Spm. nr. US 16

Tak for det. Det her kommer til at handle om noget, som det måske ikke er så almindeligt at stille spørgsmål til statsministeren om. I sidste uge har der været en hel del danske medier, som har beskæftiget sig med abort på Færøerne – der har været journalister deroppe for at lave udsendelser og skrive artikler. Der er ikke noget at komme efter, når det gælder lovgivningen – det er den gamle danske lovgivning fra 1956, og den bliver ifølge mange læger og kvinder ikke fulgt, og det viser antallet af aborter også. Det er heldigvis meget lavt, men det er ikke så lavt, som det ville være, hvis loven blev fulgt. Så der er altså ting at kritisere, det er klart. Men sagsområdet bliver jo som bekendt overtaget her til sommer, og så skal der være en færøsk debat, som så skal munde ud i en færøsk lov på det her område.

Der er imidlertid mange af dem, der har deltaget i den debat, der har været i Danmark, som ikke mener, at man skal vente på det. Dansk Kvindesamfund kalder det f.eks. hykleri, at de danske myndigheder ikke forfølger den danske grundholdning, at aborten skal være fri, og lovgiver direkte på Færøerne, altså sætter den danske lov i kraft for Færøerne uden om de færøske myndigheder. Men det er jo således, at hvis en lovgivning på Færøerne skal have demokratisk legitimitet, må den vokse ud af en færøsk debat og vedtages af færøske myndigheder. Jeg tror, at statsministeren har den samme opfattelse.

Derfor vil jeg stille et spørgsmål, der går på, at vi forestiller os, at vi sidder i et debatprogram, og statsministeren sidder med ved bordet, og der så er en, der siger: Det her er for galt; her har vi chancen for at gøre noget for en dansk grundværdi, nemlig fri abort; selvfølgelig skal vi handle, hvor vi kan handle, i stedet for bare at snakke, og nu gør vi det her og sætter loven i kraft. Hvad ville statsministerens svar være i sådan et program?

Værsgo til statsministeren.

Hvis jeg havde kendt spørgsmålet, inden jeg kom, kunne det være, at jeg slet ikke var mødt op, for jeg tror egentlig ikke, det er en diskussion, jeg fremmer ret meget ved at blande mig meget direkte i.

Ingen skal være i tvivl om mine og regeringens grundholdninger i alle de her spørgsmål, der drejer sig om kvinders ret til at bestemme over egen krop og om spørgsmål om at udleve egen seksualitet, og hvor man vel også – mildt sagt, tror jeg, og uden at intervenere i indre færøske forhold – må sige, at det var med et vist langmod, at Færøerne nærmede sig en retstilstand, der minder om den danske. Altså, det er mine grundholdninger, men jeg har sådan set også grundlæggende respekt for, at Færøerne er et folk, en nation, som derfor også har et egetansvar for at få defineret sine egne spilleregler. Det gør ikke, at jeg er enig i dem alle, men jeg har den grundlæggende respekt for det.

Hr. Sjúrður Skaale.

Tak for det. Selvfølgelig kan man have meninger, og alle meninger er velkomne, og man kan kritisere, som man vil, men det er meget vigtigt, at man siger, at det her er et system, der er anderledes end ens eget, og at det må man respektere. Vi kan påvirke gennem debat, men ikke gennem lovgivning.

Det er svært – nogle steder skal man holde sig væk, og andre steder må man gerne blande sig. Det gælder f.eks. straffuldbyrdelsesloven, som man fra Færøernes side har ønsket sat i kraft i rigtig, rigtig mange år. Det er således, at færøske fanger og fangevogtere har et langt svagere juridisk grundlag for deres situation, deres arbejde, deres rettigheder og pligter end de tilsvarende danske, fordi den danske straffuldbyrdelseslov ikke er sat i kraft for Færøerne. Jeg har spurgt ministrene igennem systemet flere gange og fået at vide, at man venter på, at retsplejeloven bliver sat i kraft først, og som jeg forstår det, kan der gå helt frem til 2021, før der sker noget. Jeg forstår ikke, at det kan være så indviklet. Det drejer sig om at sætte den lov, som er gældende i Danmark, i kraft for Færøerne.

Kunne statsministeren ikke sige, at det her i hvert fald er en sag, som man ønsker at få sat et flueben ved før valget?

Værsgo til statsministeren.

Det kan jo så næppe have den effekt, at vi kan skubbe valget til 2021, kan jeg forstå, for ellers kunne det jo være ganske fristende at gøre det, men det går jo nok ikke.

Jeg kan ikke stå her og binde mig til, at vi skal sætte den lov i kraft inden den 17. juni næste år, hvor valgperioden udløber, tror jeg. Det kan jeg ikke. Men jeg tager gerne en diskussion om det, for jeg kender heller ikke detaljerne i det. Jeg ved jo, at en del af den problemstilling, der er ved siden af selve lovgivningen, er afsoningsforholdene på Færøerne, som vi jo også arbejder på at kunne forbedre. Og jeg må egentlig henvise til, at hr. Sjúrður Skaale får en direkte mødeaftale med justitsministeren for at se, om noget af det, der er planlagt skal gøres, kan gøres hurtigere, end det allerede er planlagt, og det vil jeg jo som sådan ikke have nogen principielle indvendinger imod.

Værsgo.

Tak for det. Nu sagde statsministeren før, at han ikke ville sige noget om situationen i Spanien, fordi det er et internt spansk anliggende. Det er klart, men jeg føler mange gange, hvad angår den debat, der er i Europa i øjeblikket, både når det gælder Flandern, Korsika, Baskerlandet, Catalonien og Skotland, at vi i vores system sidder med nogle løsninger, som er meget efterspurgte. Hvis vi ser på det, som man ønsker i Skotland, Catalonien osv., så kan vi på Færøerne i hvert fald sætte flueben ved næsten alle deres ønsker. Det fungerer her hos os. Kunne det være en idé som et indspark til den meget store og vigtige europæiske debat, at man fra rigsfællesskabets side var mere aktiv med hensyn til at informere om de systemer, som vi har? Det er jo ikke at blande sig i andres forhold, men at sige, at sådan kan det også gøres – måske til inspiration for andre.

Værsgo.

Jeg er jo sådan set enig i, at vores lille fredelige land i mange dimensioner kan tjene som et forbillede. Det gælder hele den måde, man håndterede de historiske grænsespørgsmål i det syddanske og det nordtyske på, og som vi snart kan fejre hundredåret for, og den måde, som man har behandlet mindretal på begge sider af grænsen på efterfølgende. Det gælder egentlig også de særlige ordninger, vi har udviklet inden for rammerne af rigsfællesskabet, hvor der i min optik altså er en god balance mellem national selvstændighed og så et rigsfællesskab. Det kan fint tjene som inspiration, hvis det bliver efterspurgt. Det er måske her, vores indfaldsvinkler er lidt forskellige, for jeg er ikke ligesom offensivt turnerende i at belære regeringskolleger rundtomkring i Europa. Jeg lægger til grund, også via deres ambassadørers tilstedeværelse i vores land, at de har et fint indblik i Danmark, og jeg har også den glæde, at der fra tid til anden spørges og udvises interesse, og så skal vi selvfølgelig stille op.

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Så går vi videre til fru Mette Frederiksen, Socialdemokratiet. Værsgo.