Mener udenrigsministeren, at Danmark i lighed med Tyskland, som det beskrives i notat fra den tyske forbundsdag ” Rechtsfragen zur Anerkennung des Interimspräsidenten in Venezuela” dateret d. 15. februar 2019 (https://www.bundestag.de/resource/blob/595056/c8bf53d8fb2a3f163e104a725c732b15/WD-2-017-19-pdf-data.pdf) nederst på side 4, at med anerkendelsen af den selvudråbte interimspræsident, vender man sig bort fra den hidtidige danske anerkendelsespraksis om ikke at anerkende regeringer/præsidenter, men alene stater?
Er udenrigsministeren enig i notatets vurdering af, at Tyskland (og Danmark) ved at anerkende den selvudråbte interimspræsident med henvisning til den venezuelanske forfatnings artikel 233 positionerer sig i et omstridt spørgsmål i venezuelansk forfatningsret, og at dette er folkeretligt problematisk ud fra princippet om ikke-indblanding i en anden stats indre anliggender, jf. hvad anføres i notatet på side 11?
Referencer:
”Die Wissenschaftlichen Dienste des Deutschen Bundestages” (”Den Tyske Forbundsdags videnskabelige tjenester”). ”Rechtsfragen zur Anerkennung des Interimspräsidenten in Venezuela” (”Retlige spørgsmål vedr. anerkendelsen af interimspræsidenten i Venezuela”) fra 15. februar 2019.
Link til notatet: https://www.bundestag.de/resource/blob/595056/c8bf53d8fb2a3f163e104a725c732b15/WD-2-017-19-pdf-data.pdf
Dato: 08-03-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
udenrigspolitik og sikkerhedspolitik