kontanter, er en form for forudsætning for tilliden til de digitale penge, som bankerne udsteder, så man faktisk kan risikere et mindre tillidsfuldt eller stabilt system, hvis vi kommer hen imod en situation, hvor borgerne ikke længere har den mulighed. Men det er jo nok en debat, vi må fortsætte i de kommende år. Man kan sige, at hvis Sverige faktisk gennemfører det her, får vi i hvert fald lejlighed til at studere konsekvenserne og resultaterne af det, før vi selv tager en beslutning herhjemme.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg er enig i, at det bliver en spændende akademisk diskussion. For man kan jo sige, at tilliden til vores penge jo er sådan lidt abstrakt. Man har tillid til pengesystemet, fordi man kan få omvekslet til nogle kontanter. Men kontanterne er jo ingenting værd, hvis der ikke er tillid til dem. Det er jo sådan set bare et stykke papir eller noget metal. Det er jo kun, fordi der er en tillid til dem, og at vi som samfund anerkender, at det har en værdi, og at vi ved, at med den måde, vores økonomi hænger sammen på, er der reel værdi bagved. Og det er vel sådan set det grundlæggende, altså at der er en reel tillid til de værdier, der benævnes i vores valuta. Nu skal jeg ikke åbne for en lang akademisk debat, men der er det vel ikke så afgørende, om de er på papir eller i nuller og ettaller elektronisk. Men det er da interessant, og lad os følge, hvad der sker i den vide verden. Men for øjeblikket føler jeg mig altså dækket ind af det, Nationalbanken allerede har gjort.

Det er helt rigtigt, at der ikke skal være nogen lang debat nu. For det er hr. Pelle Dragsted, der er den næste ordfører i rækken, og han haster nu mod talerstolen, kan jeg se. Værsgo.

Så, nu begynder den lange akademiske debat – nej, spøg til side.

Tak til Alternativet for at rejse den her debat, som er en vigtig, men også, ja, en lidt nørdet debat om pengesystem og banksystem, og som jo pågår i rigtig mange lande rundtomkring. Den svenske centralbank er en frontløber i den, men også den britiske og den australske centralbank kigger i samme retning og diskuterer, om man skal etablere det, man kalder en e-krone, altså en slags digital erstatning for den rolle, kontanter historisk har spillet.

For kontanterne er på vej til at forsvinde, og dermed kan vi komme til at stå i en situation, hvor borgerne ikke længere har den adgang, de hidtil har haft, til centralbankspenge, som er garanteret af staten. Og hvad betyder det så egentlig for relationen mellem borgere, stat, bankvæsen og pengevæsen? Det er det, diskussionen handler om, og det har som sagt ført til en debat blandt økonomer og ikke mindst centralbanker rundtomkring. For hvis man læser i loven om Nationalbanken, men også loven om andre centralbanken, så er lige præcis pengeskabelsen et helt, helt centralt opgaveområde for Nationalbanken, men i det øjeblik, kontanterne forsvinder, har man sådan set frataget Nationalbanken en af dens centrale opgaver. Og så er det jo lidt interessant, at man kommer frem til helt forskellige resultater i de forskellige centralbanker.

I Sverige er man jo gået meget langt og er i gang med at lancere et sådant projekt. Der er ikke taget en endelig beslutning om det, men man har lavet et meget grundigt stykke arbejde, mens man i Nationalbanken i Danmark er kommet til den stik modsatte konklusion, nemlig at det er der ikke nogen grund til at se nærmere på. Og det synes jeg i sig selv er lidt tankevækkende at se i to lande, som har så fælles en historie, og hvis pengepolitiske udvikling på mange måder har lignet hinanden, i nogen grad i hvert fald.

Jeg synes også, at vi i den her debat skal fremhæve foreningen Gode Penge, som jo har været med til at rejse den her diskussionen herhjemme. Jeg synes egentlig, det er meget imponerende, at en forening kan rejse og formår at sætte en politisk dagsorden med en så nørdet diskussion som det. Jeg er ikke enig i alle foreningens synspunkter. Jeg synes, at man bl.a. overvurderer betydningen af pengeskabelsen og pengemængden. Det er i mine øjne stadig aktiviteten af pengene, som spiller en større rolle end selve mængden af penge. Men det er også en nørdet diskussion. Det er under alle omstændigheder flot, at de har rejst den debat.

Om man skal støtte en e-krone eller ej, og hvilken udformning den skal have, er ikke noget, vi har taget endelig stilling til i Enhedslisten. Men vi støtter ideen om en udredning og støtter derfor også forslaget. Jeg synes dog, som også nogle ordførere har været inde på, at der måske lidt er en sammenblanding af ting i Alternativets forslag, hvor man ligesom oplister en lang, lang række problemer i finanssektoren, og så peger man på det her som løsningen eller i hvert fald en del af løsningen på dem alle sammen. Og der tror jeg, at der skal en mere bredspektret medicin til, hvis vi skal have ryddet op i de forhold, der er i finanssektoren.

Det er også rigtigt, når Alternativet skriver, at en af de modeller, man har for en e-krone, vil indebære, at borgerne får en konto i Nationalbanken, altså en trækningsret på Nationalbanken. Det er det, der hedder den kontobaserede model. Men det er ikke den eneste model, og hvad der måske er endnu vigtigere, er, at borgerne faktisk får frihed. For jeg er jo stor tilhænger af, at der kommer et offentligt bankalternativ her i Danmark, så man som borger i Danmark ligesom borgerne i Tyskland, Frankrig, Portugal og mange andre europæiske lande faktisk får frihed. Det er jo noget, som den side af salen herovre plejer at gå ind for, altså friheden til at vælge, om man ønsker at have sin konto i et offentligt bankalternativ.

Men det er altså ikke nødvendigt at få en e-krone for at få et offentligt bankalternativ. Der er utallige lande i Europa, der – som jeg var inde på – har gode offentlige bankalternativer og banktilbud. Vi har de tyske sparekasser, vi har den franske Banque Postal, en bank med 11 millioner kunder, som er hundrede procent statsejet, og i Portugal har den statslige bank også en dominerende rolle. Så der er offentlige banktilbud mange steder, og det er vi stærke tilhængere af. Men de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

Enhedslisten kan støtte forslaget om at få kigget nærmere på det her. Det er jo lidt sjovt, for Nationalbanken er en selvstændig bank, og de kunne egentlig lige så godt have besluttet det modsatte, altså at gennemføre en udredning af det her, ligesom man har gjort i Sverige, eller at gå videre med det her projekt. Og så ville rollerne måske have været byttet om her. Så ville det være mig og hr. Rasmus Nordqvist, der havde været glade, og dem, som i dag er glade, havde syntes, at det var noget værre noget. Og det er jo i sig selv lidt interessant. Men vi støtter i hvert fald forslaget.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ingen korte bemærkninger, så nu er vi glade! Så er det fru May-Britt Kattrup. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi lever jo i en verden med en utrolig hurtig udvikling inden for teknologi og it. Det giver mange muligheder for nye produkter, som kan gøre vores hverdag lettere og friere, spare miljøet og gøre livet surt for dem, som gerne vil lave sort arbejde og hvidvaske penge. De hvidvasksager, vi har set, er totalt uacceptable og har i den grad tæret på borgeres og politikeres tillid. Og den finansielle verden har en stor opgave foran sig med at genoprette den tillid.

Det er vigtigt, at lovgivningen følger med udviklingen, og i forbindelse med hvidvask har vi lige gjort nogle ret store tiltag. Men i vores iver efter både at være med på den innovative bølge og også være med på en bølge, som skal minimere risikoen for svindel og hvidvask, skal vi ikke gå i retning af nationalisering, og vi skal for alt i verden undgå offentligt opgavetyveri. Det offentlige skal ikke selv udføre opgaver, som i forvejen udføres af private virksomheder.

Med det her forslag lægges der op til, at Nationalbanken skal konkurrere med private banker og i praksis fungere som en statslig bank. Det er i hvert fald ikke en vej, Liberal Alliance ønsker at gå, og vi støtter derfor ikke forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Så er vi faktisk nået til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Og tak til alle de ordførere, som har diskuteret det her i dag. Det har jo egentlig været interessant, for diskussionen har bevæget sig sådan lidt op og ned i niveau mellem det meget konkrete og det mere principielle. Nogle sagde, at det blev akademisk eller nørdet, og det vil jeg slet ikke deltage i, for jeg er bare designer og politiker, så jeg kan hverken deltage i den akademiske eller den nørdede del af diskussionen.

Det, som jeg synes er et vigtigt spørgsmål i dag, og som er grunden til, at vi faktisk meget bevidst har skrevet de bemærkninger til forslaget, som vi har, er, at vi ser en finansiel sektor, der fungerer, som den gør, der agerer, som den gør. Og det synes jeg vi bliver nødt til at reagere på. Jeg synes, vi bliver nødt til at reagere ved at sige, at ja, der skal reguleres mere – det var Socialdemokratiets ordfører inde på – selvfølgelig skal der det, meget mere. Man har taget nogle skridt, men man kan gøre meget mere – der skal også være en ordentlig kontrol, en kontrol på europæisk plan osv. osv.

Men jeg synes også, at det sidste år, faktisk det sidste tiår, har rejst spørgsmål om de systemer, vi har. Hvordan er det, vi kan gøre noget ved systemerne? Og det kunne jeg godt tænke mig at vi fik lov til at forstyrre, at vi fik lov til at give borgerne et egentligt frit valg. I dag har man frit valg mellem den ene private bank eller den anden private bank – eller jeg kan gå ned og hæve alle mine penge og gå hjem og sy dem ind i madrassen og gemme dem der. Det er der, vi faktisk gerne bare vil ind i diskussionen og sige: Hvordan er det så, vi skaber det reelle frie valg, hvor vi egentlig siger, at vi er borgere og ikke forbrugere hele tiden? Det er det, vi har ønsket at rejse med det her forslag.

Det er jo også et forsigtigt beslutningsforslag, da vi ikke foreslår, at man gennemfører implementering af e-kronen i morgen, men faktisk blot laver et udredningsarbejde, der skal belyse, hvordan en elektronisk krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres – altså blive klogere sammen. Og det var det, vi gerne havde set at der var flertal for, men jeg kan jo også godt tælle mandater, selv om alle partier ikke er til stede, og se, at det ikke helt er dér, vi er.

Jeg bliver nødt til lige at pointere nogle få ting. Nu var bl.a. LA's ordfører inde på nationalisering og opgavetyveri. Nej, det handler egentlig om at give den enkelte borger frit valg – et reelt frit valg – i stedet for at tvinge borgerne ind i nogle rammer, som vi gør i dag. Det er det, vi vil med det her. Det er netop ikke at sige, at man skal lave en bank, der laver alle de samme løsninger, som en privat bank gør, men bare at man kan gemme sine penge i det elektroniske rum i tegnebogen. Og jeg synes egentlig også, det ville være værd for Liberal Alliance at spørge sig selv: Hvordan er det, vi giver det der frie valg til borgerne, også i forhold til ikke nødvendigvis at være en del af det system, vi kender?

Så jeg håber, at det her er en diskussion, der lever videre, selv om det ikke ser ud, som om der er flertal for det nu. Jeg håber faktisk, at vi også kan tage de principielle spørgsmål – det behøver ikke at være nørdet, det behøver ikke at være akademisk, det kan bare være principielt. Det håber jeg i hvert fald at det her beslutningsforslag her ved førstebehandlingen kan være med til, og der kommer så en udvalgsbehandling, hvor jeg håber at vi tager et skridt mere.

Der er allerede et nysgerrigt spørgsmål. Fru May-Britt Kattrup, værsgo.

Tak for det. Hr. Rasmus Nordqvist taler om et reelt frit valg. Der er et hav af banker at vælge imellem, men definitionen af et reelt frit valg er åbenbart, at det kun er, hvis der også er en statslig bank at vælge. Det er ikke nok, at der er alle mulige banker. Der skal også være en statslig bank, for ellers er der ikke frit valg. Sådan lyder det til at hr. Rasmus Nordqvist definerer det frie valg. Det er den ene ting. Den anden ting er, at med det forslag om, at en statsbank skal have lov til at udkonkurrere private banker, hvordan tror hr. Rasmus Nordqvist så, at fremtiden vil blive? Der vil da komme et offentligt monopol, som i den grad indskrænker det frie valg.

Ordføreren.

Jeg kan på ingen måde se, at et udredningsarbejde, som skal belyse, hvordan en elektronisk krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres, gør, at hele verden går under. Men jeg kan se, at det er et reelt frit valg, at jeg, i stedet for at jeg skal hæve mine penge og gå hjem og sy dem ind i madrassen, kan have dem stående som e-kroner. Det synes jeg er et frit valg for mig som borger, og det følger endda også med den tid, vi lever i, hvor holdningen til kontanter har forandret sig. Vi har elektroniske penge. Hvordan er det, at vi også vil give borgerne mulighed for det, i stedet for at det bliver madrassen, der er alternativet?

Så når fru May-Britt Kattrup lige en kort bemærkning mere. Værsgo.

Hr. Rasmus Nordqvist siger, at det, at man vil sætte et udredningsarbejde i gang, gør, at ordføreren ikke kan se noget problem i det. Men formålet med at sætte et udredningsarbejde i gang er vel at nå derhen, hvor ordføreren gerne vil nå hen, nemlig til at have en statsbank. For hvorfor lave et udredningsarbejde, hvis man ikke ønsker at komme derhen? Det er den ene ting. Den anden ting er, at hvis ordføreren ønsker en elektronisk valuta – det kan da godt være, at det kan være aktuelt på et eller andet tidspunkt – kan man komme med et forslag om det, som ikke indbefatter en nationalisering af bankverdenen.

Ordføreren.

Det er det, der altid er interessant, når man mødes og diskuterer politik: Der er nogle, der ser det her som en nationalisering af bankverdenen, men jeg ser det her på den måde, at jeg som borger og ikke som forbruger får et valg. Lige nu har jeg kun et frit valg som forbruger og kan gå rundt og finde ud af, hvilke banker der vil have mig som kunde. Jeg ønsker det reelle frie valg. Det er det, vi foreslår med det her, nemlig at vi ikke behøver at tage pengene ud og sy dem ind i madrassen, men faktisk bare får et elektronisk rum at lægge dem i.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er hermed vedtaget.