Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 41:

Forslag til folketingsbeslutning om, at man skal være dansk gift for at kunne blive naturaliseret som dansk statsborger.

Af Christian Langballe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Udlændinge- og integrationsministeren.

Dansk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at der stilles en yderligere betingelse for at blive dansk statsborger, nemlig at en ansøger skal være gift med en i Danmark boende dansk statsborger, at ægteskabet skal have bestået i 3 år, før der indgives en ansøgning om indfødsret, og at ægtefællerne i hele perioden har boet sammen.

Regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det er et helt særligt privilegium at blive tildelt et dansk statsborgerskab, og vi stiller derfor allerede i dag ganske høje krav til de mennesker, som ønsker at blive dansk statsborger – høje, men også rimelige krav. Som bekendt indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i juni sidste år en ny indfødsretsaftale, hvor vi strammede flere af betingelserne for at blive dansk statsborger. Jeg synes, det er en rigtig god aftale, vi indgik. Det er ganske enkelt en stor tillidserklæring fra det danske samfund at få tildelt et dansk statsborgerskab, og som ansøger skal man også vise, at man vil Danmark. Med aftalen stiller vi derfor endnu større krav til, at man skal kunne forsørge sig selv, at man skal have gjort en aktiv og reel indsats for at lære dansk, og så sætter vi hårdt mod hårdt over for kriminalitet. Regeringen kan dog ikke støtte forslaget om, at det så også skal være et krav, at ansøgeren er gift med en dansk statsborger.

Det fremgår af beslutningsforslaget, at forslagsstillerne bl.a. mener, at det i tillæg til de øvrige betingelser også er vigtigt at have øje for, at ansøgerne er velintegrerede i Danmark, og at et ægteskab med en dansk statsborger i mindst 3 år vil være en god indikator for, at man rent faktisk vil Danmark som ansøger. Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at en ansøger er godt integreret i Danmark, og at man vil Danmark. Det er en gave at blive dansk statsborger, og det skal være noget, man skal række ud efter, og det er også derfor, vi stiller høje krav til at blive dansk statsborger, bl.a. krav til ophold, selvforsørgelse, sprog, kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Men ved også at stille krav om, at en ansøger skal være gift med en dansk statsborger, risikerer vi at udelukke en række mennesker, som faktisk opfylder disse krav om sprog, selvforsørgelse, at man har holdt sig uden for kriminalitet. Derudover udelukker vi jo børn, der selvsagt ikke kan opfylde kravet, og vi risikerer således også at udelukke en række personer, der er velintegreret og rent faktisk gerne vil Danmark.

Den person, der opfylder alle betingelser, og som har gjort alt, hvad der kunne ønskes, for at vedkommende skal blive en del af det danske samfund, men bare ikke lige har haft held i kærligheden, ender vi altså også med at udelukke. Det synes jeg ikke vi kan være tjent med, og jeg synes heller ikke, det er rimeligt.

Hertil skal det også lige siges, at der jo allerede er lempeligere opholdskrav for ansøgere, der er gift med danske statsborgere. En ansøger, der er gift med en dansk statsborger, kan få dansk statsborgerskab efter 6-8 års uafbrudt ophold afhængig af ægteskabets varighed i modsætning til det almindelige udgangspunkt, som er 9 års uafbrudt ophold. En sådan ansøger vil således, forudsat at vedkommende opfylder alle de øvrige betingelser, ikke skulle vente lige så længe på at blive dansk statsborger.

Men som sagt er det vigtigt, at en ansøger vil Danmark, og at man gør sig umage, og når en person så gør det, synes jeg, vi skal anerkende det og give vedkommende den gave, det er at blive dansk statsborger, og som de så også fuldt ud har gjort sig fortjent til, også selv om man ikke lige har haft held med at finde en dansk statsborger, som man kunne gifte sig med.

Tak. Hr. Christian Langballe, en kort bemærkning.

Der er inden for de sidste 10 år blevet givet rundt regnet 60.000 statsborgerskaber. Mit spørgsmål til ministeren er: Er det et rimeligt tal? Tænk, jeg mener faktisk, det er skræmmende mange; det gør jeg. Jeg mener, det er skræmmende mange, også ud fra den forudsætning, at man altså skal være dansk i hjertet for at få et statsborgerskab, og det føler jeg mig overhovedet ikke overbevist om at alle de mennesker, vi giver dansk statsborgerskab, er. Det er jo også derfor, at vi så har stemt nej til lov om indfødsret adskillige gange, siden jeg begyndte som indfødsretsordfører i 2011.

Men mener ministeren, at det her tal på 60.000 er et fint tal?

Værsgo, ministeren.

Jeg synes jo rent faktisk, det er svært at sætte et antal på, for det, det må handle om, er jo, hvorvidt man rent faktisk opfylder de krav, som vi stiller, for at blive dansk statsborger. Og det er jo krav, som vi har skruet på ad flere omgange og – for at sige det, som det er – jo har strammet væsentlig på, også sammen med Dansk Folkeparti, senest her sidste sommer. Og opfylder man kravene – altså holder sig ude af kriminalitet, forsørger sig selv, lærer sproget og har det kendskab, der skal til, til dansk historie og kultur og har bevist det via test – jamen så skal man have et dansk statsborgerskab. Men det skal ikke være nemt at få et dansk statsborgerskab, og det er det heller ikke; det er noget, man skal række ud efter.

Tak for det. Hr. Christian Langballe.

Altså, jeg har noteret mig i den diskussion, vi har haft mange gange – ikke bare med ministeren, men også med resten af Tinget – at der simpelt hen er en grundpræmis, som jeg er totalt uenig med alle andre partier i. Grundpræmissen er, at det, som er det væsentlige ved tildeling af statsborgerskabet, er det hensyn, som man viser Danmark og danskerne ved ikke bare at dele statsborgerskaber ud, men gøre det til en sjælden begivenhed, hvor de folk, der så virkelig er danske i hjertet, kan få et statsborgerskab. Jeg synes jo bare, at det her forslag har til formål at hindre, at så mange får statsborgerskab; jeg synes stadig væk, det er alt for mange.

Værsgo.

Det er jo helt i orden at mene, at der er for mange, der får et dansk statsborgerskab. Det har vi sådan set også ment i fællesskab, og det er jo derfor, vi har strammet op på reglerne, altså for netop at sikre os, at de mennesker, der får et dansk statsborgerskab, er mennesker, der ønsker at tage Danmark til sig; at det er mennesker, der har rakt ud efter det. Men når man så opfylder betingelserne, mener jeg også, at man skal have tildelt det statsborgerskab. Så nytter det jo ikke noget at sige: Du skal i øvrigt også lige have fundet kærligheden i Danmark og have været gift med ham eller hende i en årrække.

Så det må være kravene – om selvforsørgelse, at man har kendskabet til dansk kultur og historie, at man har holdt sig uden for kriminalitet og hele den række af skrappe krav – der er gældende.

Tak for det. Så går vi videre til en ny ordfører. Der er ikke flere kommentarer. Og det er fru Astrid Krag, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at gøre det til et krav, at man skal være gift med en i Danmark boende dansk statsborger i mindst 3 år for at kunne opnå dansk statsborgerskab. Jeg deler for så vidt forslagsstillernes holdning til, at det er vigtigt, at udlændinge hurtigt bliver integreret i det danske samfund, at de bliver en del af Danmark, ligesom vi i Socialdemokratiet mener, det er vigtigt, at vi stiller store krav og har høje forventninger til udlændinge, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab.

Derfor er jeg også tilfreds med, at kravene til indfødsret er blevet skærpet, senest med den politiske aftale fra i sommers, som ministeren også var inde på, hvor vi fik skærpet vandelskravet, bl.a. i forhold til bandekriminalitet og seksualforbrydelser, hvor vi fik skærpet opmærksomheden på mulighed for frakendelse af statsborgerskab, hvor vi fik styrket dokumentationskravene i sygdomssagerne, og hvor vi fik skærpet kravene til selvforsørgelse. Og så fik vi skærpet kravene til ansøgers indsats for at have tilegnet sig det danske sprog. Sproget er en fuldstændig afgørende forudsætning for at blive en aktiv del af fællesskabet og Danmark. Så der er mange relevante og vigtige krav, vi i dag stiller til kommende danske statsborgere. Det er krav om sprog, selvforsørgelse, lovlydighed og samfundskendskab.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at vi opnår en bedre integration, jo mere vi blander os med hinanden, jo mere vi er en del af hinandens skoleliv, arbejdsliv, fritidsliv og familieliv. Derfor har Socialdemokratiet jo også en integrationspolitik, der bl.a. bygger på en række spredningsforslag, altså forslag, der skal sikre, at ikkevestlige indvandrere ikke koncentreres i udvalgte boligområder, udvalgte skoler og daginstitutioner, men spreder sig og reelt lever et liv sammen med og ikke ved siden af os andre. Desuden er vi også en del af den politiske aftale, der skal tage et opgør med parallelsamfund.

Men vi kan ikke støtte et krav om, at man skal gifte sig med en herboende dansk statsborger for at opnå dansk statsborgerskab. Vi er ikke tilhængere af tvangsægteskaber, hverken når det er pålagt religiøst, eller når det er pålagt politisk. Man skal gifte sig af kærlighed og ikke for at få et statsborgerskab, og så skal vi politikere skubbe på for at hjælpe og sørge for, at den kærlighed kan opstå, fordi folk mødes. Den mulighed giver vi med den lovgivning, der åbner op for, at vi lærer hinanden at kende, hvor vi arbejder, hvor vi bor, og hvor vores børn har deres hverdag – forslag, der gør, at vi deler hverdagen her i Danmark sammen, at vi har et samliv og ikke parallelle liv.

På den baggrund skal jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak. Så er det hr. Christian Langballe for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Altså, det der med tvangsægteskab havde jeg nu ikke set komme. Jeg tror faktisk, folk gifter sig frivilligt, og det er selvfølgelig også forudsat i forslaget, men lad det nu ligge. Det synes jeg er en mærkelig tolkning af det, men fred være med det.

Jeg vil egentlig godt stille det samme spørgsmål, som jeg stillede til udlændinge- og integrationsministeren, og det er: Mener ordføreren, at 60.000 statsborgerskaber inden for de sidste 10 år er et rimeligt tal? Altså, jeg synes som sagt, at det er skræmmende mange. Jeg tror, at historien vil dømme os, dømme os som uansvarlige og uduelige politikere, som først åbnede for masseindvandring og efterfølgende kastede statsborgerskaber i grams. Tænk, det tror jeg de vil – om 30-40 år.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da sige, at det her med tvangsægteskaber måske også var et forsøg på at være lidt morsom. Jeg er selvfølgelig med på, at man godt kan gifte sig frivilligt, selv hvis vi gennemfører Dansk Folkepartis beslutningsforslag her, men jeg er sådan set enig med ministeren, når hun siger, at på den her måde udelukker man jo dem, der ikke lige har haft held i kærlighed – haft held i kærlighedens store lotteri – men som opfylder alle andre krav og er fuldt ud lige så danske som dem, der kan få adgang til statsborgerskabet og blive optaget på et lovforslag. Altså, i forvejen kan det være hårdt nok ikke at vinde i kærlighedens lotteri her i livet, så jeg synes, det er en forkert kobling at foretage, og det er jo også derfor, vi afviser beslutningsforslaget.

Til antalsdiskussionen vil jeg sige, at der er jeg igen også meget på linje med ministeren. Jeg ved godt, Dansk Folkeparti gerne vil have, at vi udvælger et bestemt antal statsborgerskaber, der kan udløses om året, men vi stiller nogle skrappe krav. Det kræver faktisk rigtig meget at kvalificere sig til at kunne få et statsborgerskab i dag, og når mennesker så opfylder de krav, når de har lagt sig i selen og brugt de år, der skal til, for at opfylde de krav og lever op til alle de forventninger, vi har til dem, jamen så mener jeg også, at de skal have statsborgerskab. Og derfor giver det jo ikke meget mening at fastsætte et konkret antal, for det kommer helt an på, hvor mange der opfylder kravene.

Jeg er glad for, at vi har strammet op på de krav, der er, og det har jo så været en imødekommelse af det, Dansk Folkepartis ordfører spørger til, nemlig om der er blevet givet for mange. Jamen jeg synes, det er nogle bedre regler, vi har, efter at vi har skærpet kravene, end det var tidligere.

Spørgeren.

Men det er jo her, kæden hopper af. Jeg ved godt, at der er jeg så uenig med alle andre partier her i Folketinget. Jeg mener ikke, det er en menneskeret at få et statsborgerskab. Det mener jeg simpelt hen ikke. Jeg mener godt, man kan leve og bo i Danmark og være lykkelig for det uden at have et dansk statsborgerskab, ærlig talt. Og jeg kender i øvrigt personer, som ikke vil have et dansk statsborgerskab og derfor lever her uden. De er glade og lykkelige mennesker, men de har bare ikke fået et statsborgerskab, fordi det efter min mening er forbeholdt de ganske, ganske få. Altså den måde, hvorpå man bare slasker statsborgerskaber ud uden at sikre, at folk faktisk er danske i hjertet – det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Ja, men det er jo nok et meget rigtigt billede, ordføreren tegner, nemlig at han med den her vurdering nok står et lidt andet sted end i øvrigt ikke bare ordførerne her, tror jeg, men også generelt, i diskussionen om dansk statsborgerskab. Jeg tror, det er de færreste, der kan genkende, at man slasker statsborgerskaber ud. Tidligere sagde ordføreren, at man kaster dem i grams. Altså, det er nogle ret skrappe krav, vi stiller, og nogle meget håndfaste ting, vi forventer at folk skal kvalificere sig til for at få statsborgerskab.

Det er rigtigt, og det er vigtigt, og det er godt, at vi har skærpet reglerne. Og det er også godt, at vi nu har fået en aftale, hvor vi begynder at have en øget opmærksomhed på, at skulle det vise sig, at der var nogle, der havde fået statsborgerskab, som forbryder sig mod grundlaget, ja, så skal vi også i højere grad kunne kigge på muligheder for at fratage dem det igen.

Næste spørger er fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kan forstå på ordføreren, at ordføreren mener, at det er en rettighed at få statsborgerskab. Nu nævnte Christian Langballe det lige før: Det er jo en af vores grundholdninger i Dansk Folkeparti, at det ikke er en rettighed, og det kan det aldrig nogen sinde blive. Hvis det er det, så kan vi jo potentielt komme til at modtage en halv million mennesker, der skal have statsborgerskab, om 10 år, hvis de alle sammen opfylder betingelserne og har lyst til at blive danske statsborgere og har krav på det, fordi de opfylder kravene. Der er det altså bare grundlæggende, at vi er nødt til at vende den her skude og sige, at nej, selvfølgelig har man ikke krav på det. Det er der ikke nogen mennesker der har. Og vi har jo heldigvis en lovgivning, der siger, at indfødsret gives som en gave ved en beslutning i Folketinget. Så det er simpelt hen en forkert tankegang at sige, at det er et krav, som alle mennesker på jorden har, hvis de gør... osv. Bare lige ganske kort: Er det en rettighed at få dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Det er jo Folketinget, der giver dansk statsborgerskab ved lov. Så har et flertal af partier, bl.a. også Dansk Folkeparti, i Folketinget lavet en aftale om, hvad det så er for nogle krav, vi stiller til de mennesker, der skal kvalificere sig til statsborgerskab. Det er jo en politisk enighed, vi har opnået. Så nej, det er hverken noget, der står i menneskerettighederne, eller noget, man ellers har et retskrav på. Det har jeg heller ikke sagt. Men det er noget, vi er blevet enige om, i øvrigt også med Dansk Folkeparti, i en politisk aftale, nemlig hvad det så er, man skal gøre for at kvalificere sig til dansk statsborgerskab.

Jeg vil da gerne spørge tilbage, hvad det er for en udlændingepolitik i forhold til tilstrømning og i forhold til at tilkende opholdstilladelser, der gør, at fru Marie Krarup kan se for sig, at der vil være en halv million mennesker, der om føje år vil kunne kvalificere sig til det her statsborgerskab. Hvad er det for en udlændingepolitik, vi så skal til at føre i forhold til, hvem der kommer ind i landet og får den opholdstilladelse, der er udgangspunktet for, at man overhovedet kan komme i betragtning til at kvalificere sig til statsborgerskab?

Hvis der er yderligere et spørgsmål, skal der lige trykkes ind. Hvis man trykker på knappen, har man to spørgsmål (Marie Krarup (DF): Okay, sådan var det ikke sidste gang, jeg var her). Tryk på knappen, så virker teknikken også (Astrid Krag (S): Hun er på, der er hul igennem). Tak. Spørgeren.

Jeg håber selvfølgelig ikke, at vi lige pludselig får en stor tilstrømning igen som i 2015. Det vil vi gøre alt for at undgå, og vi har indgået en lang række aftaler på indfødsretsområdet for at begrænse muligheden for at få statsborgerskab mest muligt, så vi først og fremmest sikrer os, at folk er så danske, som det overhovedet kan lade sig gøre. Men den tænkning, at der er nogle objektive kriterier, og at man, når man opfylder dem, så automatisk er dansker, er forkert, og den er farlig, og den bør vi tage afstand fra. For det skal altid være en gave til nogle, som virkelig, virkelig viser, at de ønsker Danmark. Det er derfor, jeg advarer imod den holdning, som kommer til udtryk i de udsagn, vi hører fra ordføreren her. Vi er med på at stramme overalt, vi er med på alle de her aftaler, men vi ønsker også at vende tænkningen, sådan at det bliver en gave og ikke en rettighed.

Ordføreren.

Det var da godt at få opklaret, at det ikke er, fordi vi har en udlændingepolitik, hvor vi står over for at have en halv million mennesker, der opfylder kravene til statsborgerskab lige om lidt. Den midlertidighed, som vi introducerede, og som nu i højere grad bliver en del af vores udlændingepolitik, er jo positiv – også i forlængelse af den her diskussion.

Så vil jeg bare sige, at jeg helt grundlæggende tror, at forskellen nok er den, at jeg mener, det er positivt, når folk, der har deres liv her i Danmark, arbejder her og har deres familie har og har slået rod her, også vil Danmark med hele deres hjerte og søger om et statsborgerskab. Det synes jeg faktisk er et plus, og jeg bliver lidt stolt, hver eneste gang jeg står her på talerstolen, når vi byder velkommen til de nye statsborgere. Det er da positivt, når man har sit liv i Danmark og har haft det i mange år og har sin familie her, at man så også vælger Danmark så tydeligt til. Der kan jeg bare høre, at ordføreren og jeg nok ikke er enige.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Jeg skal lige for en god ordens skyld repetere reglerne. Det er rigtigt, at man har to korte bemærkninger, men man skal trykke sig ind begge gange, hvis man ønsker de to bemærkninger. Sådan er reglerne.

Den næste, der skal indtage talerstolen, er hr. Mads Fuglede, som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti. Værsgo. Hr. Christian Langballe skal nok komme til senere. (Christian Langballe (DF): Undskyld, formand). Det er helt i orden.

Tak for ordet. I Venstre er vi enige med Dansk Folkeparti i, at et dansk statsborgerskab er noget helt særligt og kun skal gives til de udlændinge, som tydeligt har vist, at de kan og vil det danske samfund, at de har taget vores værdier til sig. Vi har derfor også været med til at skærpe betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab ad flere omgange, senest i forbindelse med indfødsretsaftalen fra juni sidste år. Vi er i Venstre godt tilfredse med de nuværende regler, som vi mener stiller høje, men rimelige krav.

Når det er sagt, mener vi ikke, det er rimeligt, at ens valg af partner skal have indflydelse på, hvorvidt man kan få et dansk statsborgerskab. For os er det helt afgørende, at ansøgerne kan tale det danske sprog, forsørge sig selv, har kendskab til dansk historie og til danske samfundsforhold og selvfølgelig ikke har været indblandet i alvorlig kriminalitet – altså objektive kriterier, der siger noget om, hvor velintegrerede ansøgerne er, ikke hvem de har valgt at dele deres liv med. Hvis forslaget stemmes igennem, vil det betyde, at velintegrerede par, der lever fuldt op til de strenge betingelser, som gælder i dag, vil udelukkes fra at opnå dansk statsborgerskab. Derudover fremgår det ikke klart af beslutningsforslaget, om enlige vil kunne opnå dansk statsborgerskab. Det virker urimeligt på os. På den baggrund kan Venstre ikke støtte forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe. Værsgo.

Jamen jeg kan stille det samme spørgsmål, for jeg synes, det er væsentligt at få svar på, om ordføreren mener, at tallet på omkring de 60.000 statsborgerskaber, som er blevet uddelt inden for de sidste 10 år, er et rimeligt tal.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et alt for højt tal, og derfor er jeg glad for, at vi indgik en aftale om at skærpe kravene til, hvordan man får dansk statsborgerskab. Hvis vi ser ind i det såkaldte paradigmeskifte og de skærpelser, vi allerede har foretaget, er det min forventning, at det tal vil gå ned, og dét må være pejlemærket for vores politik, altså ikke at stille krav, som er urimelige.

Spørgeren.

Jamen jeg synes faktisk ikke, det er urimeligt, men det er også, fordi jeg tænker ud fra en anden forudsætning, end jeg tror ordføreren gør, for jeg mener faktisk, at der er et hensyn at tage til Danmark og danskerne, og det vejer tungere for mig. Man kan se, hvad der pågår ovre i bl.a. Malmø – sådan kunne Danmark have set ud, hvis ikke Dansk Folkeparti havde været der, med sådan borgerkrigslignende tilstande. Og hvis vi så forestiller os en fremskrivning af en halv million ikkevestlige indvandrere, som på et eller andet tidspunkt i løbet af de næste 20-30 år vil få et statsborgerskab, synes jeg bare, at udviklingen går i den helt forkerte retning. Derfor har vi fremsat det her forslag, altså fordi vi mener, det er rimeligt, at der en, der siger god for en. Og det kan ægtefællen så sige god for, altså at det her menneske faktisk har fortjent statsborgerskab. Og nej, alle skal ikke have et statsborgerskab. Det er bare sådan, det er.

Ordføreren.

Nej, alle skal ikke have et dansk statsborgerskab. Man skal ville det danske samfund, og det skal der være objektive kriterier omkring, og dem har vi været med til at skærpe sammen. Det skal ikke være kriterier, der går på, hvem man har valgt at dele sit liv med, og man skal ikke blande sig i, hvordan folk gifter sig. Jeg vil nødig være med til at lave lovgivning, hvor man blandede sig i det. Men jeg vil meget gerne være med til at lave lovgivning, der blander sig i alt det andet, så vi er sikre på, at de, der bliver danske statsborgere, er nogle, der vil det danske samfund.

Tak til Venstres ordfører. Den næste i rækken er hr. Peder Hvelplund som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. I 2015 og 2018 er der blevet gennemført betydelige stramninger i adgangen til at blive dansk statsborger. Enhedslisten står uden for aftaler om disse stramninger og ønsker ved førstgivne lejlighed at få lempet reglerne – gerne tilbage til de regler, der gjaldt efter indfødsretsaftalen fra 2013, og på nogle punkter ønsker vi yderligere lempelser. De stadige stramninger betyder, at der her i landet lever en voksende gruppe af mennesker uden dansk statsborgerskab og dermed uden fulde borgerrettigheder. Det er ikke godt for vores samfund. I dag diskuterer vi så et meget vidtgående forslag fra Dansk Folkeparti, der vil udelukke alle udlændinge, der ikke er gift med en dansk statsborger og ikke har været det i en årrække, fra at blive danske statsborgere. Det kan Enhedslisten naturligvis ikke støtte, både fordi det er udtryk for en grov diskrimination af ugifte mennesker, men også fordi der bestemt ikke er brug for flere stramninger i adgangen til at blive dansk statsborger, tværtimod.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe. Værsgo.

Nu har jeg i de 8-9 år, undskyld, 7 år, jeg har været medlem af Folketinget, aldrig nogen sinde hørt Enhedslisten fremsætte en samlet logisk tankegang, der afspejler, hvilke krav man mener der skal til for at få dansk statsborgerskab; jeg har aldrig nogen sinde hørt noget, der minder om krav. Derfor undrer det mig ikke – selvfølgelig – at ordføreren ikke er enig med Dansk Folkeparti. Det turde være givet. Men jeg mener bare, altså, jeg mener simpelt hen, det er landsskadelig virksomhed, hvis det er sådan, at man bare deler statsborgerskaber ud til alle mulige uden at stille krav. Skal man kunne det danske sprog? Altså, skal man overhovedet have ophold i Danmark, eller skal vi uddele statsborgerskaber til folk, der bor i Tyskland? Altså, hvad er det for nogle krav, man stiller?

Jeg har stillet de her spørgsmål en del gange, og jeg har aldrig nogen sinde fået et nøgternt svar.

Ordføreren.

Jeg er godt klar over, at når nu ordføreren har været medlem af Folketinget i 7 år, har han selvfølgelig en travl hverdag, men jeg kunne da opfordre ham til at gå ind på Enhedslistens hjemmeside – sådan en har vi – den hedder www.Enhedslisten.dk. Der ligger der et grundlovsudspil tilbage fra 2018, hvor vi remser en del af de krav op, som vi mener man kan stille i forhold til at kunne få dansk statsborgerskab.

Grundlæggende er vi af den overbevisning, at hvis du har lovligt og permanent ophold her i landet og du kan det danske sprog, har du også ret til at være borger i samfundet og dermed også ret til at deltage i danske valg og at få et pas. Men det er sådan set ret tydeligt udspecificeret i det grundlovsudspil, der ligger, fra 2018, og det kan jeg da bare opfordre ordføreren til at gå ind og se inde på Enhedslistens hjemmeside.

Spørgeren.

Altså, nu har vi en debat her om statsborgerskab, og jeg skal ærligt tilstå, at det, jeg nok ikke bruger mest tid på, er at læse Enhedslistens principprogram. Jeg bruger ikke tid på at læse Enhedslistens principprogram. Jeg tror så også, det er lidt dårligt for mit helbred. Men jeg mener dog, at når vi har debatten, må det da kunne udspecificeres, hvad det er for nogle krav, man stiller til at blive dansk statsborger: Hvad er sprogniveauet? Er der opholdskrav? Skal man bo i Danmark? Eller kan man være bortrejst og få det? Altså, jeg synes faktisk, der er en hel del ting, som ordføreren skylder at svare på.

Ordføreren.

Jamen nu vil jeg nødig være skyld i, at ordførerens helbred bliver sat på prøve, så derfor kan jeg da godt remse lidt af det op, så ordføreren slipper for at komme ind på Enhedslistens hjemmeside. Altså det, vi stiller forslag om i første omgang, er, at man lemper sprogkravene til, at det er danskprøve 2. Vi synes også, at det skal indføres, at man i stedet for at skulle tage den her danskhedstest skal tage et kursus i danske samfundsforhold, så borgere, der søger om statsborgerskab, er bekendt med, hvad det er for et samfund, de lever i. Så mener vi også, der skal lempes i forhold til opholdslængden, så de kommer til at følge f.eks. de svenske og de finske regler, så man siger efter 5 års ophold og 4 år for flygtninge og statsløse. Vi ønsker også at lempe vilkårene for at få dispensation fra kravene om statsborgerskab, i forhold til at man har været ramt af sygdom eller arbejdsløshed, og vi synes også, der skal lempes i forhold til karensperioderne efter kriminalitet, så man ikke for altid er udelukket fra at få statsborgerskab, hvis man f.eks. har begået kriminalitet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. I Liberal Alliance er vi jo grundlæggende enige med Dansk Folkeparti i, at den kurs, der har været lagt i forhold til dansk statsborgerskab i de sidste mange år, har været for slap, og derfor har vi jo været sammen om at stramme reglerne. Vi er sådan set også indforstået med, at man går længere og ser på f.eks. sådan noget som definitionen på selvforsørgelse; den synes vi egentlig er for lempelig.

For nu at foregribe hr. Christian Langballes spørgsmål om antallet af statsborgerskaber i de sidste 10 år vil jeg sige, at ud fra de regler, der gælder i dag, er det jo helt klart, at der er givet for mange statsborgerskaber de sidste 10 år; det tror jeg hurtigt vi kan blive enige om. Det har så også den konsekvens, at det forslag, der bliver fremsat med B 41, jo desværre er relativt nemt at omgå, fordi der er givet så mange statsborgerskaber, samtidig med at det jo, som hr. Mads Fuglede var inde på, stiller enlige, som i øvrigt opfylder betingelserne, i en dårlig situation.

Så det, jeg synes, vi skal være sammen om, altså den kreds af partier, der er sammen om den nugældende aftale, er at finde de bedst mulige indikatorer på, hvornår man faktisk har fortjent at blive dansk statsborger, hvornår man er ordentligt integreret – er dansk i hjertet, som der nogle gange siges – for det er sådan set et overordnet formål, som vi er enige i.

Så vil jeg også lige sige for god ordens skyld, at det jo ikke er korrekt, at Dansk Folkeparti står alene med den opfattelse, at det ikke er en ret at være dansker. Det mener Liberal Alliance heller ikke. Det at være dansker kan man ikke betegne som en negativ frihedsrettighed, og det kan selvfølgelig aldrig nogen sinde blive en negativ frihedsrettighed, så derfor er vi ganske enige i, at det ikke er en ret, man har.

Så af de grunde, jeg har angivet, kan vi jo godt tilslutte os hensigten om at være restriktiv i forhold til uddeling af statsborgerskaber, men ikke det konkrete beslutningsforslag. Tak for det.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Da man i begyndelsen tildelte statsborgerskaber – og nu skal vi jo tilbage til 1850, hvor den første indfødsretslov kom – var det jo faktisk sådan, at man diskuterede alt, handel og vandel og personlige forhold, her i salen. Er man en ordentlig dansker? Nu er vi så bare nået op på et antal statsborgerskaber, så vi bliver nødt til at stille nogle objektive krav – altså, der vil jo være nogle i Folketinget, der mener, at det vil være fuldstændig urimeligt, men jeg mener, det er sådan, man burde gøre det, hvis vi endelig skulle lave det om, så det blev sådan, som jeg gerne ville have det. Jeg synes jo, at der er en fornuft i at sige, at en ægtefælle kan sige god for den anden ægtefælle, og at det er en måde, hvorpå man så indikerer, at vedkommende er dansk. Jeg synes faktisk ikke, at det er så tosset.

Så vil der jo – indrømmet – være forhold, der gør, at man så kan dispensere. Der er dispensationsregler i forvejen, så det er jo ligesom forudsat, at hvis der så er andre, der virkelig, virkelig kan demonstrere, at de er danske, så kan vi tage den derfra. Men med alle de navne, der står ned over siden, aner vi jo ikke noget om, hvorvidt de folk, som vi tildeler statsborgerskab, virkelig er danske i hjertet. Det gør vi jo ikke.

Tak. Værsgo.

Tak for et spændende spørgsmål. Hvis vi går tilbage til 1850'erne, var en del af de daværende danske statsborgere jo ikke mere danske, end at de i det følgende årti var med til at anstifte en borgerkrig. Så den måde, man havde konstrueret hele statsborgerskabet på dengang, kan man jo godt diskutere.

Det vil jo ikke være praktisk, at Folketinget skal stå og diskutere personsager, altså foretage sagsbehandling, her i Folketingssalen. Der skal laves rigtig meget om på øvrig lovgivning, før vi kan lave sagsbehandling her i salen. Så jeg tror ikke, det er vejen frem. Jeg tror i virkeligheden, at det, vi er enige om, er, at man skal være meget, meget restriktiv, men af sådan lavpraktiske årsager er man nødt til at gå den vej, hvor man virkelig grovsorterer ved hjælp af nogle forholdsvis nøgterne kriterier.

Hr. Christian Langballe.

Jamen jeg er jo godt klar over, at der må gælde nogle fortrolighedsregler. Men at man overordnet set i Folketinget diskuterer for hver enkelt person pro et contra, synes jeg faktisk vil være helt i pagt med den måde, som man tildelte statsborgerskab på. Og man gjorde det jo også, fordi man tænkte, at hensynet til Danmark og danskerne selvfølgelig vejede tungere end bare at uddele statsborgerskaber. For som Grundtvig siger, kunne de jo rejse sig imod os. Altså, det sagde Grundtvig!

Tak. Værsgo.

Jamen jeg tror sådan set ikke, at der er nogen grund til, at hr. Christian Langballe og jeg, og dermed også vores partier, taler os væk fra hinanden. For vi er grundlæggende meget enige i, at man skal være meget restriktiv. Men for at sige det, som det er, er det her forslag for nemt at omgå. Altså, det er sådan lavpraktisk bedre at være restriktiv ved hjælp af andre metoder.

Tak. Så er det fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ordføreren sagde i sin tale, at man er dårligt stillet, hvis man ikke kan blive statsborger, fordi man ikke kan blive gift med en dansker – hvis det her forslag bliver gennemført. Det vil jeg godt opponere imod. Man er ikke i en dårlig situation, fordi man ikke er dansk statsborger. Man er i en glimrende situation: Man kan bo i Danmark, man kan have permanent opholdstilladelse. Der er ikke nogen grund til at have ondt af folk, der ikke har dansk statsborgerskab. Så det synes jeg er en forkert betragtning.

Jeg er til gengæld glad for, at ordføreren er enig med Dansk Folkeparti i, at det aldrig nogen sinde kan blive en rettighed på nogen måde at få dansk statsborgerskab, og at man altid skal tage udgangspunkt i Danmark og det danske folk og se på, om der så er nogle, som man mener det er klogt at tildele statsborgerskab. Det er jo det, man ikke har gjort i de sidste mange år, hvilket har ført til, tror jeg, den største nationale katastrofe i Danmarks historie, måske overhovedet, fordi Danmark på mange punkter ikke er dansk længere.

Men jeg vil godt bede ordføreren forklare, hvorfor det er, man er dårligt stillet, hvis man ikke er dansk statsborger, men bor i Danmark.

Værsgo.

Jeg er virkelig glad for at få den her mulighed for at udtrykke mig mere klart. Jeg mener ikke, at man kan udelukke en situation, hvor det vil være fuldstændig berettiget for en eller anden enlig person at få dansk statsborgerskab, og hvor den sammenhæng, der er mellem personen, der søger, og det at være dansker, er perfekt. Man kan tænke sig utallige situationer, hvor det kan være meget, meget fornuftigt for en person, der af den ene eller anden grund er enlig, at blive dansk statsborger. Når man så sammenligner det med de uafklarede spørgsmål, der ligger her i forslaget, om proformaægteskaber og lignende ting, så synes jeg, det er en lidt arbitrær afgrænsning, som jeg ville være ked af at man gjorde til en del af de cirkulærer, der er.

Tak. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Julius Graakjær Grantzau, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvem har ret til rettigheder? Det er i virkeligheden det helt grundlæggende spørgsmål, når vi taler om statsborgerskab, om, hvem der kan ansøge om at blive danske statsborgere. For statsborgerskab handler om fulde og lige rettigheder i et samfund, om retten til at deltage i alle aspekter af demokratiet. Derfor er statsborgerskab også et helt grundlæggende led i at inkludere mennesker som aktive medborgere i vores samfund. Hvis vi ønsker, at de mennesker, der bor i Danmark, er aktive medborgere, der deltager og engagerer sig, skal vi også invitere dem til at deltage i de demokratiske processer og anerkende dem som medborgere.

Jeg kunne også sige det på en anden måde: At imødekomme herboende menneskers ansøgning om statsborgerskab er for mig og for Alternativet et naturligt led i integrationsindsatsen. Det er det, fordi det at blive dansk statsborger betyder, at man anerkendes som ligestillet og ligeværdig medborger i det samfund, man lever i. Det betyder, at man kan udøve medindflydelse og engagere sig i alle demokratiske processer. Det betyder, at man har en nationalitet, og det betyder, at man har et hjem.

Alternativet mener helt grundlæggende, at alle mennesker skal have ret til at blive danske statsborgere, hvis de opfylder betingelserne. Vi ønsker en statsborgerskabslov, der sikrer den enkeltes retsstilling og retssikkerhed, og det kræver, at vi ændrer praksis. Den enkeltes mulighed for at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet skal og bør være uafhængig af den politiske stemning og det politiske flertal i Folketinget. Derfor bør tildeling af statsborgerskab være en administrativ afgørelse på baggrund af en klar og præcis lovgivning, der bygger på objektive kriterier og ikke efterlader skøn. Det gælder både for ansøgninger om statsborgerskab og for ansøgninger om dispensation fra betingelserne.

Mener Alternativet så, at det at være gift med en dansk statsborger er et sagligt kriterie for at kunne blive statsborger? Nej, det mener vi ikke, og vi kan derfor ikke bakke op om Dansk Folkepartis forslag. Danmark skal være det bedste land for verden, og vi skal arbejde aktivt for UNHCR's ambition om, at der i 2024 ikke længere eksisterer mennesker her på Jorden, der ikke tilhører en nation. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Det er jo meget vidtgående – meget vidtgående – og når man siger det, synes jeg, det lyder som en smuk tanke. I virkelighedens verden ville det bare ødelægge Danmark – sådan er det jo. Hvis folk rundtomkring i hele verden har ret til dansk statsborgerskab, vil det have nogle konsekvenser, som jeg ikke engang tror at ordføreren er villig til at tage – det tror jeg faktisk ikke.

Så vil jeg minde ordføreren om, at ordføreren ligesom jeg har efterkommere, der skal leve i det her land og leve med de beslutninger, som vi har taget, og det der vil bare føre til en opløsning af Danmark, som er endnu større, end den er i dag. Den er fremskreden i dag, men det vil da bare være endnu mere.

I øvrigt vil jeg sige, at statsborgerskabet ifølge grundloven ikke er en ret. Det er noget, som Folketingets flertal tildeler ved lov. Hvis det er sådan, at ordføreren får sin vilje, skal grundloven laves om.

Værsgo.

Tak for det. Jeg er glad for, at hr. Christian Langballe mener, det er en smuk tanke – den del kan jeg jo så sige tak for. Men jeg hørte ikke noget spørgsmål.

Jeg er godt klar over, at vi har en anden retsstilling i dag, og det er også derfor, jeg præsenterer, hvordan Alternativets holdning er. Og det er ikke sådan, det ser ud i dag, det er jeg godt klar over, og vi er så, som hr. Christian Langballe også tidligere har fremhævet, nok ret uenige med Dansk Folkeparti på det her punkt, altså hvordan vi ser på det her spørgsmål.

Hr. Christian Langballe.

Jamen jeg tror ikke, at ordføreren skal være alt for glad for min skitsering af det her. Altså, de største forbrydelser er faktisk begået i godhedens navn – det er de. Den marxistiske utopi har haft så mange ofre – der er så mange, der er blevet ofret på kommunismens alter, millioner. Den var sådan set en smuk tanke, men i virkelighedens verden var den bare dæmonisk, og det var sådan set bare min pointe.

Jeg mener, at det vil være gift for det danske samfund, hvis man virkelig mener, at folk rundtomkring på kloden har ret til dansk statsborgerskab. Altså, det vil have fuldstændig uoverskuelige konsekvenser for de borgere, der lever her, og vores velfærdssystem vil i øvrigt gå i knæ meget hurtigt – sådan er det bare.

Tak. Og værsgo.

Ja, men nu præsenterede jeg heller ikke en holdning, som siger, at alle mennesker rundt omkring på kloden skal have ret til dansk statsborgerskab. Sådan ser vi det selvfølgelig slet ikke i Alternativet. Det, vi taler om, er mennesker, der bor her lovligt og har opholdt sig her i Danmark lovligt – altså, som ordføreren også siger, er det borgere, som bor i Danmark. Og der mener vi, det er positivt, hvis de ønsker at ansøge om dansk statsborgerskab. Ligesom jeg hørte ordføreren for Socialdemokratiet sige det, synes vi også i Alternativet, det er en positiv ting, hvis mennesker, der bor her, ønsker et dansk statsborgerskab.

Tak til ordføreren. Vi går videre i talerrækken til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti synes, at man kun skal kunne blive dansk statsborger, hvis man er gift med en dansk statsborger. For at forstå, hvad det betyder, kunne man jo tænke: Hvad nu, hvis det var mig? Hvad nu, hvis det var mig og min familie, som rejste ud til et andet land, bosatte os, fandt et arbejde, lærte sproget og blev så glade for at være der, at vi gerne ville blive der? Hvordan ville jeg så have det med Dansk Folkepartis forslag?

Jeg ville synes, det var forkert, for jeg synes, at det må være sådan, at hvis man føler sig hjemme i et land og man gør sig umage med at leve op til alle de regler, der er, så skal man også kunne få statsborgerskab. Så kan det ikke nytte noget, at det afhænger af, hvem man er gift med.

Dansk Folkepartis forslag rejser jo en række spørgsmål. Det første er: Forestiller Dansk Folkeparti sig, at man, hvis man kommer som par, skulle lade sig skille for at gifte sig med en statsborger for at kunne blive statsborger – bliver man en bedre dansker af det? Eller forestiller Dansk Folkeparti sig, at man skulle blive i et dårligt ægteskab for at have chancen for at kunne blive statsborger – bliver man en bedre dansker af det? Eller forestiller Dansk Folkeparti sig – og det var ministeren også inde på – at hvis man er en af dem, som ikke lige har fundet kærligheden, skulle man så gifte sig bare for at kunne få statsborgerskab – bliver man en bedre dansker af det?

De her spørgsmål er jo fuldstændig absurde, men det er konsekvensen af det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med, og derfor må Dansk Folkeparti have tænkt det her igennem, når de kan finde på at fremsætte forslaget om, at man skal være gift med en dansker for at kunne blive statsborger.

Jeg tror ikke rigtigt, det er nogen overraskelse for nogen, at Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget, men der er én ting i beslutningsforslaget, som vi er enige i, for Dansk Folkeparti skriver, at man jo blot kan »have tilegnet sig de kundskaber, der skal til, for at vedkommende kan bestå kravene til at blive dansk statsborger, f.eks. danskprøven og indfødsretsprøven«.

Det er faktisk første gang, jeg hører Dansk Folkeparti sige det, og jeg synes, det er godt, hvis vi nu er enige om, at man bare kan tilegne sig kundskaberne og gå op og svare på spørgsmålene til indfødsretsprøven, men at det jo ikke siger noget om, om man faktisk er dansk i hjertet. For hvis Radikale Venstre og Dansk Folkeparti er enige om, at det bare er symbolpolitik, og at det ikke virker, så kan vi måske også være enige om at lave det om.

Hr. Christian Langballe.

Nu gik jeg jo ikke med en forventning om, at jeg var enig med De Radikale – det tror jeg så aldrig nogen sinde jeg bliver. For det er nærmest sådan, at man kan sige, at når Radikale mener noget, er det fornuftigt at mene det modsatte. Men fred være med det.

Jeg synes, det er et godt forslag – det synes jeg faktisk det er. Og jeg synes, det er et godt forslag, at der er en, der siger god for en og siger: Det her er en dansker. Det lægger sig oven i de andre stramninger og de andre krav, der er – selvfølgelig gør det det. Og jeg synes, det er et rigtig godt forslag. Man kan selvfølgelig komme med alle mulige teoretisk opstillede eksempler, men forslaget er da godt.

Det, jeg så bare spørger ordføreren om, er: Af de 60.000 statsborgerskaber, der er givet inden for de sidste 10 år, hvor mange af modtagerne er så tilhængere af det danske folkestyre, hvor mange holder af Danmark? Ved ordføreren det? Nej, det tror jeg ikke ordføreren ved, for der er givet alt for mange, men ordføreren vil gerne give endnu flere.

Ja tak. Værsgo.

Jeg synes, det skal være sådan, at når man lever op til reglerne, skal man også kunne blive dansk statsborger. Det, der er det smukke i at være dansker, er, at det er noget, man er i hjertet. Det er ikke noget, som jeg eller hr. Christian Langballe kan gøre sig til dommer over.

Derfor glæder det mig lidt, at selv om Dansk Folkepartis ordfører her igen siger, at når Radikale Venstre mener noget, er det som regel fornuftigt at mene præcis det modsatte, så er det dejligt, at Dansk Folkeparti tilsyneladende nu mener det samme som Radikale Venstre, nemlig at vi ikke kan sige noget om, at indfødsretsprøven og danskprøven virker, for man kan bare, som Dansk Folkeparti selv skriver, tilegne sig det, der skal til for at kunne gå op og svare rigtigt på spørgsmålene. Men det virker jo ikke. Og når Dansk Folkeparti nu er kommet til den erkendelse, kan vi måske også blive enige om at lave det om.

Hr. Christian Langballe.

Altså, nu er det jo farligt, når ordføreren fra Folketingets talerstol siger, at vi er enige – det kunne jo for mit vedkommende gå ud over det kommende valg, og det vil jeg altså meget nødig have. Og vi er jo heller ikke enige. For det er en del af de krav, der stilles, og der er jo selvfølgelig flere krav. Og det, som er rigtig nok, er selvfølgelig, at det er afgørende, at man er dansk i hjertet.

Der er da også nogle formelle ting. Man skal f.eks. kunne tale dansk, det giver næsten sig selv, altså for at være dansk. At man også skal vide noget om dansk historie giver også sig selv, og at man skal tage landet til sig på en måde, så man ikke hader Danmark. Jeg synes, der er for mange – også islamister – som hader alt, hvad Danmark står for, der igennem tiden har fået statsborgerskab.

Er det i orden, at man har tildelt dem statsborgerskab? Nej, det mener jeg faktisk ikke det er. Historien vil dømme os. Vi kommer til at stå til ansvar for, hvem vi og de forskellige partier har tildelt statsborgerskab, for det bliver altså de kommende generationer, der kommer til at leve med det.

Tak. Værsgo.

Men hvad er det, Dansk Folkeparti selv skriver i beslutningsforslaget? Det, som ordføreren skriver, er – og jeg citerer igen, bare for at vi er helt med på, at det ikke er noget, jeg finder på, men at det er noget, I selv har skrevet – at man jo blot kan »have tilegnet sig de kundskaber, der skal til, for at vedkommende kan bestå kravene til at blive dansk statsborger, f.eks. danskprøven og indfødsretsprøven«.

Altså, Dansk Folkeparti skriver her sort på hvidt, at det, at man skal svare på nogle spørgsmål, jo ikke virker. Man kan bare øve sig, og så kan man gå hen og svare rigtigt. Det siger jo ikke noget om, hvor dansk man er i hjertet. Derfor vil jeg bare gentage: På det her punkt er Radikale Venstre og Dansk Folkeparti enige, fordi det er symbolpolitik. Det virker ikke, og når vi er enige om det, kunne vi måske også blive enige om at lave det om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er SF's ordfører. Værsgo, fru Kirsten Normann Andersen.

Tak. Dansk Folkeparti stiller her forslag om, at man skal være dansk gift at kunne få et dansk statsborgerskab. Det kunne sådan set give meget god mening, at udenlandske borgere, der er gift med en dansk statsborger, også kunne få et statsborgerskab. Vi er sådan set enige med forslagsstillerne i, at det er en god indikator for, at man vil samfundet og er integreret, og jeg kender selv en del ægtepar, som ville have glæde af lige præcis muligheden for at få et statsborgerskab, når man er dansk gift. Det er bare ikke det, forslaget handler om.

Forslaget handler om, at det nåleøje, som i forvejen er meget lille, skal være endnu mindre, så man i fremtiden også skal være dansk gift ud over at opfylde de andre krav, der bliver stillet. Det bakker vi ikke op om i SF. Det ville, som rigtig mange andre allerede har givet udtryk for, i øvrigt også gå ud over de mange, som ikke lige har været heldige at finde den eneste ene. Så ligesom alle andre har sagt det her fra talerstolen i dag, bakker SF heller ikke op om forslaget.

Tak. Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Jeg kunne stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til andre: Mener ordføreren, at de lidt under 60.000, tror jeg, statsborgerskaber, der er uddelt inden for de sidste 10 år, er et rimeligt tal?

Jeg synes slet ikke, man kan tale om tal i den sammenhæng. Jeg mener faktisk, at nåleøjet er så lille i dag i forhold til at få et dansk statsborgerskab, at de mennesker, der slipper igennem det, bestemt også har fortjent det. Det har jeg sådan set også lykønsket dem med i flere sammenhænge her fra talerstolen, og det vil jeg gøre igen.

Hr. Christian Langballe.

Nu lyder det fra nogle af de andre ordførere, som om man ikke har borgerrettigheder, hvis man ikke har et dansk statsborgerskab, så jeg vil godt have ordføreren til at svare på: Er det rigtigt forstået, at det, som statsborgerskabet giver ret til ud over passet, er at stemme ved folketingsvalg? Man kan faktisk godt få sociale ydelser i Danmark uden at være dansk statsborger. Man har de samme rettigheder, som andre har, i forhold til grundloven, hvis man lever og bor i Danmark. Er det rigtigt forstået? Altså, behøver man et dansk statsborgerskab for at have det godt i Danmark?

Værsgo.

Næh, det behøver man ikke nødvendigvis. Der er nogle, der ønsker det, fordi de har giftet sig med en dansk ægtefælle, og fordi de måske også ønsker at få børn sammen. Det kan være en rigtig god bevæggrund for, at man også ønsker et dansk statsborgerskab. Der kan være mange grunde til, at man kan ønske det. Reglerne er i dag så stramme, at det faktisk er de færreste forundt. Og det betyder, at mine naboer ikke bare kan få et statsborgerskab, som ville have betydet, at den ene ægtefælle kunne kalde sig dansk, ligesom den anden ægtefælle kan, selv om det faktisk er det, de ønsker. Det synes jeg er ærgerligt, det ville jeg godt have haft med hjem i baglommen.

Derfor synes jeg også, det er rigtigt, når Dansk Folkeparti selv skriver, at når man er dansk gift og har været det i 3 år, er det da en rigtig god indikator for, at man vil det her samfund. Hvis det kunne have været et kriterie, som var gældende for ægtepar, så ville jeg sådan set have bakket op om det. Nu er det bare i forslaget blevet et kriterie, der handler om, at det skal være et yderligere krav, at alle skal være dansk gift for overhovedet at kunne få et dansk statsborgerskab, og det er måske at stramme den.

Tak for det. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Dansk Folkeparti foreslår, at for at opnå dansk statsborgerskab skal der stilles et yderligere krav, nemlig at ansøgeren skal være gift med en herboende dansk statsborger i mindst 3 år for at kunne opnå statsborgerskab.

Jeg ved, at det er forslagsstillernes intention at beskytte vores statsborgerskab, og der er vi meget enige. Statsborgerskab er et privilegium, som vi giver folk, der bidrager positivt til det her samfund. Det er ikke et retskrav, det er ikke noget, man har krav på. Det er en gave, vi giver folk, der gør en særlig indsats. Derfor skal man som ansøger leve op til en række betingelser for at opnå statsborgerskab. Det gælder både beskæftigelse, tilknytning til Danmark, fravær af kriminalitet og andre faktorer, der siger noget om, om ansøgeren reelt er blevet integreret.

Faktisk indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet en aftale for nylig, der strammede kravene yderligere. Dermed har vi markeret, at statsborgerskab ikke er noget, vi bare giver. Vi Konservative kunne godt tænke os, at vi var gået et skridt videre i forhold til bedre screening. Vi synes, der er for mange kalifattilhængere og demokratihadere, der får statsborgerskab. Den bedste måde undgå det på er ved at tage nogle samtaler med dem. I dag kan man få statsborgerskab uden på noget tidspunkt at møde nogen fra det offentlige. Det synes vi ikke er godt nok. Det skal gøres på samme måde, som når man er oppe til teoriprøve, når man får kørekort. Så vi kunne egentlig godt tænke os en bedre screening end i dag.

Så selv om jeg deler forslagsstillernes holdning om, at vi skal stille krav, når det kommer til statsborgerskab, så kan vi ikke helt følge dem i dette forslag. Hvis vi indfører et særskilt og ufravigeligt krav om, at man skal have været gift med en dansk statsborger i 3 år, så udelukker vi en masse personer, der lever op til de øvrige betingelser, og jeg mener, at folk, der lever op til betingelserne – altså ikke er i konflikt med loven, bidrager positivt til det her samfund – skal have mulighed for at ansøge om statsborgerskab, uanset om de er dansk gift eller ej. Så hvis man ikke lige er blevet forelsket i en dansker, kan man ikke blive dansk statsborger. Det er vi ikke tilhængere af. For slet ikke at tale om, hvad det kommer til at betyde for antallet af proformaægteskaber. Det er jo det, der også vil være konsekvensen af det. Desuden udelukker man også pr. automatik alle børn, der ønsker at blive danske statsborgere.

Man skal kunne få dansk statsborgerskab gennem engagement og flid. Det skal ikke være afhængigt af ens kærlighedsliv. Og derfor kan vi ikke støtte DF's forslag. Tak.

Tak. Hr. Christian Langballe.

Det var da ellers en skam. Det er da et fantastisk godt forslag. Jeg vil godt kvittere – og der tror jeg faktisk, nej, det ved jeg, at ordføreren og jeg er helt enige – for det med screeningen og det, at vi skal have fat i nogle af de her islamister og have dem udelukket fra statsborgerskab. Det er jeg enig med ordføreren i.

Jeg er så ikke enig i det andet. Jeg synes jo ret beset, at statsborgerskab ikke er noget, man har krav på. Folk kan leve og have det godt i Danmark uden at have et statsborgerskab. Sådan er det jo. Jeg synes, det er en fin idé, en rigtig fremragende idé, at man er gift, og at ægtefællen siger god for en. Det synes jeg faktisk det er. Og så kan man komme med alle mulige hypotetiske slutninger, og proformaægteskaber vil der måske nok komme nogle af, det skal jeg da ikke udelukke, men i udgangspunktet synes jeg, det er et rigtig godt forslag.

Værsgo.

Jeg synes, vores forslag er endnu bedre – er et fremragende forslag – altså at screene dem, snakke med dem. Det er bedre at undgå, at islamister og demokratihadere og kalifattilhængere får statsborgerskab end at have fokus på, om man er gift med en dansk statsborger eller ej. Der tror jeg vi kan fange en del. Det gør vi ikke i dag.

Hr. Christian Langballe.

Vi kan altid diskutere, hvem der fik ideen først. Jeg mener nu, det var Dansk Folkeparti, men det skal da ikke skille os ad. Der kan vi blive enige, og det må vi jo så arbejde sammen om at nå i mål med. Det synes jeg er glimrende. (Naser Khader (KF): Det gør vi så!)

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Christian Langballe. Værsgo.

Jeg skal beklage, at jeg før kom lidt hurtigt op på Folketingets talerstol. Nu tror jeg, at det er den rigtige rækkefølge – det er godt. Tak for en god debat. Jeg synes jo personligt, at der er uddelt alt for mange statsborgerskaber, og på den baggrund er det her forslag også at forstå. Jeg indrømmer ærligt, at det er for at begrænse tildeling af statsborgerskab. Det er formålet. Og jeg synes, det er en rigtig god idé, at man gør det til en betingelse, at der er en ægtefælle, der siger god for en. Og så er der jo, ligesom der er i dag, en hel del dispensationsmuligheder, som man kan benytte sig af, så der kan gives dispensation, men det her kunne være et hovedkrav til folk, der søger om dansk statsborgerskab. Jeg synes, det er en glimrende idé.

Inden for de sidste 10 år er der givet lidt under 60.000 statsborgerskaber, og jeg ved ikke, hvilke følelser det vækker i medlemmerne af det her høje Ting, men for mig er det skræmmende mange. Tænk, jeg opfatter det faktisk som en uansvarlig handling, at et stort flertal i Folketinget har delt så mange statsborgerskaber ud. Historien vil dømme os. Stiller man spørgsmålet om, hvem af disse mennesker der så virkelig er blevet danske, blafrer svaret i vinden. Efter min vurdering må svaret være: Langt fra alle. Vi har jo givet statsborgerskab til personer, vi ikke kender, som måske ikke engang taler dansk og i mange tilfælde ikke taler ret godt dansk. Jeg mener dog, at sproget må være en afgørende forudsætning for at modtage statsborgerskab.

Nu findes der så også forskellige grunde til at give statsborgerskab. Min holdning er, at kun den, der er dansk i hjertet, kan blive statsborger. Der er selvfølgelig, og det har De Radikales ordfører ret i, nogle kundskaber, man skal tilegne sig, men der er altså også noget mere, nemlig det, at man er dansk i hjertet.

Så er der også dem, der mener, at vi for at være rigtig, rigtig gode og være rigtig, rigtig næstekærlige bare skal uddele statsborgerskaber. Man skal så bare huske på, at der er andre, der kommer til at betale en meget, meget høj pris for ens salvelsesfulde godhed, og det er danskerne; det er Danmark. Både de nulevende og de kommende generationer kommer til at betale en meget høj pris.

Der er med tiden skabt et parallelsamfund af statsborgere, der ikke er danske og aldrig nogen sinde bliver det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan Danmark ser ud om 40-50 år, men allerede nu kan vi ved selvsyn konstatere, hvor dramatisk en befolkningsmæssig forandring Danmark har undergået inden for de sidste 30-40 år. Der er jo simpelt hen tale om en befolkningsudskiftning.

I 1985 var ca. 5.000 personer i Danmark af ikkevestlig oprindelse, i dag er det en halv million. Hvis man så også tænker på, at disse personer på et eller andet tidspunkt får statsborgerskab, må man bare sige, at det Danmark, som vi kender, vil være væk om 40-50 år, hvis vi ikke passer på. Det er de dystre fremtidsudsigter. Derfor bør vi begrænse tildelingen af statsborgerskaber endnu mere, end vi har gjort.

Spørger man så om, hvad det er for dystre fremtidsudsigter, jeg taler om, så prøv at kigge på Malmø, hvor der er optøjer, bilafbrændinger, skud i gaderne – alt i alt minder det jo mest om en borgerkrig. Sådan ville Danmark også have set ud, hvis ikke DF havde råbt vagt i gevær og udlændingepolitikken var blevet strammet. Men det er altså også sådan, som Danmark kan se ud om 40-50 år og måske før, hvis vi ikke passer på.

Jeg er helt vis på, at vores efterkommere vil spørge om, hvad et stort flertal i Folketinget dog tænkte på, da man åbnede grænserne for masseindvandring og senere uddelte statsborgerskaber i stort tal. 60.000 på 10 år er simpelt hen for mange.

Ja, vi har strammet, men ikke nok, og derfor foreslår vi en yderligere stramning, som lægger sig oven i de andre, og som går ud på, at kun ægtefæller til danske statsborgere kan søge om statsborgerskab. Tanken er, at en dansk statsborger siger god for den anden ved at gifte sig med vedkommende, og det i sig selv er et godt måleredskab, i forhold til om man er dansk i hjertet. Det er klart, at der vil følge børn med, som er impliceret i det her, og at de også modtager statsborgerskab i samme ombæring.

Findes der så ikke undtagelsestilfælde? Jo, det gør der, og derfor vil der fortsat være mulighed for at søge om dispensation. Det kender vi allerede i dag, og det vil der ikke være ændret på.

Her til sidst vil jeg sige, at vores forslag har til hensigt at begrænse tildelingen af statsborgerskaber. Der er blevet uddelt alt for mange statsborgerskaber gennem tiden. Vi skylder Danmark og danskerne, at vi faktisk begynder at tænke på landet og vores efterkommere, før vi tænker på at uddele statsborgerskaber.

Så vil jeg gerne takke for debatten. Jeg kan godt se, at jeg ikke er sendt af sted med noget mandat, og at jeg ikke kan gøre mig håb om at overbevise regeringen og ministeren – som nu er travlt optaget af noget andet – men selvfølgelig har jeg jo plantet et frø, som så kan gro og blive til et stort træ, man kan finde skygge under.

Så jeg håber på, at det her kan føre til, at det en dag bliver til virkelighed, men sådan er det med Dansk Folkeparti: Vi fremsætter ideer, og vi tror på, at de på et eller andet tidspunkt, hvis vi kæmper hårdt nok for dem, nok skal lykkes. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Jeg er nysgerrig efter at vide, om Dansk Folkeparti mener, at man ikke kan være dansk, hvis man ikke er gift.

Værsgo.

Jeg har faktisk prøvet at forklare, hvad min holdning til statsborgerskabet er. Jeg mener ikke, at vi skal dele statsborgerskaber ud, sådan som vi har gjort, og jeg mener, at vi skal have så mange kriterier som muligt og så mange stramme vilkår som muligt. Når vi fremsætter det her forslag, er det for at sikre os, at folk virkelig er danske, og fordi vi skylder landet og danskerne at tage det hensyn, at vi er helt sikre på, at folk er danske.

Så kan man jo, som jeg også sagde, søge om dispensation fra det her krav, ligesom man kan søge om dispensation fra sprogkrav. Og jeg kan så forstå, at De Radikale jo normalt stemmer for alle dispensationer, så det kan man også bare gøre til det her.

Værsgo, fru Lotte Rod.

Jeg synes ikke rigtig, jeg fik svar på mit spørgsmål, så jeg prøver lige igen. Mener Dansk Folkeparti, at man er mere dansk, når man er gift, end når man ikke er gift?

Jeg mener, at vi har en større mulighed for at sikre os, at folk er danske, hvis det er, der er en ægtefælle, der siger god for dem. Ja, det mener jeg. Vi kan jo ikke kigge ind i folks hjerter. Vi kan ikke ransage deres hjerter og nyrer. Det kan vi ikke, men vi skal bare sikre os, at vi gør så meget, som vi overhovedet kan, sådan at vi ved, at de er danske. Så kan man jo, hvis man virkelig er dansk og virkelig går op i det, søge om dispensation fra det her, og så kan man fremlægge, hvad det er, man mener taler for, at man skal have dispensation i det her tilfælde. Det foregår jo allerede i dag, det er en praksis, vi udmærket kender.

Tak til hr. Christian Langballe.

Nu er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)