Spm. nr. S 768

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF) :

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre ved, at 90 pct. af ægtepar med ikkevestlig baggrund er på kontanthjælp?

Værsgo at læse op.

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre ved, at 90 pct. af ægtepar med ikkevestlig baggrund er på kontanthjælp?

Værsgo.

Det bliver jo lidt en gentagelse af det, som jeg svarede på før. Men det, som er en bekymring, jeg virkelig har i øjeblikket, er særlig i forhold til den gruppe, som vi kan se har en meget lav beskæftigelsesfrekvens, nemlig kvinder med ikkevestlig baggrund. Der har vi en meget stor udfordring. Der er en meget, meget lav beskæftigelsesfrekvens, og det skal der gøres noget ved.

Det, der bl.a. skal gøres – det vil jeg gerne folde mere ud – er jo, at man skal mødes af en mere fast og dermed også kærlig hånd i forhold til det, som det danske velfærdssamfund stiller til rådighed. Når man opholder sig i Danmark, bliver man også nødt til at yde til det arbejdende fællesskab, og der kan det altså ikke nytte noget, at vi ser folk, der har været i kontanthjælpssystemet i 10, 15 eller 20 år. Vi har senest set eksempler på det fra Odense Kommune. Kommunerne bliver nødt til i langt højere grad at tage den opgave på sig, at man ikke kan acceptere, at folk kan sidde i årtier i et kontanthjælpssystem. Det må simpelt hen ikke kunne lade sig gøre.

Det næste punkt er, at kommunerne har bedt om nogle bedre og mere effektive værktøjer, og de værktøjer vil jeg stille til rådighed for kommunerne. Det er også derfor, at jeg sammen med Dansk Folkeparti og de partier, der måtte bakke op, forventer at lave en politisk aftale her inden sommerferien, sådan at kommunerne får langt bedre muligheder for at lave en hurtigere og mere konsekvent sanktion over for de mennesker, som så desværre ikke tager imod de tilbud, som vi giver.

Værsgo, hr. Carsten Kudsk.

Det, der har chokeret mig rigtig meget, er, at når man snakker med de pågældende socialrådgivere og sagsbehandlere og andre om repatriering, står de ligesom og siger øh, og at det har de godt nok hørt lidt om, men de er ikke inde i sagerne. Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er i hvert fald, at ministeren sender et signal til kommunerne om at gøre opmærksom på det. Jeg ved, at der er nogle bonusordninger i forhold til repatriering. Kommunerne er meget pressede på økonomien. Men ministeren bør påpege det over for dem, når vi har den her type mennesker, som har været på kontanthjælp længe – vi har set nogle eksempler på det fra Odense, hvor nogle overhovedet ikke taler dansk eller vil ud på det danske arbejdsmarked. Ministeren bør lægge pres på kommunerne og sige det til dem. For der er jo mange kommuner, der piber over deres økonomi, men her er jo faktisk et rigtig godt værktøj, som kunne forbedre deres økonomi.

Jeg ved, at ministeren en gang imellem sender nogle breve og nogle meldinger ud til kommunerne, nemlig at man synes, at det her er et område, man skal have meget fokus på. Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er i hvert fald, at ministeren igennem KL gør kommunerne opmærksom på, at der er den her mulighed, og måske også gør dem opmærksom på, at deres personale, socialrådgivere og andre mennesker, som sidder på jobcentrene, skal være bedre kvalificerede til at forstå, hvad den her repatrieringsordning er, og hvilke muligheder der er. Så vil ministeren sørge for, at det initiativ kommer i gang?

Værsgo.

Ja, det vil jeg, fordi det er et godt forslag. Det er også derfor, vi i samarbejde her lavet en aftale om det med Dansk Folkeparti. Men det, som hr. Carsten Kudsk beder om, er jo også en mere, kan man sige, håndholdt indsats. Jeg vil sådan set gerne i dag sige, at det er jeg helt villig til. Det er rigtigt, at jeg sender rigtig mange breve til landets borgmestre og også udvalgsformænd i den forbindelse. Jeg vil meget gerne give det tilsagn, at når vi har lavet en aftale om nye sanktionsværktøjer, bliver det fulgt op af et brev, hvor vi både beskriver de sanktionsværktøjer, hvornår de træder i kraft, men samtidig også understreger pointen omkring, hvad der er muligt at gøre i forhold til repatriering, sådan at de to ting følges ad i det samme brev.

Tak. Så er det spørgeren.

For det, jeg tror ministeren også skal tænke på, er jo, at når kommunerne får et brev og får nogle ting at vide om en aftale, så er det jo mange gange personalet, der skal klædes på til opgaven. Nogle gange skal man måske tænke på at afsætte nogle midler eller noget eller gøre kommunen opmærksom på, at de her folk skal klædes på til opgaven. Det vil sige, at vi jo kan tale om, at der måske skal være nogle på kursus, så de forstår, hvad repatriering er – måske en henvisning til nogle positive oplevelser fra nogle mennesker, der har brugt repatriering.

Så det, jeg godt vil anmode ministeren om, er, at ministeren i hvert fald også tænker det ind, når ministeren laver de tiltag.

Værsgo, ministeren.

Det vil jeg gerne tænke ind, men med al respekt vil jeg også sige til hr. Carsten Kudsk, at det, vi har opfundet her på Christiansborg, jo ikke er raketvidenskab. Det er sådan set meget simpelt, og det er også meget simpelt at forstå, hvad det er for en politisk aftale, der er lavet. Der tror jeg sådan set bare, at en vejledningsindsats kan bringe kommunerne langt. Men jeg vil gerne understrege, at det jo også afhænger af, at der er en borgmester, som påtager sig et ansvar, og en udvalgsformand, der påtager sig et ansvar. For hvis man ikke sætter sig igennem rent politisk, flytter det ingenting. Jeg kan nu engang ikke påtage mig opgaven for at drive alle landets kommuner. Men jeg er et hundrede procent enig i, at der er brug for meget større politisk opmærksomhed omkring de værktøjer, det i dag faktisk er muligt at benytte. Og så er der altså også brug for en mere fast og kærlig hånd over for dem, der siger nej til at bidrage til fællesskabet.

Værsgo.

Det har ministeren ret i, men det, ministeren også skal være klar over, er jo, at sagsbehandlere og andre får direktiver og lovgivning og andre ting i den her stak, som de så skal igennem for at sætte sig ind i sagerne. Der ved ministeren jo godt, at det nogle gange er en fordel, at de lige kommer på skolebænken en dags tid; får en melding om, at de her nye tiltag betyder sådan og sådan; dvs. de og de værktøjer. Det skal ikke bare være sådan et eller andet dekret, som de tit får. Så det, jeg anmoder ministeren om, er, at det i hvert fald er noget, som lige bliver prioriteret lidt højere i bunken, specielt på det her område.

Ministeren.

Jamen det møder man ikke modstand mod hos mig. Jeg er selv stor tilhænger af, at man har mulighed for at blive repatrieret. Det er for mange den helt rigtige mulighed. Derfor kan vi helt sikkert også forbedre den information og måske også det vidensgrundlag, der ligger til grund for det. Jeg tror så også, at jeg her vil sige, at det vil jeg tale med min kollega om, som plejer at sidde her, men som sidder på den anden plads, nemlig integrationsministeren. Det kan vi jo så vende tilbage om i en skriftlig form til hr. Carsten Kudsk, altså hvad den dialog, vi har haft nu, har betydet i forhold til det her spørgsmål om repatriering.

Tak for det. Der er ikke flere spørgsmål.

Det næste spørgsmål er til energi-, forsynings- og klimaministeren af hr. Jens Joel.