Spm. nr. S 767

4) Til beskæftigelsesministeren af:

Carsten Kudsk (DF) :

Hvad mener ministeren om, at antallet af ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp, er stærkt stigende og i dag er på 90 pct.?

Værsgo at læse op.

Hvad mener ministeren om, at antallet af ægtepar med ikkevestlig baggrund, hvor begge er på kontanthjælp, er stærkt stigende og i dag faktisk er på 90 pct.?

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Lad mig starte med en god nyhed. Det er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere det seneste år er faldet markant. Nye tal viser, at tendensen også gør sig gældende for ægtepar i kontanthjælpssystemet, hvor knap 90 pct. af ægteparrene har ikkevestlig baggrund. Antallet af ægtepar i kontanthjælpssystemet er faldet med 1.700 i perioden fra april 2016 til september 2017. Og det er vel at mærke, når der er taget højde for de ægtepar, hvor den ene reduceres en hel kontanthjælp som følge af 225-timersreglen. Blandt de 8.800 ægtepar, hvor begge modtog kontanthjælp i april 2016, tæller godt halvdelen ikke længere med som ægtepar i kontanthjælpssystemet, når vi gør det op i september 2017, fordi den ene eller den anden eller begge parter ikke længere er kontanthjælpsmodtagere. Blandt de ægtepar, hvor den ene part er afgået fra kontanthjælpssystemet, er 36 pct. gået til beskæftigelse eller uddannelse. Det samme gælder for 44 pct. af de afgående ægtepar, hvor begge parter er afgået fra kontanthjælpssystemet. Det synes jeg sådan set er godt, ikke mindst for børnene, for det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at børnenes forældre har et arbejde.

Når det er sagt, udgør ikkevestlige indvandrere fortsat en alt, alt for stor del af gruppen og er overrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. Det er jo desværre et tegn på årtiers fejlslagen integrationspolitik, og det ser jeg med meget stor alvor på. Det gav jeg jo også udtryk for for nylig i et samråd. Vi har jo allerede taget en lang række initiativer – stort set alle initiativer i samarbejde med Dansk Folkeparti. Men min holdning er helt klart, at det her på ingen måde er acceptabelt, og det kræver et fornyet politisk fokus, ikke mindst også fra min egen side.

Tak. Hr. Carsten Kudsk.

Men som ministeren påpeger, er det faktisk stærkt bekymrende, for forventningen til kontanthjælpsloftet var jo, at det her måske var en speciel gruppe, som man mente at man umiddelbart kunne få nogle løsninger for, og det ser umiddelbart ikke ud, som om det har hjulpet. For så vidt jeg ved, er det noget med, at i forbindelse med at kontanthjælpsloftet blev indført, var andelen omkring 84 pct., og som ministeren påpeger, er vi oppe omkring 90 pct. nu. Så det er stærkt stigende.

Så det, jeg tænker på, er, om ministeren har planer om, at man måske – jeg ved, der er nogle erfaringer fra nogle andre kommuner – skulle prøve at kigge på, at repatrieringsværktøjet blev brugt noget mere. Jeg kan oplyse ministeren, at jeg har eksempler på, at nogle ikkevestlige indvandrerkvinder har været ude til nogle jobsamtaler, hvor sagsbehandleren har brugt rigtig, rigtig mange ressourcer på at skabe den her jobsamtale, men hvor den pågældende ikkevestlige indvandrerkvinde er meget negativ over for den her jobsamtale og faktisk sender et signal om, at hun ikke ønsker det her job. Så sidder jeg jo og tænker på, om det ikke var en god idé, at den pågældende sagsbehandler måske også fik sagt til kommunen, at når vi har den her type mennesker, så tager man et værktøj op, hvor man siger: Hvis du ikke er interesseret i at få et job og din mand sender et signal om, at du ikke skal ud på arbejdsmarkedet og andre ting, så var det måske en løsning at kigge på repatriering.

Altså, det, man siger, er, at når sagsbehandleren kommer i den her situation, hvor vedkommende møder nogle indvandrerkvinder, som er meget modarbejdende i forhold til at komme ud på det danske arbejdsmarked, så tager man måske mere det værktøj frem fra kassen og sender det signal og siger direkte, om det her måske ikke var en god idé. For jeg tror sådan set, det er et signal, hvis man gør opmærksom på det, så hun går hjem til manden og siger: Jeg er jo ikke interesseret i det, men jeg kan høre, sagsbehandleren siger, at der er den her mulighed.

Så jeg sidder og tænker på, om det var et værktøj, som ministeren måske ville overveje at bruge og henstille til over for kommunerne?

Værsgo.

Tak for det. Der er et værktøj, som bliver brugt for lidt, og det er jo ikke mindst vores ansvar her på Christiansborg, fordi vi har lavet regler, der er meget besværlige, og det værktøj handler om sanktioner. I dag er der, sådan som jeg husker det, omkring 80 forskellige sanktioner, man kan blive mødt af, hvis man er i kontanthjælpssystemet. Det kræver nærmest, at man har en ph.d. i sanktionsregimer for at kunne forstå det som medarbejder. Der har vi jo nu fremlagt et udspil, hvori vi siger, at der ikke skal være 80 sanktioner i fremtiden, men langt færre. Vi lægger op til fire sanktionstyper. Det er, fordi der skal være en lige linje mellem, at hvis man får tilbudt et job eller en mulighed for at komme i uddannelse og ikke tager den hjælpende hånd, der bliver rakt ud, så skal det have en direkte konsekvens for vedkommendes økonomi, hvad enten man er ikkevestlig indvandrer, eller man er dansker, eller hvad man måtte være. Derfor vil jeg håbe, og det er jeg også fortrøstningsfuld omkring, at vi i løbet af kort tid kan lave en politisk aftale, hvor kommunerne nu får nogle bedre redskaber. Det fortjener de.

Værsgo.

Der er et problem. Ministeren kender jo til det, der hedder klanøkonomi. Selv om der nogle gange kan være nogle straffeaktioner og nogle andre ting, så er det sådan, at de kommer ind i en fælles pulje, det vil sige, at man lever i den her lejlighed i en stor fælles flok. Det vil sige, at det jo så er et problem i forhold til sanktionerne, og der er det sådan set, at repatrieringsværktøjet skulle ind. Så som jeg hører ministeren, synes man, at det her værktøj også eventuelt skulle noget mere i brug – er det ikke korrekt?

Værsgo.

Altså, vi har jo lavet en finanslovsaftale med Dansk Folkeparti – nu er det lidt uden for mit ressort, så man må bære over med det – og deri har vi jo sagt, at kommunerne skal være langt bedre til at vejlede om muligheden for repatriering. Det er ikke noget, man bare skal gøre en gang ved en, om jeg så må sige festlig lejlighed. Det skal man gøre løbende. Den er den første del.

Den anden del er, at jeg er helt overbevist om, at mere mærkbare økonomiske konsekvenser også giver en adfærdsændring i forhold til dem, der ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis man måtte have den holdning, skal man selvfølgelig også have en økonomisk sanktion. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er nogle, der vil have en særlig motivation for det.

Værsgo.

Hvad påtænker ministeren konkret at gøre med de 90 pct. ægtepar med ikkevestlig baggrund, som er på kontanthjælp?

Der er et spørgsmål tilbage i spørgsmål nr. S 767. Man behøver ikke nødvendigvis at stille det. Man kan godt gå videre. Jeg skal bare lige fortælle det.

Jamen så kan jeg lige afslutte det. Det er positivt, for det er vigtigt, at vi får kigget på repatrieringsværktøjet. Det, der også er meget, meget vigtigt, er, at sagsbehandlerne og socialrådgiverne i kommunerne begynder at blive bedre til at forstå det her. Og som ministeren påpeger, skal man bl.a. til KL få sagt, at så må de videreuddanne sig og gøre folk opmærksom på, at der findes den her repatrieringsordning, for jeg tror, at jo bedre de er klædt på til det her, jo bedre er de til at vejlede. Jeg tror, at der i dag er rigtig mange socialrådgivere og sagsbehandlere og vejledere i jobcentrene, som ikke er klar over, hvad de kan gøre i forhold til den her ordning.

Så er det det sidste svar. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg er helt enig i, at der er behov for yderligere fokus på viden omkring muligheden for repatriering. Det er også lige præcis derfor, vi har lavet den aftale med Dansk Folkeparti, som jo nu her i løbet af 2018 bliver foldet ud til landets kommuner.

Tak for det.

Så går vi over til næste spørgsmål. Det er også til beskæftigelsesministeren af hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.