Spm. nr. S 743

1) Til justitsministeren af:

Jan Erik Messmann (DF) :

Hvad er ministerens holdning til, at jasiden op til afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet i 2015 har ført en kampagne, der skulle give vælgerne indtryk af, at et nej ville medføre, at Danmark blev smidt helt ud af Europol, og at et nej til at fjerne retsforbeholdet ville medføre, at dansk politi ikke kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet?

Skriftlig begrundelse

Uanset om man kalder den danske aftale med Europol for en særaftale, en parallelaftale eller en tredjelandsaftale, så har dansk politis brug af Europols database ikke ændret sig.

Værsgo.

Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at jasiden op til afstemningen om afskaffelse af retsforbeholdet i 2015 har ført en kampagne, der skulle give vælgerne indtryk af, at et nej ville medføre, at Danmark blev smidt helt ud af Europol, og at et nej til at fjerne retsforbeholdet ville medføre, at dansk politi ikke kunne bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo nu mere end 2 år siden, at danskerne stemte nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Og jeg vil gerne fremhæve, at da vi havde debatten i 2015, var der jo ingen, der reelt kunne garantere, at Danmark ville få en tilknytning til Europol via en særaftale.

Det, nejet grundlæggende betyder, er jo, at vi ikke vælger selv. Hver gang vi vil være med i noget – det kan være Europol, PNR-direktivet – kræver det, at Kommissionen og de andre medlemsstater er indstillet på at have os med. Det er så selve konsekvensen af nejet.

I forhold til Europol lykkedes det jo som bekendt at indgå en større aftale på rekordtid. Det er en aftale, jeg er meget stolt af at have indgået. Særaftalen betyder nemlig, at dansk politi operativt næsten har lige så stor glæde af Europol i dag, som da vi var medlem. Og når jeg siger næsten, skyldes det, at der ikke længere er direkte adgang til Europols databaser for Rigspolitiet, for udlændingekontrolafdelingerne og for PET; dansk politi skal i stedet spørge via nationale eksperter.

Svagheden i aftalen er – som regeringen også hele tiden har sagt – at Danmark jo ikke får samme muligheder som de andre EU-lande for at gøre information fra Europol direkte tilgængelig for den enkelte patrulje, og at politiet ikke kan integrere oplysninger fra Europol direkte i analyseplatformen POL-INTEL. Men det skal ikke lave om på – og det har jeg sagt, tror jeg, mange gange, og det står jeg gerne ved – at det samlet set er en rigtig god aftale, vi har fået, og det er derfor heller ikke, synes jeg, nogen overraskelse, at Danmark fortsat søger nogenlunde samme antal gange i Europols informationssystem som tidligere.

Det er der, vi står i dag, og det gør vi, fordi det lykkedes at indgå en særaftale med Europol.

Hr. Jan Erik Messmann.

Ja, det er glædeligt, at politiets søgning i Europols database EIS er uændret, som det fremgår af Rigspolitiets egne tal for første kvartal 2018. Både statsministeren og justitsministeren har jo tidligere begrædt, at den enkelte danske betjent, dvs. 8.000-10.000 betjente, ifølge Rigspolitiets vurdering, ikke ville få adgang til en kommende Europol-app kaldet Quest, hvis danskerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet. I april 2017, det vil sige 1½ år efter folkeafstemningen om retsforbeholdet, udtalte Europols talsmand, Jan Op Gen Oorth, til Radio24syv, at det aldrig har været meningen, at de enkelte betjente i Europol-landene skulle have adgang til Quest. Han begrundede dette med, at det kun er politifolk, der arbejder med alvorlig og organiseret kriminalitet og terror, der vil få adgang til kriminalregisteret. Et par måneder efter at Jan Op Gen Oorth udtalte sig til Radio24syv, får ministeren en åbenbaring og erklærer i Altinget den 22. august 2017, at fuldt medlemskab af Europol ikke giver alle betjentene adgang til Europols kriminalregister. Ministeren forklarer videre, at det har givet anledning til misforståelse, når jasiden har brugt vendingen den enkelte betjent, fordi det kunne give danskerne indtryk af, at det drejede sig om alle betjente. Jeg må forstå på ministeren, at Rigspolitiet også har fejlfortolket ministeren, når de vurderede, at 8.000-10.000 betjente ville få forringet deres mulighed for at efterforske grænseoverskridende kriminalitet med en parallelaftale.

Vil ministeren uddybe, om det er rigtigt forstået, at ikke alle betjente på gaden får adgang til Europols app Quest? Og kan ministeren svare mig på, hvor mange betjente det drejer sig om der kan?

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at der lige pludselig er et meget misforstået rum i hele debatten, fordi vi kom til at tale om den enkelte. For det er rigtigt, at det jo aldrig har været meningen, at hver enkelt betjent, altså hver eneste ansat betjent, skulle have den mulighed, men de betjente, der arbejder med området. Og så skal hvert land jo så afgøre, hvilke betjente det er.

Nu er det så ikke aktuelt, for i forhold til den del, hvor man kan stå med sin smartphone, er vi jo ikke en del af det endnu – der kører et forsøgsprojekt i Spanien i øjeblikket. Så det er vi ikke en del af. Men det er fuldstændig rigtigt forstået, at det aldrig har været tanken, at alle betjente skulle have det, men de betjente, der har brug for det i deres arbejde. Og det har givet anledning til nogle lidt trælse misforståelser.

Spørgeren.

Ja, der må have været en del misforståelser i det, for den app, Quest, kan jo aldrig nogen sinde have EIS med i sit indhold, da det kun er den store terror og topkriminalitet, der indgår i det. Så det kan jo kun være SIS og SIRENE, der eventuelt kan indgå i det. Vil ministeren ikke sige, at det ikke er ret mange betjente, der får adgang til den app, når det kommer til stykket?

Ministeren.

Jeg kan ikke her på stående fod i dag sige, hvor mange betjente i hele EU der får adgang til det, for det kommer også meget an på, hvad det enkelte medlemsland gør. Her i Danmark bliver vilkårene jo sådan, at vi fortsætter ud fra den aftale, vi har, om, at vi stadig væk søger, og det gør vi via de nationale eksperter, som vi både har i Haag og i Ejby.

Det sidste spørgsmål.

Jeg siger tak til ministeren.

Tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Kenneth Kristensen Berth.