Spm. nr. S 707 (omtrykt)

6) Til finansministeren af:

Jeppe Jakobsen (DF) :

Føler regeringen sig forpligtiget af folketingsvedtagelse V 10 om ældreområdet fra indeværende folketingsår i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne?

Hr. Jeppe Jakobsen til oplæsning.

Tak for det. Føler regeringen sig forpligtiget af folketingsvedtagelse V 10 om ældreområdet fra indeværende folketingsår i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne?

Ministeren til besvarelse.

Jeg føler mig forpligtet af alle de aftaler, regeringen indgår, og af alle de vedtagelser, som vi stemmer for. Det betyder, at jeg føler mig forpligtet af V 10. Jeg føler mig dog personligt måske i lige så høj grad forpligtet af den udmærkede finanslovsaftale, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, hvor der var en række tiltag, som både løftede økonomien ude i kommunerne for at sikre, at der var flere varme hænder til stede, men som også gik ind og kiggede på, at vi i højere grad skulle fokusere på, hvad vi fik ud af de midler, vi brugte, så det ikke bare var et spørgsmål om, hvor mange penge der blev brugt, men hvad effekten af de midler, der bliver brugt ude i kommunerne, også er. Så jeg føler mig sådan set ganske forpligtet.

Det kunne jeg så få svaret på på 40 sekunder, og da jeg så har 1 minut 20 sekunder tilbage, vil jeg bare sige, at regeringen i den kommende tid skal til at diskutere økonomiaftalen for 2019 med landets kommuner. Der er det klart, at det også bliver et centralt spørgsmål, hvordan de rammer skal være for kommunernes drift fremadrettet. Og det, vi har set i de senere år – og nu har vi ikke tallene for 2017, dem får vi først offentliggjort i morgen – har jo faktisk været, at kommunerne har valgt generelt at gå under det, der er blevet budgetteret med på driften, og så gå over på det, der er blevet budgetteret med på anlæg.

Dog er det sådan, at lige præcis på ældreområdet ser det ud til at man har kunnet holde det, man har planlagt at bruge, også når man kigger på regnskaberne, og endda i nogle år også ligge over. Så jeg oplever faktisk ikke, at kommunerne, selv om de samlet set bruger mindre på drift, så vælger at bruge mindre på driften på ældreområdet. Det synes jeg er glædeligt, fordi vi har et stort ansvar for, at vores ældre medborgere får en god tid, også den sidste tid, de har.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Tak for besvarelsen. Jeg er jo ligesom finansministeren utrolig tilfreds med de resultater, som er opnået igennem finansloven. Grunden til, at jeg stiller spørgsmålet i dag, er, at vi har set, at i hvert fald én kommune, Bornholms Regionskommune, allerede har været ude og tale om at skære på ældreområdet. Det synes vi jo i Dansk Folkeparti er en uheldig udvikling, altså at der er nogle kommuner, der nu mener, at man kan bruge færre penge på de ældre, særlig set i det lys, at der bliver flere ældre.

En del af den her vedtagelse, som jo i øvrigt er forfattet af regeringspartierne i fællesskab – det er i det sidste stykke – vil jeg tillade mig at læse op:

»Folketinget påtaler over for kommunerne, at ældreplejen er en kerneopgave for kommunerne, og at nedprioritering af ældreplejen vil blive mødt med yderligere øremærkning af de midler, kommunerne har til rådighed ...«.

Det er jo særlig interessant, når vi så ser, at i hvert fald én kommune – og givetvis også andre – nu begynder at tale om at fjerne midler fra ældreområdet. Derfor er jeg jo nysgerrig på, om man i en økonomiaftale med kommunerne kunne gå ind og gøre det lidt mere forpligtigede ved at sige, at vi faktisk mener det her med, at ældreområdet bestemt ikke har brug for færre midler. Det er jo et af de redskaber, som regeringen har, at regeringen via økonomiaftalen sammen med kommunerne kan blive enige om, at det her er et vigtigt område.

Når vi nu har vedtaget det her sammen i Folketinget, er jeg jo interesseret i at høre, om det er her, man træder i karakter over for kommunerne.

Ministeren.

Jeg tror, det rent forhandlingstaktisk er bedst, at jeg forhandler med kommunerne, og ikke via Folketinget som mellemmand. Lad det bare være sagt, at noget af det, vi jo forhandler om, er at sikre, at de politiske beslutninger, der tages i Folketinget, også udleves i virkeligheden ude i kommunerne.

Når det er sagt, forhandler jeg jo med Kommunernes Landsforening og dermed kommunerne som helhed og ikke de 98 kommuner enkeltvis. Det sidste kunne være hyggeligt, men ville nok være en smule tidkrævende i forhold til andet, og derfor kigger jeg jo på, hvad det er, der sker i kommunerne som helhed. Der kan vi faktisk se, at de alle har levet op til at bruge flere penge på de ældre over de seneste år.

Spørgeren.

Jeg kan jo selvfølgelig godt forstå, at finansministeren foretrækker at forhandle med sine forhandlingspartnere frem for med en ordfører fra Folketinget. Det giver trods alt meget mere mening i en travl hverdag. Men så vil jeg blot opfordre finansministeren til, at det i hvert fald var et redskab, at man kunne gå ind og lave nogle mekanismer i sådan en økonomiaftale, der gjorde, at hvis kommunerne i forbindelse med deres budgetlægning mod forventning skulle fjerne penge fra ældreområdet, så kunne det få konsekvenser for kommunerne, hvis man f.eks. prioriterer anlæg i stedet.

Ministeren.

Men nu er det sådan, at jeg faktisk har tallene fra de seneste år, og man kan i hvert fald se, at kommunerne år for år både i budgetterne og de regnskaber, vi har fået ind, har brugt flere penge på ældre. Så der er ikke grundlag for for mig at konstatere, at kommunerne samlet set har skåret ned på ældreområdet. Der er selvfølgelig en udfordring i det. Vi bliver på den ene side sundere og raskere og har mindre brug for hjælp, fordi vi har mindre nedslidende arbejde, men på den anden side bliver der en større gruppe ældre, så der bliver et træk. Der tror jeg at det nok er ret forskelligt fra kommune til kommune, hvordan det der lige vejer ind, og derfor er der også noget at kigge på: Hvad er det, kommunerne så fremadrettet kommer til at gøre? Der er jeg helt enig med spørgeren i, at det skal være et punkt, vi er opmærksomme på.

Spørgeren til sidste runde.

Man kan jo sige, at det er rart, at kommunerne har valgt at bruge mere, end de har budgetteret med, men det kan jo også have noget at gøre med, at budgetprocessen ligger sådan, at kommunerne vedtager deres budgetter i september-oktober måned. Når vi så lægger penge oveni i forbindelse med en finanslov, er det klart, at der kommer penge oven i det budget, som kommunerne selv har vedtaget, og der er jo ingen garanti for, at en finanslov for næste år nødvendigvis tilfører kommunerne flere penge. Så det kunne jo være fint, at man forpligtede kommunerne til af egen drift at sikre, at de her penge bliver brugt på ældreområdet.

Ministeren.

Det er nemlig snedigt; det kunne jo godt være sådan, kommunerne havde gjort, og derfor har jeg også fået regnskabet gjort op før finanslovsbevillinger og efter finanslovsbevillinger, og man kan faktisk, både når man kigger på det før finanslovsbevillinger og efter finanslovsbevillinger, se, at der år for år er et løft i kommunernes forbrug på det, der er registreret på ældreområdet.

Nu står vi lidt i en udfordring. For i december 2016 valgte man at skifte opgørelsesmetode, og det betyder, at det fremadrettet bliver lidt svært at sammenligne bagudrettet med regnskabstallene og de nye regnskabstal, der kommer. Men det, vi kan sammenligne med, de tal, vi har inde, baseret på de gamle opgørelser, viser faktisk, at kommunerne samlet set har valgt at prioritere mere. Det betyder ikke, at der ikke i enkelte kommuner kan være udfordringer, og der synes jeg at vi både fra Folketingets side og fra lokalt hold skal være meget opmærksomme.

Dermed er spørgsmålet afsluttet. Vi siger tak til ministeren og tak til spørgeren.

Dermed er spørgetiden også afsluttet.