B 80 Forslag til folketingsbeslutning om igangsættelse af et udredningsarbejde, der belyser mulighederne for, hvordan en elektronisk krone (e-krone) kan udformes og implementeres.

Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 18-01-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 12-03-2019
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2018-19 at igangsætte et udredningsarbejde om udformningen af en elektronisk krone (e-krone), der skal være afsluttet og forelagt Folketinget senest den 1. oktober 2020.

Udredningsarbejdet skal belyse, hvordan en e-krone i regi af Nationalbanken kan udformes og implementeres. Udredningsarbejdet skal dels belyse mulighederne for at tilbyde en simpel e-kronebetalingskonto til borgere, virksomheder m.v., hvor e-kronerne fungerer på lige fod med eksisterende fysiske danske kroner. Udredningsarbejdet skal også belyse mulighederne for at introducere en e-kronekonto, der kan fungere som alternativ til private bankkonti, herunder fungere som lønkonto og som nemkonto.