Udenrigsudvalget 2018-19 (1. samling)
URU Alm.del Spørgsmål 138
Offentligt
2027169_0001.png
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
8. marts 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 138
Mener udenrigsministeren, at Danmark i lighed med Tyskland, som det beskrives i notat
fra den tyske forbundsdag ” Rechtsfragen zur Anerkennung des Interimspräsidenten in
Venezuela” dateret d. 15. februar 2019 (https://www.bundestag.de/resource/blob/595056/
c8bf53d8fb2a3f163e104a725c732b15/WD-2-017-19-pdf-data.pdf) nederst på side 4, at
med anerkendelsen af den selvudråbte interimspræsident, vender man sig bort fra den
hidtidige danske anerkendelsespraksis om ikke at anerkende regeringer/præsidenter,
men alene stater?
Er udenrigsministeren enig i notatets vurdering af, at Tyskland (og Danmark) ved at aner-
kende den selvudråbte interimspræsident med henvisning til den venezuelanske forfat-
nings artikel 233 positionerer sig i et omstridt spørgsmål i venezuelansk forfatningsret, og
at dette er folkeretligt problematisk ud fra princippet om ikke-indblanding i en anden stats
indre anliggender, jf. hvad anføres i notatet på side 11?
Referencer:
”Die Wissenschaftlichen Dienste des Deutschen Bundestages” (”Den Tyske Forbunds-
dags videnskabelige tjenester”). ”Rechtsfragen zur Anerkennung des Interimspräsidenten
in Venezuela” (”Retlige spørgsmål vedr. anerkendelsen af interimspræsidenten i Vene-
zuela”) fra 15. februar 2019.
Link til notatet: https://www.bundestag.de/resource/blob/595056/
c8bf53d8fb2a3f163e104a725c732b15/WD-2-017-19-pdf-data.pdf
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1