Spm. nr. US 1

Spm. nr. US 1

Først og fremmest tak til statsministeren for den fine opremsning af politiske resultater, som er indgået på kryds og tværs. Desværre fandt statsministeren ikke plads til at tale om vores ældre, så det vil jeg gerne bruge noget tid på, for det er en gruppe, der ligger os meget på sinde i Socialdemokratiet, og det er også det, kommunalvalgkampen i allerhøjeste grad handler om. Det vender jeg tilbage til, for inden da har jeg et par konkrete spørgsmål om den verserende bandekonflikt.

Jeg synes jo, det er helt og aldeles uacceptabelt, at banderne har fået lov til at bide sig så godt fast i vores danske samfund. Det er vi enige om her på Christiansborg. Politiet gør en god indsats derude, men mange mennesker oplever jo, at der mangler politi på gaden, der bliver skudt i vores hovedstad, to mennesker har nu mistet livet, og utrygheden er udbredt mange steder. Vi har lavet en bandepakke, og det er rigtig godt, og Rigsadvokaten undersøger nu muligheden for helt at forbyde bl.a. Loyal to Familia, og det er rigtig, rigtig positivt. Men jeg har det samtidig også sådan, at her på Christiansborg skal vi gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at komme banderne til livs og sikre danskernes tryghed, og derfor foreslår vi i dag som noget helt konkret, at det skal være muligt at give banderne et tilhold, og at politiet ud fra en politifaglig vurdering skal kunne forbyde banderne at tage ophold, hvis de udgør en trussel mod os andre.

Når vi er optaget af at komme banderne til livs i det offentlige rum, er det jo, fordi det netop er, når de er mange sammen, at de er truende. Jeg tror faktisk ikke, de er særlig stærke hver for sig, men når de står der med deres rygmærker og deres hættetrøjer, ser de farlige ud og er det jo også for os alle sammen. Så vi vil gerne gå endnu længere. Jeg kan forstå, at Venstre sådan set tager positivt imod forslaget, og jeg vil derfor spørge til statsministerens holdning og også til, om ikke vi kan påbegynde nogle forhandlinger, så vi får givet politiet endnu et værktøj i værktøjskassen.

Tak for det. Så er det statsministeren.

Tak for det. Jeg er meget enig – som i helt enig – med fru Mette Frederiksen i, at det er uacceptabelt, at bandekonflikten har bidt sig fast. I det udsagn ligger også, at det jo ikke er noget, der lige er sket hen over sommeren her, for det er noget, der har været i anløb igennem en lang årrække, hvor vi så øjensynlig som samfund har svigtet i at få foden sat hårdt ned. Det gælder måske nok så meget i den forebyggende indsats her i København, og det gælder de værktøjer, politiet har haft til rådighed. Derfor er jeg også glad for, at vi under den her regerings ledelse har taget en række helt konkrete initiativer, som bl.a. har betydet, at vi kunne dæmme op for den udvikling, vi ellers så, hvor der kom mindre politi i København over en årrække, til at vi nu er inde i en udvikling, hvor vi har investeret mere i politiet, har aflastet politiet, både ved politikadetter og ved forsvaret, sådan at der nu er flere politiressourcer, ligesom vi jo i bandepakken i foråret og supplerende initiativer her efter sommerferien har givet politiet yderligere værktøjer.

Nogle af dem har vi så ikke lovgivningsmæssigt på plads endnu. Noget af det, jeg selv ser meget frem til, og som vi har aftalt, men som vi mangler at få vedtaget, er muligheden for, at man ved dom som vilkår for løsladelse kan pålægge en person ikke at vende tilbage til arnestedet. Det tror jeg bliver et meget, meget stærkt instrument.

Så har jeg også til morgen lidt hurtigt orienteret mig i Jyllands-Posten om de tanker, Socialdemokratiet gør sig, og dem vil vi selvfølgelig gerne diskutere med Socialdemokratiet. Det rummer nogle problemstillinger, og det gør det åbenlyst, bl.a. fordi det banderegister, som i givet fald skulle danne grundlag for at give de her tilhold, jo er et internt arbejdsredskab i politiet; det er ikke et register, hvor man som udgangspunkt, hvis man står i det, kan få prøvet betimeligheden i, at man står der. Så der er en række problemstillinger. Men min egen tilgang til det her er, at vi med respekt for grundloven og demokratiske spilleregler og frihedsrettigheder, som vi skal huske at værne om, også i svære tider, skal være parate til at prøve nye ting. Så jeg vil gerne kvittere for, at Socialdemokratiet spiller sig ind i debatten her med et politisk forslag.

Tak. Så er der opfølgende spørgsmål, og der er der 1 minuts taletid. Værsgo, fru Mette Frederiksen.

Jamen selvfølgelig rejser også det her forslag nogle juridiske spørgsmål. Det er jo blevet et grundvilkår for os her på Christiansborg, når vi skal håndtere ikke mindst udenlandske kriminelle, bekæmpelse af terror og bandekriminalitet, at der er kommet en forråelse, en voldsparathed og en ligegyldighed over for andre mennesker, der tvinger alle os på Christiansborg til at tænke i nye baner, når det gælder det retspolitiske.

Hvad enten det handler om at kunne udvise kriminelle udlændinge, eller det handler om at bekæmpe terror, eller – som det gør sig gældende for vores vedkommende her – handler om at bekæmpe bandekriminalitet, så vil der jo ofte være spørgsmål om grundlov og internationale konventioner. Og det må vi jo tage med åbne øjne, for det siger sig selv, at grundloven skal overholdes. Men vi skal også kunne se danskerne i øjnene og garantere dem, at vi passer på deres tryghed og sikkerhed. Så det er positivt, at statsministeren tager godt imod forslaget.

Mit opfølgende spørgsmål er: Bliver der indkaldt til forhandlinger, så vi kan få et bandetilhold afprøvet, også i en lidt bredere Folketingssammenhæng, og forhåbentlig få det vedtaget?

Tak. Statsministeren.

Regeringen har en justitsminister, som alle tidligere regeringer jo har haft. Og det, der karakteriserer den her justitsminister, er jo, at han har handlet på den her bandekonflikt, altså resolut og konsekvent. Og det er min bestemte vurdering, at han ikke er færdig med det. Så jeg har et billede af, at justitsministerens dør står åben for Folketingets politiske partier.

Helt aktuelt befinder vi os i et finanslovsforløb, hvor det jo er sådan, at de retspolitiske ordførere også af anden grund er i dialog med justitsministeren. Bl.a. sidder vi i øjeblikket og forhandler en forhåbentlig ny flerårig aftale om Kriminalforsorgen. Så jeg synes, det er det rigtige sted at tage det op, og jeg er helt sikker på, at det vil justitsministeren være indstillet på at drøfte.

Tak. Værsgo, fru Mette Frederiksen.

Det gør vi så. Og så går jeg tilbage til der, hvor jeg startede spørgetimen her. Jeg var selvfølgelig lidt ærgerlig over, at statsministeren ikke fandt anledning til også at komme ind på noget, der ligger mig meget på sinde, og som ligger Socialdemokratiet meget på sinde, nemlig vores ældre.

Vi har jo mange steder i Danmark en god ældrepleje. Men så er der altså også steder, hvor den er udfordret, hvor der ikke er personale nok, og hvor jeg synes der er et stort tab af værdighed, når man f.eks. ikke kan få lov til at blive vasket eller komme i bad, eller lider under en ensomhed, fordi dem, der kommer i ens hjem simpelt hen ikke har tid til at få snakket ordentligt.

Derfor synes jeg, bare her til sidst, at vi lige skal nå at vende også den forestående valgkamp og i det hele taget den offentlige økonomi. Så jeg vil egentlig spørge statsministeren, om ikke det er korrekt, at hvis ikke vi fra Christiansborg sikrer en ordentlig offentlig vækst, så vil kommunerne ikke kunne følge med det faktum, at der heldigvis bliver flere ældre. Og så vil det betyde besparelser på nogle af dem og for nogle af dem, som faktisk har bygget det her land.

Værsgo. Statsministeren.

Når jeg ikke nævnte ældreområdet i mit første indlæg, var det, fordi jeg havde dedikeret mit indlæg til lige at gøre status på, hvad vi har fået fra hånden, siden vi havde spørgetime sidst. Og i forhold til det med ressourcer til kommunerne har vi i nogen grad taget hånd om det tidligere, fordi vi har lavet økonomiaftaler med kommunerne under den her regering, som har tilført kommunerne flere penge, som har øget kommunernes servicerammer, hvilket jo står i skærende kontrast til det, vi så i de år, hvor fru Mette Frederiksen sad i regering, hvor man aftalte, at servicerammerne skulle reduceres. Og så er det jo interessant, at nu er regeringstiden slut og man er i opposition, og så skal der penge på bordet igen. Det kom der jo ikke i de år, hvor fru Mette Frederiksen selv sad i regering.

Jeg er glad for at være statsminister for en regering, som har gennemført en værdighedsmilliard, og som også på andre punkter har øget servicerammerne til kommunerne, fordi jeg sådan set også ønsker, at kommunerne skal efterlades med en mulighed for at løse opgaverne på ældreområdet på en ordentlig måde. Hører det da med til det, at kommunerne også fremadrettet skal have økonomi til det? Ja, det vil selvklart være sådan.

Så er det også vigtigt, at kommunerne bruger pengene rigtigt, og det er jo det, kommunevalget handler om. For man må jo bare konstatere i al stilfærdighed, at nogle kommuner løser den opgave markant bedre end andre. Og det er ikke kun et spørgsmål om, hvor mange penge der er til rådighed i den enkelte kommune. Det er i høj grad også et spørgsmål om, med hvilken dygtighed de anvendes.

Tak. Så er det første spørgsmål afsluttet.

Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.