B 125 Forslag til folketingsbeslutning om bedre forbrugerbeskyttelse i forhold til finansielle produkter.

Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 01-03-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 30-04-2019
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Med forslaget pålægges regeringen at fremsætte lovforslag med henblik på at øge forbrugerbeskyttelsen i den finansielle sektor inden for de to nedenstående områder.

Forbrugerne skal beskyttes mod bidragsstigninger på realkreditlån, ved at der indføres et forbud mod, at realkreditinstitutter udbetaler hele årets overskud i form af udbytter, aktietilbagekøb og betaling af provisioner og lign. til moderselskabet i de tilfælde, hvor et realkreditinstitut med rimelighed kan forudse, at der er en væsentlig risiko for øgede kapitalkrav i de kommende år. Øgede kapitalkrav skal desuden ikke kunne lægges til grund for en bidragsstigning, hvis realkreditinstituttet har kunnet forudse disse krav og har haft mulighed for at efterleve kravet ved at undlade at udbetale overskud i form af eksempelvis udbyttebetalinger.

Desuden skal investeringsforeninger forbydes at betale formidlingsprovision til pengeinstitutter eller andre virksomheder, der rådgiver om og sælger investeringsforeningsprodukter til privatpersoner.