V 15 Om Danmarks stop for kvoteflygtninge.

Samling: 2017-18
Status: Forkastet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
19-12-2017
Forslag til vedtagelse:
Folketinget konstaterer, at Danmark har en lang tradition for at påtage sig et medansvar for nogle af verdens flygtninge ved bl.a. at modtage kvoteflygtninge, men at antallet af asylansøgere de senere år har stillet det danske samfund over for en række udfordringer, der har medført, at regeringen har suspenderet modtagelsen af kvoteflygtninge. Folketinget konstaterer endvidere, at der er bredt flertal bag lovforslaget om en ny ordning for kvoteflygtninge. Folketinget konstaterer herudover, at regeringen har tilkendegivet, at Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at søge at nedbringe antallet af spontane asylansøgere, der kommer til Danmark, og integrere de mange, der allerede er kommet hertil, med henblik på at Danmark igen kan genbosætte kvoteflygtninge. Folketinget opfordrer regeringen til fra 2018 at genoptage modtagelsen af de særlig behandlingskrævende kvoteflygtninge – de såkaldte twenty or more.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 28 (S), imod stemte 75 (DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.
Fremsat under: