Spm. nr. US 12

I foråret 2016 besøgte den daværende integrationsminister, Inger Støjberg, SF's landsmøde. Her diskuterede vi SF's udspil til et opgør med parallelsamfund og ghettoer, og ministeren sagde allerede dengang, at der blev arbejdet på højtryk på et udspil på netop det område fra regeringens side, og at det var lige på trapperne. Jeg ved godt, at der er sket meget siden da – den rene Venstreregering er blevet til en trepartiregering, og bølgerne er måske også gået lidt højt i regeringen indimellem – men ministeren med ansvaret for området hedder jo stadig væk Inger Støjberg, og vi venter stadig væk i spænding på regeringens udspil.

Jeg deler sådan set mange af statsministerens betragtninger på området, også meget af det, der blev nævnt i nytårstalen, og en indsats for at sikre et samfund med frihed og lige muligheder for alle kan efter min mening kun gå for langsomt.

For mig at se handler det om, at vi alle sammen skal være med til at løse integrationsopgaven og ikke bare overlade den til de borgere, der i forvejen har deres at slås med i deres boligområder. Problemerne med parallelsamfund er reelle. Der er belastede boligområder i Danmark, hvor det ikke længere er fedt at vokse op som barn, fordi man ikke får de samme muligheder som andre børn. Det er netop her, vores fokus skal være, nemlig på, hvordan vi sørger for, at den enkelte får de bedste muligheder for et godt liv, og det skal vi vurdere værktøjerne på.

Mit mål er, at vi kan møde hinanden alle steder i livet, i hverdagen, snakke sammen i idrætsklubben, i skolen. Det gør vi jo faktisk ikke, for små lukkede boligområder får lov til at sejle deres egen sø, og helt andre værdier og normer kan få lov til at styre og herske i de her områder. For der er jo en hård kerne, der af en eller anden årsag modarbejder integrationen og det gode liv i Danmark og i stedet hænger sig fast i, at der nok er bedre i hjemlandet. Så jeg er sådan set optaget af, at vi får gjort noget seriøst ved problemet.

Jeg vil derfor gerne spørge statsministeren: Hvor længe skal vi vente endnu på at se regeringens bud på løsninger?

Værsgo.

Det er ikke ret længe. Altså, det var derfor, jeg brugte min nytårstale til at annoncere det. Jeg kan forstå, at SF ikke selv rigtig har fulgt op på de der diskussioner fra landsmødet tilbage i 2016 før i dag, oven på min nytårstale. Det vil jeg gerne kvittere for. Altså, frem for at diskutere, hvem der mener noget hvornår, vil jeg gerne kvittere for den tone, der lyder i dag fra SF's formand, og det gælder også Socialdemokratiets formand. Jeg kender det kun fra Berlingske, men hvis det står til troende, synes jeg, at der er et rigtig godt udgangspunkt, når regeringen formentlig omkring vinterferien, vil jeg tro, præsenterer sit samlede udspil til et holistisk opgør med parallelsamfund og ghettodannelse.

Værsgo, fru Pia Olsen Dyhr.

Det er jo altid svært at være den sidste i spørgerunden. Jeg tænker, at statsministeren godt kan nå at blive lidt træt og lidt grumpy, undskyld, lidt mindre glad. Så jeg håber sådan set, at vi kan holde den åbne dialog.

Altså, SF har fulgt op på de her forslag. SF har jo flere gange sendt forslag til regeringen og inviteret os selv til møder og har bl.a. sammen med Socialdemokratiet lavet et udspil i dag. Vi har sådan set også løbende i processen været inddraget til møder hos integrationsministeren, men uden at der er kommet et udspil.

Så i stedet for at vi skal bruge flere timer og år på rundkredsmøder eller på at snakke, vil jeg bare spørge lidt ind til indholdet i noget af det her. Hvad er det for nogle udfordringer, vi står med? Og hvad er det, der skal diskuteres og løses?

Hvad siger statsministeren til at kigge på en procentsats i forhold til gymnasierne, med hensyn til hvor mange der må være af anden etnisk herkomst eller folk, der er tosprogede? Kan vi være med på at diskutere et opgør med det frie skolevalg, for det er jo en del af diskussionen? Og vil statsministeren være med til at kigge på en automatisk opskrivning til vuggestuerne, så vi er sikre på, at man fra barnsben får sproget ind under huden? Det er bare for at nævne to eksempler.

Værsgo til statsministeren.

Det sidste er jo et meget godt eksempel på et af de dilemmaer, vi slås med, og som også er baggrunden for, at jeg har sagt og gjort meget ud af det i min nytårstale, at nu kommer vi med et samlet udspil, som er målrettet de områder, hvor vi har de største problemer.

For der er dilemmaer her. Det er helt oplagt, at der findes børn, der er født i hjem, hvor dansk ikke er hovedsproget; hvor forældrene ikke har nogen arbejdsmarkedstilknytning; hvor man, når man går ud ad døren for at lege med kammerater, møder andre børn, som heller ikke mestrer det danske sprog. Og jeg er helt enig i, at for dem vil det være en rigtig, rigtig god idé, at vi tager hånd om, at de kommer ind i et miljø, der gør, at de får de kompetencer, de førkompetencer, der skal til, for f.eks. senere at kunne starte i folkeskolen.

Betyder det så, at vi skal lave nogle regler, som alle steder i Danmark slår igennem på den måde, at folk, der lever deres liv efter danske værdier, som har kompetencerne til selv at opdrage deres børn, og som har et ønske om, at deres børn ikke skal i daginstitution, så skal tvinges til at sætte deres børn i daginstitution? Nej, det vil være en uhensigtsmæssig pris at betale.

Det er det, der er hele afsættet for den måde, jeg ønsker at tænke det på – fru Pia Olsen Dyhr må altså væbne sig med den tålmodighed på, at vi, som jeg angav før, kommer med vores udspil cirka omkring vinterferien – altså at vi må se på, om vi ikke kan gøre noget, der virker mere effektfuldt de steder, hvor problemerne er, uden at ramme danskerne, som de er flest.

Tak! Så er det fru Pia Olsen Dyhr. Værsgo.

Men det kan jo sagtens lade sig gøre. Lad os bare tage spørgsmålet om vuggestueopskrivning. Vi har nogle glimrende fagpersoner rundtomkring i Danmark, der kommer ind i folks hjem, og som kan vurdere, om barnet får den sproglige stimulans, der er nødvendig, nemlig vores sundhedsplejersker. Det var en del af den finanslov, vi var med til at lave i 2015: at øge sundhedsplejerskernes indsats. Hvad gjorde den her regering, da den trådte til? Den begrænsede den mulighed for, at sundhedsplejerskerne netop har tid til rådighed for at lave de her vurderinger, som, i stedet for at man bare laver sådan en automatik i det, faktisk også er baseret på faglighed.

Jeg glæder mig da, til regeringen kommer med sit udspil. Jeg håber bare ikke, at det er sådan et udspil, hvor man siger, at man godt vil snakke om det, sådan som jeg oplevede var det, den daværende integrationsminister ville i foråret 2016, hvor jeg stadig væk ikke har set noget fra regeringens side – for problemet bliver ikke mindre derude. Det vokser desværre, og det er vi nødt til at tage alvorligt.

Det sidste svar fra statsministeren. Værsgo.

Det sidste er jeg helt enig i, og det var også derfor, at jeg dedikerede hele min nytårstale til at tage et opgør med parallelsamfundene. Og jeg kunne jo godt stå her og være polemisk, med hensyn til hvad man gjorde, da man selv var i regering, og alt det der, men jeg synes egentlig ikke, det er vejen frem. Altså, vi har et problem, som ikke er blevet løst, og der er de dilemmaer, jeg forsøgte at antyde før, nemlig at vi i et land, hvor der også gælder lighedsgrundsætninger, og at det lige skal behandles ens, og hvad ved jeg af masser af gode principper, jo tit historisk er løbet ind i den udfordring, at vi for at gøre noget der, hvor der virkelig er problemer – tag de muslimske friskoler – kommer til at gøre det på en måde, som virker omklamrende i forhold til hele det friskolemiljø, som ikke har nogen udfordringer. Der skal vi passe på vi ikke kommer til at smide barnet ud med badevandet.

Det er jo derfor, at jeg for måneder siden har nedsat et udvalg med tre ministre i spidsen – for politikområde for politikområde for politikområde at se på, om der er en mulighed for, at vi kan fokusere det her meget mere. For kan vi det, kan vi både få pengene til at række længere og også få instrumenterne til at være mere skarpe, fordi det er instrumenter, der ikke skal ramme alle, men alene ramme dem, som udgør de største udfordringer.

Jeg vil gerne kvittere for, at SF også her i spørgetimen melder sig åben over for den debat. Og så synes jeg ikke, at der er grund til at lukke flere døre, men grund til at glæde sig over det, for det giver jo et godt afsæt, når regeringen kommer med sit udspil.

Tak for det. Det var sidste svar.

Herefter er spørgetimen slut.