Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 8:

Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af kommuner.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til transport-, bygnings- og boligministeren.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at regeringen ikke støtter det fremsatte beslutningsforslag. For det første er der ikke problemer med de nuværende anvisningsregler for ungdomsboliger, så der skal ikke indføres unødvendig regulering. De nuværende regler for anvisning af ungdomsboliger til studerende fungerer for alle kommuner, kun én kommune har sagt, at de gerne vil have nogle andre regler, og det er Københavns Kommune.

For det andet er det min holdning, at konkurrence mellem aktører er sundt og medvirker til at holde omkostningerne nede og forbedrer kvaliteten af de leverede ydelser, i dette tilfælde ydelser til unge studerende. Ved at indføre så begrænset et loft over antallet af fællesanvisninger som foreslået her, sætter man en effektiv stopper for enhver form for konkurrence om anvisning på ungdomsboligområdet. Hvad mere er, lægger man i beslutningsforslaget op til, at den enkelte kommune skal kunne tvinge almene boligorganisationer til at anvende fællesanvisningen, hvilket ikke er en mulighed i dag.

Så regeringen støtter ikke forslaget, fordi de eksisterende anvisningsregler på ungdomsboligområdet fungerer, og fordi muligheden for konkurrence mellem lokale aktører bør bevares. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning, og det er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, de nuværende regler fungerer, men de fungerer jo ikke godt nok. Er man en ung, som skal til at studere i Københavnsområdet, er det jo en labyrint at finde frem til, hvor det er, man skal bo, og måske ligger uddannelsesstedet på Frederiksberg. Hvis man kommer fra Jylland, synes man måske ikke, at det er helt naturligt, at der sådan er to kommuner inde i København, hvor man kan blive skrevet op på venteliste til ungdomsboliger – det virker ikke overskueligt nok. Indimellem skal man lade sig inspirere af gode ting, der foregår i Aarhus. Hvis man f.eks. ser på de almene boliger i Aarhus, har man én venteliste for samtlige boligforeninger – det kan man godt finde ud af – og det er der jo også for ungdomsboligerne.

Hvis man gennemfører det her, kommer vi jo frem til, at vi har noget, der vil komme til at fungere bedre. Det bliver mere overskueligt for de unge, at man ikke skal til at stå på venteliste så mange steder for at være heldig for at opnå en bolig. Kan ministeren ikke se, at det kunne fungere bedre?

Ministeren.

Jamen hr. Søren Egge Rasmussens henvisning til Aarhus viser jo, at det kan man sagtens gøre, hvis man vil det, i dag. For øjeblikket er der to fællesanvisninger i Københavns Kommune, og berettigelsen af det vises bl.a. af, at nogle af udlejerne oplever, at når de skifter fra en fællesanvisning til en anden fællesanvisning, er der lavere omkostninger forbundet med det for udlejerne. Altså, det er, fordi de har en bedre måde at drive fællesanvisning på det ene sted, i hvert fald en billigere måde, og det er der nogle udlejere, der gerne vil benytte sig af. Så det ser ud til, at det har sin berettigelse at have to fællesanvisninger i Københavns Kommune. Men hvis man i København synes, det fungerer bedre med én, så kan man sagtens det. Og tak til hr. Søren Egge Rasmussen for at vise, at det gør man bare i Aarhus, fordi man synes, det er det rigtige.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, men i Aarhus kunne det sikkert også fungere endnu bedre, for det kunne jo være, man kom frem til, at der var ungdomsboliger i Skanderborg Kommune, som man kunne have på den samme liste. Og der synes jeg egentlig det ville være godt vi justerede lovgivningen.

Nu nævner ministeren, at konkurrence er godt, men der er jo en konkurrence mellem privat udlejning, og hvad der er i alment regi, på ungdomsboliger og andre typer studieboliger. Så konkurrencen er der jo allerede. Jeg synes, det er kunstigt, at man har de her to lister i København. Og som ministeren også sagde, er der jo et ønske fra København om, at man fik ændret det, så man kom frem til kun at have én liste. Så jeg synes, det er et godt forslag, vi har fremsat, og man kan også konstatere, at det jo er noget, som har været i høring under den tidligere Venstreregering.

Ministeren.

Jamen i Aarhus kan man også drive fællesanvisning for boliger i Skanderborg, hvis man gerne vil det. Det er der ikke noget i lovgivningen, der forhindrer, det kan man bare gøre. Men der er da nu heller ikke noget i det forslag, der kommer fra hr. Søren Egge Rasmussen, om, at det skal de tvinges til – heldigvis. Det er dog kun inden for den samme kommune, at det skal være tvungent, at man har én fællesanvisning. Så i forhold til i Aarhus at samarbejde med boligudlejere i Skanderborg kan man allerede i dag gøre det, og det skal man ikke i højere grad gøre, fordi man vedtager det her beslutningsforslag fra hr. Søren Egge Rasmussen. Så slemt er forslaget trods alt ikke, men det er slemt nok i sig selv.

Vi siger tak til ministeren og går videre i ordførerrækken til hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. Fra Socialdemokratiets side mener vi, at det er et væsentligt boligpolitisk problem, at der ikke er nok med ungdomsboliger, studieboliger, at der ikke er studieboliger nok af dem, som bliver udlejet til en husleje, som man kan betale inden for eksempelvis en su og et studiejob. Så på den måde er vi sådan set enige i det, som jeg også fornemmer er intentionen fra Enhedslistens side, og som er, at man gerne vil sikre, at de ungdomsboliger, der er, så i hvert fald bliver anvist efter nogle gennemskuelige principper.

Socialdemokratiet har, tror jeg, også sammen med Enhedslisten på Københavns Rådhus indført en ordning, hvor man giver en rabat til de kollegier, som indgår i en fælles venteliste, hvorimod de kollegier, som foretrækker at have deres egne ventelister, altså ikke får del i den samme rabat. Det synes vi egentlig er tegn på, at man i hvert fald allerede kan tage nogle greb i kommunerne.

Det forslag, som ligger her, synes vi er fornuftigt i sin helhed, men der er et par spørgsmål, som vi egentlig gerne vil have svar på, før vi sådan for alvor kan gå med på det:

Hvad betyder den her fællesanvisning, hvis man, som der står i forslaget, fra et kollegiums side eller en ungdomsboligafdelings side vælger at gå med i en anden kommunes anvisning? Vil man så kunne vælge selv, hvis man f.eks. er et kollegie i Tårnby Kommune, at gå med i Københavns, på trods af at man måske i Tårnby har en ambition om selv at have en fælles ungdomsboliganvisning? Jeg kan godt se, at for almene boliger er man fastlåst dér, hvor man har fået sin støtte fra, men alligevel for de resterende, som jo er de fleste ungdomsboliger, vil vi gerne have det afklaret.

Så er vi i tvivl om, hvad det vil betyde for eksempelvis en ordning som den i København. Altså, der er jo ret mange ældre kollegier i København, og det er typisk dem, som er lavet på privat initiativ, Egmont Kollegiet, Otto Mønsted Kollegiet, som udlejes på nogle særlige regler. Vil det have nogen betydning for dem, vil de være nødt til at gå med i sådan et ventelistesystem, eller vil de kunne fastholde det, de har i forvejen, mod at de så betaler en højere pris?

Så er vi lidt i tvivl om spørgsmålet i forhold til hovedstadsområdet. Man kan sige, at alle de universiteter og uddannelsesinstitutioner, som ligger i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og rundtomkring i andre forstæder til København, jo mere eller mindre indgår i det samme overordnede optageområde, altså, hvis man eksempelvis går på Roskilde Universitet, er der meget stor sandsynlighed for, at man bor i Københavns Kommune.

Er der noget i det her, som lægger op til en løsning på tværs af de 20-30 hovedstadskommuner, som indgår i det store område, som man sådan går efter at bosætte sig i, sådan at man altså eksempelvis kunne søge fælles, lige meget om man så ender med at bo i Tårnby Kommune eller i Gladsaxe Kommune eller i Københavns Kommune? Det kunne vi også godt tænke os at vide.

Men med de bemærkninger vil jeg sige, at vi endnu ikke har gjort vores stilling op fra Socialdemokratiets side i forhold til det her beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti.

Jeg må erkende, at det faktisk ikke er et problem, jeg tidligere har været præsenteret for. Jeg har da trods alt holdt nogle møder gennem tiden. Derfor synes jeg måske også, at det måske er lige i overkanten ligefrem at ophøje det til lov. Muligheden er der i dag, og det har forslagsstillerne jo også tidligere selv anerkendt, og vi tror sådan set på, at den frivillige vej som regel er den bedste vej at gå. Så så længe der ikke er lovgivning, der spænder ben for, at man frivilligt kan indgå de her aftaler ude omkring, hvor man måtte synes det er en god idé, så har vi ikke behov for at gå et skridt videre.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Det, vi konstaterer, er, at Enhedslisten vil ændre et faktisk velfungerende system, og det synes vi egentlig ikke der er nogen grund til. Det, vi sådan set ser, er, at der er en problemstilling et enkelt sted, og det synes vi skal løses med lokale initiativer, og det håber vi på at man kan finde ud af. Derfor ser vi egentlig ikke nogen grund til at ændre på regelsættet – og vi kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi vil gerne følge rækken af de ordførere, som taler for, at det her er et mindre problem. Og hvis der er et problem, er det et problem, som vi synes skal løses lokalt. Hvis det er et problem for studerende i København, at man har to steder at lade sig skrive op, er jeg bange for, at det siger lidt mere om studieegnetheden.

Vi skal passe på, at vi ikke skyder gråspurve med kanoner – det er vi vant til herinde – og opfinder problemer, som løses meget bedre ude lokalt. Jeg synes faktisk, at det her er et eksempel på det, og med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, formand. B 8 – Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af kommuner.

Argumenterne imod: 1) Indstillingen er bl.a., som tidligere ordførere også har nævnt, om et system, der måske faktisk fungerer i dag, skal laves om. 2) Kan de unge mennesker ikke finde ud af at skrive sig op to steder? 3) Det kan vanskeliggøre, at kommunerne respektivt kan håndtere særegne problemstillinger med ungdomsboliger, f.eks. hvis de har en høj andel af handicappede eller andre udsatte unge, som skal prioriteres. 4) Forslaget kan vanskeliggøre, at kommunerne respektivt kan skrue op og ned for de kriterier, som de mener håndterer deres boligflow bedst. Det var ulemperne.

Fordelene: BL og KL har bl.a. udtalt – jeg ved ikke, om det allerede er nævnt – at harmoniseringen og moderniseringen af ungdomsboligområdet i lovudkastet til lovforslag L 143 fra 2016-17-samlingen blev pillet ud af regeringen med den begrundelse, at man ønskede at foretage yderligere analyse af konsekvenserne af de foreslåede regler på området. KL og BL og mange andre var enige i at harmonisere reglerne på ungdomsboligområdet for at imødegå problemer med uoverskuelig administration. Der kan man så omvendt sige, at det godt kan være, at det er nemt – i citationstegn – at skrive sig op forskellige steder, men der er i forvejen et pres på de unge menneskers liv, og de skal leve op til en masse krav og forventninger omkring deres præstation i deres studieliv, samtidig med at de måske ikke har nogen bolig og derfor også er presset mentalt her. Så der kan være rigeligt at holde styr på, og måske er man endda tilflytter fra en anden kommune i landet.

Så som udgangspunkt er vi faktisk positive over for at se på, om vi kan skabe en mere gennemskuelig løsning, men det er også med nogle af de forbehold, jeg har nævnt, som vi jo må tage i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hvis jeg har forstået det rigtigt, er det sådan, at hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet, også talte på vegne af hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre, og det betyder, at vi nu er kommet til fru Kirsten Normann Andersen, SF, som taler på egne vegne.

Tak for det. Søgningen efter ungdomsboliger i dag er en lang og kompliceret proces. Så kan det da godt være, at den opmærksomme lytter tænker: Hvad ved hun dog om det? Men nu er jeg så også mor og har selv prøvet at stå med unge mennesker, som har stået i situationen med at skulle finde den der ungdomsbolig på rigtig mange forskellige platforme, når man kommer i nogle kommuner. Og hvis man kommer fra den anden ende af landet og skal flytte til en helt ny by, kan det faktisk være rigtig, rigtig besværligt at overskue, hvad det egentlig er for et sted, man søger sin bolig, og hvad der egentlig er af muligheder i det område. Det er selvfølgelig let, så længe man er fra Aarhus, at finde ud af, hvad der ligger af boliger i Aarhus, men hvis man f.eks. skal flytte til København eller til Aalborg eller til Odense, så er man bare ikke nødvendigvis klædt på på forhånd.

Derfor synes vi faktisk også, det giver rigtig god mening at have én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune, så unge studerende ikke skal søge bolig forskellige steder med forskellige ventelister og forskellige anvisningskriterier og nogle gange også til forskellige penge. Som reglerne er i dag, er systemet mindre effektivt, synes jeg, og det er meget vanskeligt for den enkelte studerende at gennemskue, hvordan og hvorledes vedkommende skal forholde sig i sin boligsøgning. Derfor giver det også mening at sikre de unge mere gennemsigtighed og overskuelighed i ansøgningsprocessen.

Derfor tænker vi også, at det vil give god mening at arbejde på, at en kommune eller f.eks. flere kommuner kunne gå sammen om en fællesanvisning på tværs af kommuner. Derfor har SF sådan set også tænkt sig at stemme for det her beslutningsforslag, hvis det kommer til afstemning, men vi deltager også gerne i drøftelser om andre muligheder for at styrke gennemsigtigheden i forhold til ungdomsboliger, eventuelt i udvalgsbehandlingen, eller hvis ministeren måske skulle komme i det hjørne igen og stemme for et forslag eller invitere til forhandlinger, er vi også med på det.

Men det giver faktisk rigtig god mening at lette ansøgningsprocessen for vores unge, når det er sådan, at de skal flytte fra den ene ende af landet til den anden, i forbindelse med at de skal påbegynde et studie, og at man kun skal være på én venteliste og ikke måske på både to og tre og fire lister. Men SF støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre til hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Det her beslutningsforslag handler, som de foregående ordførere har været inde på, om, at ændre loven, sådan at man højst kan have én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det hænger sammen med, at reglerne allerede i dag faktisk giver den mulighed. Derudover vil jeg også, ligesom flere af de foregående ordførere også har sagt, sige, at det her er et meget begrænset problem. Det er én kommune, hvor der ikke er én fællesanvisning, og det er noget, som man kunne løse lokalt, så derfor synes vi heller ikke, at der er behov for at begynde at lovgive om det her.

Så med de bemærkninger vil jeg sige, at vi heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren, og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er jo lidt specielt at fremsætte et beslutningsforslag, som egentlig tager udgangspunkt i, at en Venstreregering har lavet et lovforslag, som var i høring. Og det er jo så ikke kommet videre på grund af et eller andet, måske et regeringsskifte, et ministerskifte, eller hvad det nu kan være, der gjorde, at man ikke syntes, det var så væsentligt, eller at høringssvarene ikke bakkede op om lovforslaget.

Vi ved det ikke med sikkerhed, men i Enhedslisten har vi i hvert fald haft til hensigt at gå efter at gøre det nemmere for boligsøgende unge at kunne overskue det og skabe mere gennemsigtighed. Og det vil der blive, hvis man i København kun skulle føre én liste, så man ikke har to lister i København. Og vi synes også, det ville være godt, hvis man kommer frem til, at der bliver en øget interesse for at lave ventelister, hvor man søger boliger i flere kommuner. Det ville gøre det mere overskueligt for de unge, og det har sådan set været vores hensigt. Og så må man altså konstatere, at der er nogle borgerlige her i dag, som gerne vil styrke det her mindre effektive system, som vi har nu. Jeg vil gerne sige tak til SF og Alternativet for støtten til forslaget, og jeg vil gerne sige tak for den halve støtte fra Socialdemokratiet.

De spørgsmål, som hr. Kaare Dybvad har rejst her i dag, er jeg sikker på at vi kan få vendt i en udvalgsbehandling, så vi kan få præciseret, hvad det vil have af konsekvenser for f.eks. de her kollegier, som kan være fondsejede. Jeg oplever nu, at der også ligger en vis frivillighed i tingene, så det ville være fint at kigge dybt i de høringssvar, som ligger fra lovforslagets tidligere høringsrunde, og det vil sikkert give anledning til, at vi kan komme frem til at være præcise omkring, hvad det ville betyde, hvis man vedtog det her beslutningsforslag. Og der er jo ikke ligesom lagt op til, at det bliver vedtaget med den sammensætning, som Folketinget har nu.

Men der er håb forude. Der skal jo være valg inden for 1 år, og der bliver mulighed for at vælge en helt anden sammensætning af Folketinget, og måske kan vi komme frem til at få en boligminister, der måske kun har boligområdet som sit ministerium, og som vil oppriotere boligpolitikken. Og det synes jeg virkelig vi har brug for. Vi har brug for, at der er et øget fokus på ungomsboligproblemerne. En ting er, at der ikke er nok ungdomsboliger. Noget andet er så, at det for mange unge virker sådan uigennemsigtigt, når man sådan skal søge noget i det storkøbenhavnske område. Jeg så meget gerne, at vi kom frem til nogle løsninger, som gør det nemmere for de unge at søge ungdomsboliger. Og det er det, der er hensigten med vores beslutningsforslag her, altså at komme frem til, at der kun skal være én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune, og at det prioriteres, at der kun skal være én fællesanvisning på tværs af kommuner. Det tror jeg ville gøre livet nemmere for de unge, der søger en bolig.

Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.