Spm. nr. US 24

Tak for det, formand. Og tak til statsministeren for de indledende bemærkninger, selv om jeg ikke rigtig ved, om han var ved at udskrive en folkeafstemning om et EU-forbehold, eller hvad der lå i kortene, når han var så ked af at tage hjem fra Bruxelles lidt tidligere, end han ellers skulle. Jeg tænkte, at det var en glædelig ting for statsministeren, at han kom hjem på tidlig weekend, for en statsminister har jo normalt meget at lave, så det må da være fantastisk.

Nå, lige en kommentar i øvrigt om Landsbyggefonden. Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi får gravet os dybt ned i det her. Vi er ikke sikre på, at regeringens forslag er, som det bør være. Det er jo sådan, at hvis man tager penge fra noget, der ellers ville kunne gå til renoveringer, og bruger dem til at betale for nogle andre ting, så er der jo færre penge til renoveringer, og hvis man vælger at sige, at de penge skal bruges i ghettoområder eller i andre dele af den almene sektor, så er der bare færre penge at disponere over. Regeringen ønsker jo at tage penge fra det, vi i dag ellers ville have i Landsbyggefonden, til at betale for nogle andre regninger i forbindelse med ghettoforhandlingerne, og det synes jeg bestemt er værd at gå i dybden med for at finde ud af, om det er rigtigt set af regeringen, eller om man i virkeligheden skal sige til de borgere, der bor i almene boliger alle mulige andre steder end i ghettoområderne, at den regning, man her efterlader dem, bør være mindre end det, regeringen har foreslået. Så det ser jeg frem til.

Det, jeg så vil spørge om, handler om noget andet, som jeg tidligere har været inde på over for statsministeren, og det er et emne, der optager mig og Dansk Folkeparti rigtig meget, nemlig familiesammenføringer. Tyskland har nu fået en regering efter 6 måneders tilløb, og af regeringsgrundlaget fremgår det jo, at de vil have et loft over familiesammenføringer til bestemte grupper af flygtninge på 12.000 om året, altså 1.000 om måneden. Et tilsvarende loft ville omregnet til danske forhold svare til 830-840 i Danmark. Spørgsmålet til statsministeren her i dag som opfølgning på tidligere diskussioner, vi har haft om det her, er: Punkt 1: Vil statsministeren tage kontakt til den tyske regering med henblik på præcis at finde ud af, hvordan de vil udmønte den her del af regeringsgrundlaget? Punkt 2: Vil statsministeren som et minimum være med til, at det, tyskerne ender med at gøre, kan vi også gøre her i Danmark?

Statsministeren.

Tak for det. Jeg skal nok svare på spørgsmålet, men tillader mig nu alligevel, når nu hele opspillet handlede om nogle andre ting, lige at knytte et par bemærkninger til de andre ting. Nej, jeg står ikke og udskriver nogen folkeafstemning her, det gør jeg ikke, men jeg står her og markerer, at vi har brug for at have en debat i Danmark om vores relation til Europa. Der kører en debat i hele Europa i øjeblikket, som handler om, hvordan EU skal udvikle sig, og den debat skal vi jo også være en del af, og vi er nødt til at omfavne den debat på en måde, hvor vi ikke kun snakker om, hvordan Europa skal udvikle sig, men også taler om, hvad vores relation til EU skal være.

Vi har nogle forbehold, og dem respekterer vi selvfølgelig, indtil de måtte blive lavet om, men vi er nødt til at bryde det tabu, at vi ikke kan diskutere forbeholdene. Tag nu forsvarsforbeholdet, som i en række situationer gør, at Danmark ikke kan deltage i genopbygning i områder, hvor vi måske ellers har været i skarpe missioner. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og det er det, der ligger i det, jeg sagde.

Så er jeg selvfølgelig helt indstillet på, at man i forhandlingerne skal gå i dybden med alle spørgsmål. Regeringen har fremlagt, hvad vi synes er et balanceret bud, der gør det muligt at bekæmpe ghettoerne og afvikle dem, og hvis ikke man vil finansiere det, som vi har foreslået det, kan man jo vælge enten at gøre mindre, hvilket jeg meget ville beklage, fordi vi har brug for at få fjernet de ghettoer, eller komme med forslag til, hvor man så alternativt skal finde pengene. Men det er jo det, vi har forhandlinger til.

Så til spørgsmålet, om regeringen vil tage kontakt til de tyske myndigheder, kan jeg svare, at vi med sikkerhed både kan og vil gøre det, og at vi har gjort det. For at sige det lidt firkantet står det mig i talende stund ret uklart, hvad der ligger i de formuleringer, man har i det tyske regeringsgrundlag, altså hvordan det forvaltningsmæssigt og juridisk skal oversættes til noget, der kan gennemføres i virkeligheden. Så det arbejder vi selvfølgelig på at få afklaret. Det er svært for mig at stå og binde mig til, at vi skal gøre noget bestemt, som er uafklaret, men jeg deler fuldstændig det synspunkt, at vi skal holde asyltilstrømningen nede, og jeg glæder mig derfor også over, at de mere end 70 stramninger, vi har lavet op imod store dele af venstrefløjens stemmer, har haft den ønskede effekt, så vi nu har det laveste antal asylansøgere i 9 år.

Hr. Christian Thulesen Dahl.

Tak til statsministeren. Jeg vil bare sige, at jeg vil meget, meget gerne diskutere EU, alle mulige facetter af EU. Jeg har ofte oplevet, at det har været svært rigtig at få noget engagement ind i den der debat, fordi det altid har skullet handle om, om EU skulle bestemme noget mere, og det har været meget svært at få en reel debat om, om ikke EU skulle bestemme noget mindre og overlade noget mere til nationalstaterne. Så en reel debat om EU og Danmarks tilknytning til EU synes jeg ville være fantastisk. Det vil vi meget gerne.

Men der lå sådan en ærgrelse i statsministerens indledende ord, som jo kunne lede frem til, at det kun skulle handle om, hvorvidt der var steder, hvor EU skulle have mere at skulle have sagt i forhold til nationalstaterne. Men det er jo en debat, som vi kan gå ind i.

I forhold til det med Tyskland kan man sige, at det jo er rigtigt nok, at tyskerne selvfølgelig vil have en diskussion med sig selv om, hvordan det her skal udmøntes. Men det er jo noget, der står i regeringsgrundlaget, og som i givet fald skal træde i kraft fra den 1. juli i år. Og det vil sige, at man må formode, at den nuværende tyske indenrigsminister – som var en skarp kritiker af kansler Merkels dispositioner i 2015, da der kom en million mennesker vandrende op igennem Europa – vil sætte fart i det her. Og der synes jeg det er utrolig vigtigt at Danmark hægter sig på.

Derfor har jeg det andet spørgsmål, som jeg stillede, men som statsministeren ikke nåede at besvare, men altså: Hvis tyskerne finder formlen for, hvordan de vil håndtere det her, vil statsministeren så være parat til, at vi også i Danmark knytter os op på det redskab, så vi også får begrænset antallet af familiesammenføringer til Danmark?

Statsministeren.

Nu kan man jo sige, at forbeholdene jo ikke er ensbetydende med, at Europa generelt skal bestemme noget mere. Altså, det er jo et spørgsmål om, hvorvidt Danmark skulle engagere sig i de dele af arbejdet, som vi har valgt at stille os uden for. Men det er så en debat, vi får, og det synes jeg også vi har brug for.

Det bliver lidt repetitivt i forhold til, hvad jeg lige svarede. Altså, jeg kan se, hvad der står i regeringsgrundlaget, og vi arbejder målrettet på at finde nogle i Tyskland, der er i stand til at forklare, hvad det betyder. Sådan må jeg sige det, og jeg vil meget gerne vende tilbage, når vi har indhøstet den viden om, hvorvidt det her betyder noget, eller om det er hensigtserklæringer – i så fald vil det jo ikke være første gang.

Alle kan jo huske diskussionen fra Østrig, hvor man satte kvoter på. Og der må jeg bare sige, at når man talte med østrigske kolleger på det tidspunkt og bad dem om at forklare, hvad for en mekanisme der lå bag, og hvad der ville ske, hvis kvoten blev brudt, så blev man mødt af meget, meget tomme blikke.

Men vi følger det tæt, fordi vi selvfølgelig har en interesse i at følge det tæt, og dermed har jeg jo også næsten svaret på det andet. For vi ønsker sådan set at holde asyltallet og familiesammenføringerne lavt med respekt for de internationale konventioner.

Tak for det. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl for det sidste spørgsmål

Mange tak for det. Nu er der stor forskel på EU-landene og på europæiske lande i det hele taget, for der er jo stor forskel på størrelsen. Og man har i hvert fald en fornemmelse af, når man har fulgt, hvad det er for nogle regler, vi ellers fælles er underlagt, at der er lidt forskel på, hvordan folk disponerer i forhold til de regler. Altså, hvis Danmark havde brudt Dublinforordningen osv. i 2015, som kansler Merkel gjorde, da hun lod i virkeligheden ganske mange mennesker vandre op gennem Europa, så tror jeg ikke, man havde behandlet det helt på samme måde som nu, hvor det jo er Tyskland, der har valgt at gøre det. Man kan sige, at dommen internt i Tyskland har været hård over for hende, og det reagerer de jo så på, bl.a. med det her ønske om at etablere et loft.

Derfor synes jeg også, at statsministeren godt kunne være lidt tydeligere. For én ting er, at man kan sige, at det kan være svært at finde redskabet, men hvis tyskerne finder et redskab til at lave et loft, handler det jo om en politisk tilkendegivelse herfra, om man så fra dansk side er indstillet på at følge med og dermed også etablere et loft for Danmark. I forhold til de konventioner, som ellers altid står i vejen for at kunne gøre sådan noget, og som statsministeren også henviser til, er der nok lidt forskel på, om Tyskland fører an i spørgsmålet om, hvor grænsen går i forhold til konventionerne, eller det alene er Danmark.

Tak. Statsministeren, værsgo.

Ja, det ved jeg ikke, for hele ideen med at have internationale konventioner og et internationalt regelsæt er jo sådan set, at vi skal leve med en international retsorden, hvor der gælder de samme regler for den lille som for den store. Og det er jo derfor, jeg sådan set bekender mig til, at ja, vi skal udfordre internationale konventioner, internationale normer, fortidige måder at tænke på, og det har vi, undskyld udtrykket, ved gud også gjort i Danmark. Og det er jo en af årsagerne til, at Danmark sådan set står med et bedre udgangspunkt end så mange andre lande. Altså, jeg tror, at når der skal være valg i Sverige her senere i år, vil det være en valgkamp med afsæt i, at der er kommet i omegnen af 300.000 nye mennesker ind i Sverige, siden svenskerne sidst gik til valg. Og nuvel, Sverige er et større land end Danmark, men altså, man kan lave beregninger ud fra dem, og så kan man se på de danske tal, og der kan man jo se effekten af, at vi har gået forrest og har turdet det, og det skal vi vedblivende gøre.

Det er også derfor, at vi med interesse følger det, tyskerne har gang i. Det gør vi jo, fordi vi har en interesse i at følge det, fordi vi har det politiske udgangspunkt, at vi skal holde antallet af asylansøgere så lavt som muligt og antallet af familiesammenføringer så lavt som muligt. Men på forhånd at stå og binde mig til at gøre noget på en bestemt tysk måde, som jeg ikke ved hvad er, uden at vide, om det vil have den ønskede effekt i Danmark, får man mig ikke til at gøre.

Tak til statsministeren, og tak til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Den næste spørger er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.