Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (EFK) Alm. del

Samling: 2018-19 (1. samling)

Spørgsmål 179

I et læserbrev i Politiken den 19. december 2018: ”Jeg havde to kontroverser med Klimarådets formand” skriver energi-, forsynings- og klimaministeren, at han i 2015 havde en kontrovers med Klimarådets formand om indholdet i en kommende rapport fra Klimarådet. Om kontroversen skriver energi-, forsynings- og klimaministeren: ”På det pågældende tidspunkt havde Danmark ikke en national klimamålsætning på 40 pct. i 2020, som det havde været tilfældet under den tidligere regering”. I forlængelse heraf sagde energi-, forsynings- og klimaministeren ved sin mundtlige besvarelse den 9. januar 2019 af spørgsmål nr. S 364: ”Efter valget i 2015 havde partierne bag aftalen om en national klimamålsætning på 40 pct. i 2020 ikke længere flertal i Folketinget. Derfor var aftalen ikke længere gældende” og ”Så jeg må bare konstatere, at Danmark ikke havde en national klimamålsætning på 40 pct.” Vil ministeren give en juridisk vurdering af, om man, som energi-, forsynings- og klimaministeren gør, kan antage, at en national klimamålsætning støttet af et folketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg, på trods af at målsætningen ikke er omstødt af et nyt folketingsflertal? I svaret bedes ministeren forholde sig til udtalelser fra professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, der i en vurdering af føromtalte læserbrev udtaler: ”Sådan som jeg forstår det, så må det anses for at være forkert og vildledende, hvad ministeren skriver. Der var jo ikke kommet en ny aftale om en national klimamålsætning. Så læserbrevet kan faktisk være en overtrædelse af reglerne om den almindelige sandhedspligt, offentligt ansatte er underlagt”.
Dato: 11-01-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne: klimapolitik og klimaforandringer

Endeligt svar

Dokumentdato: 08-02-2019
Modtaget: 08-02-2019
Omdelt: 08-02-2019

EFK alm. del - svar på spm. 179 om, hvorvidt en national klimamålsætning støttet af et folketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg, fra justitsministeren

Besvarelse af spørgsmål 179 alm. del. EFK (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 11-01-2019
Modtaget: 11-01-2019
Omdelt: 11-01-2019

Spm. om, hvorvidt en national klimamålsætning støttet af et folketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg, til justitsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version