EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvorvidt en national klimamålsætning støttet af et folketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg, til justitsministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
EFK Alm.del
Offentligt

Folketinget

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. februar 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2019-0032/34-0001

976892

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 179 (Alm. del), som Folketin-

gets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har stillet til justitsministeren den

11. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Søren Pape Poulsen

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EFK, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvorvidt en national klimamålsætning støttet af et folketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 179 (Alm. del) fra Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg:

”I et læserbrev i Politiken den 19. december 2018: ”Jeg havde

to kontroverser med Klimarådets formand” skriver energi-, for-

synings- og klimaministeren, at han i 2015 havde en kontrovers

med Klimarådets formand om indholdet i en kommende rapport

fra Klimarådet. Om kontroversen skriver energi-, forsynings- og

klimaministeren: ”På det pågældende tidspunkt havde Danmark

ikke en national klimamålsætning på 40 pct. i 2020, som det

havde været tilfældet under den tidligere regering”. I forlæn-

gelse heraf sagde energi-, forsynings- og klimaministeren ved

sin mundtlige besvarelse den 9. januar 2019 af spørgsmål nr. S

364: ”Efter valget i 2015 havde partierne bag aftalen om en na-

tional klimamålsætning på 40 pct. i 2020 ikke længere flertal i

Folketinget. Derfor var aftalen ikke længere gældende” og ”Så

jeg må bare konstatere, at Danmark ikke havde en national kli-

mamålsætning på 40 pct.” Vil ministeren give en juridisk vur-

dering af, om man, som energi-, forsynings- og klimaministeren

gør, kan antage, at en national klimamålsætning støttet af et fol-

ketingsflertal ikke længere er gældende efter et folketingsvalg,

på trods af at målsætningen ikke er omstødt af et nyt folketingsf-

lertal? I svaret bedes ministeren forholde sig til udtalelser fra

professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bøn-

sing, der i en vurdering af føromtalte læserbrev udtaler: ”Sådan

som jeg forstår det, så må det anses for at være forkert og vild-

ledende, hvad ministeren skriver. Der var jo ikke kommet en ny

aftale om en national klimamålsætning. Så læserbrevet kan fak-

tisk være en overtrædelse af reglerne om den almindelige sand-

hedspligt, offentligt ansatte er underlagt”.

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, om det

klimamål, som den daværende regering (Socialdemokratiet og Det Radikale

Venstre), Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedsli-

sten indgik politisk aftale om den 6. februar 2014, er juridisk bindende.

Det kan herom indledningsvis oplyses, at en politisk aftale ikke i sig selv

har juridisk bindende karakter.

På baggrund af den politiske aftale fremsatte klima-, energi- og bygnings-

ministeren den 26. marts 2014 lovforslag nr. L 161 om Klimarådet, klima-

politisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger, der blev

vedtaget den 11. juni 2014 (lov nr. 716 af 25. juni 2014). Klimamålet frem-

går ikke af selve lovteksten, men er omtalt i bemærkningerne til lovforsla-

get, jf. bl.a. pkt. 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 161.

Under behandlingen af lovforslaget i Folketinget oplyste Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet i besvarelse af 5. maj 2014 af spørgsmål nr. 1 (L 161)

af 8. april 2014 fra Klima-, Energi- og Bygningsudvalget bl.a. følgende:

”Nævnelsen

af den politiske aftale i Klimalovforslagets bemærk-

ninger gør ikke 40 pct. reduktionsmålet til en juridisk forpligtelse.

Der lægges ikke i lovforslaget op til at fastsætte juridisk forplig-

tende drivhusgasreduktionsmål, da disse typisk følger af interna-

tionale aftaler eller andre forpligtelser. Hertil kommer, at dansk

retstradition tilsiger, at der ikke indføres mål i lovgivning, der ikke

forpligter borgerne, jf. i øvrigt mit svar på spørgsmål 19 stillet til

lovforslaget (spg 19 til L 161).”

Derudover har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i besvarelse af 16.

januar 2019 af spørgsmål nr. 170 (Alm. del) af 4. januar 2019 fra Energi-,

Forsynings- og Klimaudvalget bl.a. oplyst følgende:

”At

målsætningen var nævnt i bemærkningerne til klimaloven, gør

heller ikke målsætningen til en juridisk bindende målsætning.”

Justitsministeriet er i lyset af det ovenfor anførte om klimalovens indhold,

bemærkningerne til lovforslaget og ministerens besvarelse under udvalgs-

behandlingen enig i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets vurdering,

hvorefter det nævnte klimamål ikke er retligt forpligtende.