Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 126:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af id-kort i byggebranchen.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver indledningsvis ordet til beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Beslutningsforslaget, som vi i dag skal behandle, sætter jo fokus på en central problemstilling i forhold til ordnede forhold på arbejdsmarkedet, nemlig hvordan vi sikrer arbejdsmiljøet bedst ude på landets byggepladser. Regeringen har sagt det mange gange før: Vi accepterer ikke et arbejdsmarked, hvor der bliver gået på kompromis med sikkerheden på byggepladserne, eller på andre arbejdspladser for den sags skyld, eller hvor der i øvrigt sker snyd med arbejdsmiljøreglerne.

Jeg vil gerne understrege, at det har høj prioritet for regeringen at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Det har vi jo bekræftet med en række finanslovsaftaler og også den seneste aftale for 2019. Her er der afsat i alt 156 mio. kr. til indsatsen for ordnede forhold i 2019. Aftalen betyder, at Arbejdstilsynet i 2019 kan styrke sin indsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Samtidig ønsker vi også at sikre mere stabile rammer om indsatsen for ordnede forhold fremover, hvor den fælles myndighedsindsats er helt central. Derfor drøfter vi også i øjeblikket den fremtidige indsats med Folketingets partier i forbindelse med de igangværende arbejdsmiljøforhandlinger. Regeringens primære fokus er, hvordan vi kan fastlægge en fortsat stærk og flerårig indsats for ordnede forhold i perioden efter 2019.

Én ting er økonomi, men det er selvfølgelig også vigtigt at se på, om vi kan gøre tingene bedre og mere klogt, end vi gør i dag. Derfor synes jeg, det er vigtigt at understrege, som ekspertudvalget for den sags skyld også har fremhævet, at man også bliver nødt til at se på, hvordan man får en bedre arbejdsmiljøindsats, uden at det nødvendigvis skal være noget, der ikke hænger sammen med økonomi. For mig er det både-og. Man kan både styrke økonomien, men man kan også gøre tingene mere smart.

Jeg er helt enig med Enhedslisten i, at sikring af et bedre arbejdsmiljø i byggebranchen er særdeles vigtigt. Byggebranchen er desværre et af de steder, hvor der er den største risiko for arbejdsulykker, og vi ved jo, at det kan gå galt for dem, der arbejder der. Der er mange alvorlige ulykker, herunder dødsulykker.

Når det så er sagt, mener jeg ikke, at indførelsen af et id-kort i byggebranchen er løsning en . Et forslag om et id-kort er jo heller ikke nyt, og beslutningsforslaget er, som det også fremgår af selve forslaget, en genfremsættelse af et tidligere forslag fra 2014. Et initiativ om et obligatorisk id-kort har allerede været genstand for en lang række overvejelser og analyser under skiftende regeringer, uden at man har kunnet pege på den mest hensigtsmæssige model. I de analyser, som har været gennemført, har man ikke kunnet udlede en entydig konklusion om værdien af id-kort i andre lande, som har id-kort. Der er således tidligere blev gennemført store analyser, hvor man bl.a. har indsamlet erfaringer fra lande, som har indført id-kort i byggebranchen, uden en entydig konklusion om værdien af kortet.

Der er også blevet foretaget økonomiske beregninger af, hvad det vil koste at indføre et id-kort i Danmark. Beregninger fra 2014 viste, at de samlede omkostninger i forbindelse med etableringen af netop den model, som Enhedslisten fremfører, ville blive på omkring 134 mio. kr. samt omkring 50 mio. kr. i årlige driftsomkostninger. Skønnet i dag ville være højere end i 2014, da beskæftigelsen også aktuelt er højere i byggebranchen. Derudover viste resultaterne af de større analyser, at det var vanskeligt at pege på en hensigtsmæssig model for implementering af det her obligatoriske sikkerhedskort i byggeriet i Danmark. Dertil kommer, at såvel Arbejdstilsynet som Skattestyrelsen hidtil har vurderet, at myndighederne allerede har de nødvendige hjemler til og muligheder for at kræve oplysninger og legitimation af personer på byggepladsen.

Så med andre ord kommer regeringen ikke til at støtte det her forslag. I lighed med den tidligere SR-regering finder regeringen det vanskeligt at pege på en hensigtsmæssig model for at indføre det her obligatoriske kort inden for byggeriet, men jeg vil gerne understrege, at regeringen bestemt er åben over for at se på og også drøfte, hvordan vi kan være med til at tage nye initiativer, der skal bekæmpe social dumping og dermed også sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg kunne egentlig ikke rigtig finde ud af på baggrund af ministerens tale, hvor det er skoen trykker, hvorfor ministeren ikke kan støtte det her forslag. Er det af principielle grunde, fordi man mener, at der ikke er nogen grund til overhovedet at have et sådant id-kort eller et sikkerhedskort kunne man også kalde det, nu kalder vi det et id-kort, men meningen er jo den samme? Er det af principielle grunde, eller er det, fordi man ikke lige nu har fundet den helt rigtige melodi, den kunne man jo så finde? Eller er det pengene, der plager ministeren? Kunne jeg få en sådan klarere og tydeligere melding om, hvad det egentlig er, ministeren har imod det her forslag?

Ministeren.

Ja, jeg læner mig jo sådan set meget op ad det, som den tidligere socialdemokratisk ledede regering også nåede frem til, nemlig at resultaterne af den her større analyse viste, at det var vanskeligt at pege på det, jeg sagde i min tale, nemlig en hensigtsmæssig model til implementering af det her obligatoriske sikkerhedsskort. Og når man ikke kan gøre det, er det jo et godt argument for ikke at lave et id-kort, hvis man ikke kan finde ud af at implementere det. Det er vel ikke nogen hemmelighed, at jeg i hvert fald ikke er tilhænger af at lave symbolpolitik. Hvis man gør noget, skal det også gerne have en effekt. Det er jo det, som analysen har vist, og som jeg også tror at Enhedslisten har diskuteret med den daværende regering.

Spørgeren.

Tak. Men som ministeren kan læse i bemærkningerne til vores forslag, så var det, der skilte parterne på det tidspunkt i forhandlingerne, jo ikke selve den praktiske model. Det var et lidt vanskeligere spørgsmål, nemlig om selvstændige, som man ude på byggepladserne kalder arme og ben-firmaer, også skulle være omfattet. Det var en politisk uafklarethed, vil jeg sige, for det var heller ikke en principiel uenighed, for den forhandling sluttede nemlig med, at man så ville grave noget dybere i det fra den daværende beskæftigelsesministers side i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt selvstændige også skulle være omfattet af det. Det var der, vi stod, og så var der pludselig Folketingsvalg, og så skrinlagde den nuværende regering jo planerne om et id-kort.

Ministeren.

Tak for oplysningen, som jeg ikke har grund til på den måde at angribe, da jeg jo ikke selv var en del af de forhandlinger. Og det er rigtigt nok, at den nuværende regering ikke mener, at vi på det foreliggende grundlag og med den viden, vi har nu, kan indføre et id-kort, der står mål med den investering, som det måtte være.

Tak til ministeren. Så går vi videre til hr. Mattias Tesfaye som ordfører for Socialdemokratiet.

Byggebranchen er et fremragende sted at arbejde, men det er også nogle farlige arbejdspladser, ligesom det desværre er en branche, der er udfordret af social dumping fra firmaer, der udstationerer underbetalte østarbejdere her i landet. Derfor er det også helt rimeligt at diskutere, hvordan vi kan skærpe kontrollen og styrke sikkerheden i branchen. Et id-kort kan i den forbindelse være en ganske udmærket idé, og det diskuterer vi meget gerne med både forslagsstillerne fra Enhedslisten, Folketingets andre partier og arbejdsmarkedets parter – og selvfølgelig også med regeringen.

Et kort for alle i bygge- og anlægsbranchen, der skal kunne fremvises til myndighederne, vil gøre det lettere for både udlændingemyndighederne, Arbejdstilsynet, skattemyndighederne og politiet at håndhæve lovgivningen, ligesom det vil styrke det daglige sikkerhedsarbejde på byggepladserne, hvis det er let og lavpraktisk at kunne dokumentere certifikater til at arbejde med f.eks. stillads eller farlige stoffer.

For 20 år siden ville vi nok ikke have støttet sådan et id-kort, simpelt hen fordi det selvfølgelig vil koste lidt penge at indføre det og også betyde lidt mere bureaukrati, og fordi det ikke ville stå mål med gevinsten. Men efter østudvidelsen i 2004 må vi nok se i øjnene, at arbejdsmarkedet har ændret sig. Der er ikke plads til at være naiv, for der er folk, der bevidst overtræder lovgivningen og forhindrer myndighedernes arbejde, og det er desværre bagsiden af medaljen, når vi taler arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Her er der brug for at skærpe kontrollen.

I beslutningsforslaget fremgår det dog, at id-kortet skal træde i kraft allerede den 1. september, altså om ganske få måneder, ligesom der står en række detaljer omkring kortet, som vi mener fortjener en grundigere behandling, end det er muligt her i Folketingssalen i forbindelse med behandlingen af et beslutningsforslag.

Vi ønsker, at der indhentes grundige erfaringer fra andre EU-lande, der allerede har indført id-kortet, så vi undgår at begå samme fejl som andre. Vi ønsker, at kortet kan understøttes digitalt, så der ikke skal udstedes et nyt, hver gang en person har taget et nyt AMU-kursus omkring f.eks. epoxy eller andet. Vi ønsker, at forslaget udarbejdes i en tættere dialog med arbejdsmarkedets parter i byggeriet. Vi ønsker, at finansieringen er afklaret, og at den er fundet. Vi ønsker, at de juridiske diskussioner omkring de selvstændiges roller i byggeriet er på plads – det var her, vi led skibbrud, sidst vi sad og diskuterede det. Vi ønsker kort sagt en grundigere og mere gennemarbejdet diskussion.

Derfor vil vi egentlig opfordre Enhedslisten og Folketingets andre partier til, at vi samles i Beskæftigelsesudvalget og udarbejder en fælles beretning, som understreger, at Folketinget er positivt stemt over for at indføre et id-kort og pålægger regeringen at udarbejde en konkret model, som vi kan forhandle på plads i fællesskab. Jeg skal også her sige fra Det Radikale Venstre, at det også er en tilgang, de bakker op omkring.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak, og tak for den fremkommelige måde at gribe det her an på. Om vi kan tilslutte os modellen med en beretning, må jo komme an på en prøve. Det kommer jo an på, hvad man kan få skrevet i den. Så derfor vil jeg bede ordføreren om en klar politisk tilkendegivelse i forhold til det videre arbejde med det her.

Det er rigtigt forstået, at det, som skilte os, sidst vi forhandlede under RSSF-regeringen – og måske var SF ude på det tidspunkt, det kan jeg ikke huske, men ellers er det vel mindre væsentligt i den sammenhæng, for vi var jo enige, og vi lavede en aftale om, at vi skulle have et sådant id-kort eller et sikkerhedskort – og det, som det foreløbig strandede på, var spørgsmålet om de selvstændiges rolle, altså om de også skulle være omfattet af det. Derfor vil jeg da gerne høre, hvad ordføreren mener om det spørgsmål. Er ordføreren indstillet på, at de selvstændige også skal være omfattet af et sådant sikkerhedskort?

Ordføreren.

Ja, vi har ikke på noget tidspunkt forladt ideen om, at der skal være et id-kort i byggeriet, og vi mener også, at det vil være fornuftigt, hvis vi kan finde en model, som også omfatter selvstændige, som udfører arbejde på byggepladser. For ellers risikerer vi at ende i en situation, hvor flere østarbejdere i Danmark vil fungere som falske selvstændige for netop at undgå at blive omfattet af det her. Men nu er vi også 4 år ældre, end vi var, da forhandlingerne led skibbrud sidst, og derfor bør der jo også være flere erfaringer at hente fra de andre europæiske lande, som har indført et id-kort med nogle forskellige modeller. Derfor tror vi, at den mest fornuftige og konstruktive tilgang til det her spørgsmål er at få valgt en ny regering, få sat sig ned omkring bordet og få analyseret, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har fungeret i de andre lande, og så få forhandlet nogle nye tiltag for at styrke indsatsen mod social dumping, og hvis vi kan finde en model og en finansiering omkring id-kortet, der kan fungere, så vil det være meget fornuftigt.

Spørgeren.

Tak. Det er da klart, at vi heller ikke vil modsætte os lige at grave en gang til, i forhold til hvad erfaringerne var. Men en af grundene til, at vi gik videre med det i sin tid, var jo netop, at der var ret gode erfaringer fra andre lande. Så skal vi selvfølgelig høre, om de senere har vist sig at være dårlige. Det har vi til gode.

Men lige i det her spørgsmål om finansieringen er ordføreren vel enig i, at det ikke kan være penge, der mangler på det her område. Vi anfører jo, at skattevæsenet, siden vi – Enhedslisten og den daværende regering med Socialdemokratiet som ledelse og en socialdemokratisk beskæftigelsesminister – skruede voldsomt op for myndighedsindsatsen, har kradset rigtig mange penge ind igennem sin kontrolvirksomhed. Så det bør vel ikke være finansieringen, der står i vejen for, at vi kan indføre sådan et sikkerhedskort.

Ordføreren.

Nej. Nu kan jeg forstå på ministeren, at den umiddelbare vurdering fra ministeriet – der godt nok er lavet for et par år siden – var, at det ville koste 134 mio. kr. at indføre det her og 50 mio. kr. i løbende drift, og hvis det kan lade sig gøre at lave et ordentligt id-kort, som er lavbureaukratisk, som er digitalt understøttet, og som virkelig vil kunne fungere, så er jeg sikker på, at det her vil styrke både indsatsen mod social dumping og den generelle sikkerhed på byggepladserne, og så vil det være pengene værd. Men selv om det er pengene værd, er det dog sådan, at vi ikke kan støtte beslutningsforslag, der ikke er finansieret, heller ikke selv om beløbene er forholdsvis små.

Så derfor vil vores udgangspunkt også være, at vi skulle samles omkring en beretning, der tilkendegiver nogle politiske intentioner, og så vil den jo så kunne ligge til efter valget, uanset hvordan valgresultatet bliver, og være med til at forpligte partierne på at arbejde videre for det.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Den næste i rækken er hr. Claus Kvist Hansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Beslutningsforslaget her drejer sig om indførelse af id-kort til ansatte i byggebranchen. Som forslaget er beskrevet, er der et stærkt fokus på at sikre de ansatte et bedre arbejdsmiljø og at forebygge arbejdsulykker, og det synes Dansk Folkeparti naturligvis er meget rosværdige formål, ingen tvivl om det. Et andet fokus er imidlertid, at forslaget er endnu et værktøj i kampen mod social dumping. Ligesom ved det foregående beslutningsforslag her i dag er det måske værd lige at genopfriske, at social dumping er et relativt nyt begreb i den danske ordbog, og at alt nyt ikke nødvendigvis er godt nyt.

For social dumping har kostet mange danskere deres job og efterladt endnu flere med en bekymring for at blive udkonkurreret af udenlandsk arbejdskraft, og helt grundlæggende er skurken EU samt arbejdskraftens fri og uhæmmede bevægelighed. Det kan ikke gentages for tit, selv om jeg gør det. Særlig slemt er det så blevet efter østudvidelsen. Dansk Folkeparti arbejdede i detaljer om østudvidelsen, og vore værste anelser er blevet overtrumfet adskillige gange. Findes der eksempler på arbejdsgivere, som har svært ved at finde dansk arbejdskraft? Ja, helt sikkert, og vil det ikke i sådanne undtagelsesvise situationer være okay midlertidigt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft? Ja, naturligvis, men når det så sker, må det være helt åbenlyst, at ansættelsen skal ske i overensstemmelse med danske løn- og ansættelsesvilkår.

Ved at udstyre medarbejdere i byggebranchen med et særligt id-kort, der sikrer en række forhold som nærmere beskrevet i beslutningsforslaget, er vi kommet et godt stykke ad vejen i kampen mod den underskov af arbejdere fra EU og resten af verden, som arbejder under ulovlige eller helt urimelige arbejdsforhold, og som permanent presser danske arbejdere. Ved at gøre det fysisk tydeligt for kollegaer og samarbejdspartnere på byggepladsen, hvem der er ansat på ordentlige vilkår, og hvem der ikke er, tror jeg, at vi kommer en hel del tilfælde af social dumping til livs. Det tror man så tilsyneladende også i en række andre lande, og herhjemme har flere kommuner allerede indført obligatorisk brug af id-kort ved arbejde på kommunale byggerier, og i Horsens har jeg endda selv været med til at beslutte det.

Det er bekymrende, at problemet med tilvandrende arbejdskraft, som ikke overholder danske løn- og arbejdsvilkår, synes at være stigende, og jeg håber, at det vil vække til eftertanke, at de EU-tilbedende partier med arbejdskraftens fri bevægelighed har skabt en situation, hvor vi er nødt til at sætte hårdt ind med myndighedskontrol og opfindsomme forslag som det foreliggende for at opretholde tålelige tilstande. Men når det nu desværre er tilfældet, ja, så er det jo det, vi må gøre. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi kommet til hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg bestemt deler den bekymring, som ligger bag Enhedslistens beslutningsforslag, en bekymring for de ansattes ve og vel rundtomkring på landets byggepladser.

I Venstre har vi sammen med regeringen stort fokus på at forbedre arbejdsmiljøet, ikke mindst i byggebranchen, hvor vi ser alt for mange arbejdsulykker, og det skal vi absolut tage meget alvorligt. Derfor har vi også afsat midler til at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet gennem en række finanslovsaftaler. Vi har også nedsat en ekspertgruppe, som har set på hele arbejdsmiljøindsatsen, og det har jo mundet ud i en række anbefalinger, som vi forhandler om i arbejdsmiljøforligskredsen. Så har vi jo også med stor succes ændret tilsynsmetoden i bygge- og anlægsbranchen, så tilsynet i højere grad kommer ud til de steder, hvor der er behov for det. Der er jo ingen tvivl om, at vi skal fastholde blikket på at sikre ordnede forhold, ikke mindst i bygge- og anlægsbranchen.

Når det så er sagt, tvivler jeg på, at sådan et id-kort er en fornuftig og den bedste løsning, og det er jo ikke, fordi det ikke har været forsøgt. Vi har jo også hørt om her i dag, at der er tidligere regeringer, der har arbejdet med det, men vurderingen har vel også været, at det er en forholdsvis dyr foranstaltning at indføre, og at den i hvert fald kan være bureaukratisk. Så står effekten også mål med de omkostninger, det vil have at indføre sådan et id-kort? Det er det spørgsmål, vi stiller i Venstre.

Så selv om vi deler ambitionen om at sikre ordnede forhold i bygge- og anlægsbranchen, mener vi ikke umiddelbart, at det her er den bedste løsning, og derfor er vi i hvert fald ikke i dag til sinds at sige, at Venstre stemmer for det beslutningsforslag, som det ligger her i dag, men vi vil jo gerne drøfte tingene i udvalget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Af natur er jeg jo vanvittig optimistisk, så jeg lægger jo en hel masse i, at ordføreren siger, at som det ligger i dag, kan ordføreren ikke støtte det. Nej, det gør jeg ikke, jeg kender jo Venstre. Men jeg vil da tage det som en lidt positiv tilkendegivelse om, at man er villig til at kigge på det i udvalgsarbejdet. Så må vi se, hvad der ligger i det der med at kigge på det.

Men vil ordføreren ikke godt bekræfte, at sådan et id-kort eller sikkerhedskort – som man også kan kalde det for at understrege, at det er arbejdsmiljøet, vi skal løfte her – da vil lette myndighedernes kontrolindsats, når de er ude at besøge byggepladser? Vil ordføreren ikke bekræfte det?

Ordføreren.

Det kan godt være rigtigt. Altså, jeg har ikke indblik nok i teknikken omkring indførelsen af et sådant id-kort til, at jeg kunne sige, at det helt og med hundrede procents sikkerhed vil lette kontrollen. Det afgørende er jo så også, at det, der står på de id- kort, man så møder, er rigtigt. Så det spørgsmål kunne man jo stille. Men måske.

Spørgeren.

Det er klart, at der kan svindles med alting, desværre. Mennesket er jo et skrøbeligt kar, og der er nok også eksempler på det inden for alle mulige lovgivningsområder. Så det kan vel heller ikke i sig selv være et argument. Men hvis ordføreren nu kigger på de ting, der skal være oplyst på det her kort, så er der sådan en helt elementær ting som navnet på kortholderen og nogle data, der viser kortholderens identitet, og nok så vigtigt virksomhedens identitet.

Der har der jo nogle gange været problemer, når Arbejdstilsynet har været ude at kigge på byggepladserne, med overhovedet at finde ud af, hvad det er for nogle mennesker, de har med at gøre: Hvem har ansat dem? Hvem har ansvaret for, at de er på byggepladsen, og hvem har dermed så også ansvaret for at arbejdsmiljøforholdene er i orden? Det er jo det, der er hele formålet med at indføre sådan et id-kort, og det skal selvfølgelig være et statsligt drevet og autoriseret kort, så der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved validiteten af det, og der spørger jeg bare ordføreren igen:

Vil ordføreren ikke indrømme, at hvis vi nu kunne få indført sådan et kort og vi får klaret alle de der mellemregninger, som nogle også gerne vil have med nu, og det er fint, så vil det være et rigtig godt redskab for de myndigheder – skattevæsenet, politiet og Arbejdstilsynet – der er ude for at kontrollere, om landets love og regler nu også bliver overholdt af alle?

Ordføreren.

Jeg synes altid, det er fornuftigt at overveje, hvilke værktøjer vi har i værktøjskassen for at begrænse social dumping og bekæmpe social dumping, og det her er et værktøj, som Enhedslisten så foreslår i dag med sådan et id-kort. Det skal jo bare altid sættes i forhold til det bureaukrati, der påvirker helt almindelige lovlydige virksomheder i Danmark, som vi i øvrigt ønsker skal vækste og skabe velstand. Det er jo den balance, vi skal finde, og den håber jeg på at vi kan finde, og jeg håber også på, at vi måske kan finde den i det kommende udvalgsarbejde, hvor vi får vendt nogle af de forbehold, jeg har nævnt her i dag, men jo også nogle af de forbehold, der er nævnt af nogle af de andre partier. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Så er det fru Laura Lindahl som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Det her er jo en debat, som har været fremme flere gange. Jeg var inde og se ordførertalerne fra sidst. Jeg sad ikke i Folketinget, sidst det her forslag var blevet fremsat af hr. Finn Sørensen og Enhedslisten, men jeg kunne læse talerne og debatten, og de kredsede jo meget om det samme som i dag: Folk støtter intentionen, men det ser ud til, uanset hvem der så har regeringsmagten, at man ender samme sted.

I Liberal Alliance støtter vi ikke intentionen. Vi synes ikke, at et id-kort er fornuftigt. Når vi kigger på de undersøgelser, der er blevet lavet, har det jo været svært at komme med en entydig konklusion på, hvad værdien af det id-kort er. Både Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har jo også vurderet, om man har de hjemler, som man har brug for, og om man har mulighederne for at opkræve oplysninger om og legitimation fra personer på en byggeplads. Der vurderer de altså, at de har redskaberne i forvejen, sådan som ministeren også var inde på. Så det tyder på, at man med et id-kort, som foreslås her, risikerer nogle væsentlige økonomiske omkostninger og nogle administrativt bøvlede omkostninger, uden at vide om det her overhovedet vil føre til nogen merværdi. Alene på den baggrund synes vi, at det er en dårlig idé, og vi støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torsten Gejl som ordfører for Alternativet.

Jamen vi er da af en helt anden holdning. Altså, vi synes, det er en fin idé at indføre et id-kort i byggebranchen. Vi er klar til at gå ind i arbejdet med den konkrete implementering. Vi er nysgerrige på, hvilke erfaringer der måtte være fra andre lande, og hvordan vi kan bruge dem. Vi er interesseret i at finde en løsning, der også omfatter de selvstændige, hvilket ikke lykkedes i 2015 – det var, før vi kom ind. Og vi er interesseret i at finde ud af, hvordan det kort konkret skal se ud, altså, hvordan det f.eks. bliver opdateret med de nye, relevante kurser osv. Så vi er i Alternativet interesseret i at finde de løsninger, som er nødvendige, for at det her kort kan få ben at gå på, og dermed støtter Alternativet forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke SF's ordfører i salen, så vi går videre til hr. Anders Johansson som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten foreslår med beslutningsforslaget at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der med virkning fra den 1. september 2019 indfører et obligatorisk id-kort med sikkerhedsuddannelse m.v. gældende for ansatte i byggebranchen, herunder indehavere af enkeltmandsfirmaer.

Fra Konservatives side vil jeg sige, at vi på nogle stræk støtter intentionerne, nemlig det her med at understøtte, at der skal være ordnede forhold på danske arbejdspladser. Vi skal være opmærksom på arbejdsmiljøet og sikkerheden på byggepladserne, men vi tror grundlæggende ikke på, at løsningen er det her id-kort, som Enhedslisten foreslår. Vi tror ikke, det er det, der skal til, for at få skabt de ordnede forhold. Som ministeren og flere af ordførerne også allerede har nævnt, er der tidligere blevet lavet undersøgelser af effekten af det her, og man har ikke rigtig kunnet pege på, at det her entydigt er det, som understøtter det myndighedssamarbejde, som der foregår. Til gengæld ved vi, at det vil være en relativt dyr investering, det vil være en relativt dyr indsats, og fremskrevet til priserne i dag vil det koste omkring 160 mio. kr. plus de årlige omkostninger at drive det her id-kort. Der er det i hvert fald vigtigt, at vi overvejer, om det er den mest effektive måde at bruge pengene på.

Så vi kan i hvert fald ikke støtte beslutningsforslaget, for vi synes simpelt hen ikke, at den investering, der ligger i det, står mål med effekten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Det er bare for at forstå De Konservatives udmelding: Det er altså så en klar afvisning af forslaget. Er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Det er sådan, det skal forstås, ja.

Tak til den konservative ordfører. Og så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Det er jo de gode intentioners dag i dag, skal jeg love for, i hvert fald for min part i forhold til de sidste tre forslag. Også her kan man jo næsten ikke komme til for hinanden i forhold til at rose intentionerne. Jeg har dog noteret mig, at der er noget mere fremkommelighed, når det så drejer sig om at føre intentionerne ud i livet i form af en støtte, helt eller delvis, til det her konkrete forslag. Så jeg vil sige tak til Dansk Folkeparti og Alternativet for en klar støtte til forslaget, vel vidende at der selvfølgelig er meget, der skal arbejdes med, hvis man skal realisere noget sådant. Jeg vil også sige en klar tak til ordføreren for Socialdemokratiet, der kom med noget, jeg så vil kalde en principiel støtte. Og jeg var især glad for udmeldingen om, at efter ordførerens opfattelse bør selvstændige, altså enkeltmandsvirksomheder, også være omfattet af et sådant kort.

Så noterede jeg mig en sprække – og det bliver interessant at se, når vi kommer i gang med udvalgsarbejdet, om det er en reel sprække – i fjendens rustning, nemlig hos regeringspartierne, for der var jo en fuldstændig blank afvisning fra Konservative og Liberal Alliance, men hr. Hans Andersen fra Venstre mente da, at man gerne ville kigge på det i udvalgsarbejdet. Jeg opfattede det ikke som en principiel afvisning. Hvis det er sådan, det skal forstås, ville det jo være rart, hvis ordføreren så lige tegnede sig for en kort bemærkning for at oplyse mig om, at der har jeg været alt for optimistisk, hvis jeg troede, at der var noget som helst at bygge på hos Venstre i den her forbindelse.

Så vil jeg selvfølgelig også sige tak for debatten. Jeg synes egentlig, at indlæggene har været gode på den måde, at jeg håber, at dem, der har lyttet med på debatten, har fået et indtryk af, hvad det går ud på. Men ellers kan jeg da lige repetere ganske kort, at det, det handler om, er, at vi skal have indført et id-kort, man kunne også kalde det et sikkerhedskort, i byggebranchen, som alle, der arbejder på byggepladser, skal bære. Det er formålet. Og det kort skal oplyse navnet på kortholderen, fødselsdato, der skal være et billede af kortholderen, kortholderens underskrift, et kortnummer og navnet på virksomheden eller enkeltmandsvirksomheden.

Så har vi tilføjet nogle yderligere ting, som er vigtige, når vi taler om myndighedens mulighed for at kontrollere, nemlig at registrering hos skatteforvaltningen, RUT, social sikring, arbejdsskadeforsikring og eventuelt erhvervsforsikringsdækning også skal fremgå af det her kort, der jo i sagens natur må blive et elektronisk kort. Og så vil vi også gerne have, at kortet oplyser om vedkommendes uddannelse, efteruddannelse, en sikkerhedsuddannelse af minimum 1 dags varighed og så varigheden af uddannelsens gyldighed.

Så skal det være et kort, der er udstedt af en offentlig myndighed. Det skal implementeres i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – det er vi allerede enige om, kan jeg oplyse hr. Mattias Tesfaye om, selvfølgelig skal det det – og der skal tages højde for de redskaber, som arbejdsmarkedets parter allerede har udviklet på det her område, f.eks. byggebranchens uddannelseskort. For det sjove er jo, at vi som Folketing og som myndigheder er bagud på den her front, for virksomhederne har jo allerede indset, at der er et behov for en mulighed for klar og tydelig identifikation af, hvem der egentlig opholder sig på byggepladser. De store virksomheder – dem, der er i gang med de store byggerier – har jo i et eller andet omfang allerede indført sådan noget. Så kunne man sige: Jamen så behøver vi jo ikke at lave noget fra Folketingets side. Det er jo den, kan man sige, undskyldning, vi plejer at få. Men det ville være en forkert vurdering, for det giver jo ikke nødvendigvis myndighedskontrollen de bedste redskaber. Der skal vi have et kort, der er udstedt af en statslig myndighed, men selvfølgelig udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.

Hvad er formålet? Ja, det er jo primært at sikre, at man giver myndighederne et langt bedre redskab i forhold til at håndhæve et godt arbejdsmiljø og håndhæve arbejdsmiljølovgivningen, men selvfølgelig også de andre regler, der vedrører udenlandske virksomheders operationer her i Danmark, altså i forhold til skattemyndighederne, i forhold til politiet med henblik på beskæftigelse af ulovlig arbejdskraft, for at nævne nogle andre problemstillinger, som jo også er en del af myndighedskontrollen. Derfor er det jo også vores ønske, at kortet indeholder disse uddannelseskrav, så det er klart og tydeligt dokumenteret, at vedkommende har den fornødne uddannelse til at fungere på en byggeplads.

Så vi kan ikke se andet, end at det her vil blive et rigtig godt værktøj for myndighederne og for den sags skyld også for virksomhederne, for jeg synes da, at vi tit hører fra store danske virksomheder, der opererer i byggebranchen, at de har en interesse i, at der er ordnede forhold, for ellers skal de høre på den her evindelige kritik om, at de misbruger udenlandsk arbejdskraft, at lovgivningen ikke bliver overholdt osv. Det er måske ikke alle de store virksomheder, der mener det lige meget, men nogle af dem har en stærk interesse i det, og deres organisationer giver i hvert fald udtryk for det. Derfor vil det være vigtigt med sådan et redskab, og det vil helt klart kunne bidrage til en bedre indsats over for den del af den sociale dumping, som ligger på hele arbejdsmiljøområdet.

Så det er, hvad det går ud på. Og jeg vil da gerne takke for den mere fremkommelige debat, vi har haft om det her.

Så er der det med økonomien. Altså, de tal, ministeren nævner, kommer bag på mig. Det er muligt, at der er noget, jeg har overset. Jeg har været i Folketinget længe nok til, at jeg kan glemme, hvad det var, jeg eventuelt blev præsenteret for for en del år siden. Men jeg synes ikke, jeg har hørt de her tal før om, at det skulle koste 135 mio. kr., men det kan vi jo få afklaret. Vi må stille ministeren et spørgsmål om det, så vi kan få opklaret, hvordan de beregninger er lavet. For når jeg har været tilbage og kigget i de papirer og beregninger, vi arbejdede med i forhandlingerne med den daværende regering, var det nogle ganske anderledes beløb.

Men uanset om det så er beløb i den størrelsesorden, ministeren nævnte, mener jeg virkelig ikke, at finansieringen kan være noget problem, når man kigger på, at skattemyndighederne jo har reguleret det og altså opkrævet et nettoprovenu på ca. 704 mio. kr. i manglende moms- og skatteindbetalinger i forbindelse med myndighedsindsatsen mod social dumping, og det er så, siden vi skruede op for myndighedsindsatsen i 2011-2012, hvor vi lavede de første aftaler og satte det her myndighedsarbejde i gang. Det siger jo noget om, at der er en god investering i at få sådan et sikkerhedskort op at stå, og at pengene er til rådighed for at gøre det.

Men jeg ser frem til udvalgsarbejdet og tager da gerne den handske op, som Socialdemokratiets ordfører kastede – vi må se, om der kan komme noget frugtbart ud af at skrive en beretning. Så det ser jeg da frem til at undersøge muligheden for. Tak for debatten.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen, SF. Værsgo.

Tak. Vores ordfører kunne ikke være til stede i dag, men jeg vil bare lige oplyse om, at SF jo, som vi har udtrykt mange gange, selvfølgelig støtter indførelsen af et id-kort.

Det vil jeg gerne takke for. Det havde jeg sandelig også regnet med, men jeg skal jo passe på med at udtale mig på vegne af en ordfører, som ikke er til stede, fra et andet parti. Det kan jo give en frygtelig ballade. Det vil jeg nødig have med den person, det drejer sig om.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.