Spm. nr. S 690 (omtrykt)

2) Til justitsministeren af:

Carsten Kudsk (DF) :

Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der er internationale konventioner, der står i vejen for danske interesser i forhold til at udvise kriminelle udlændinge?

Værsgo.

Så stiller jeg det næste spørgsmål: Finder ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at der er internationale konventioner, der står i vejen for danske interesser i forhold til at udvise kriminelle udlændinge?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg skal prøve på ikke at gentage mig selv, for vi er lidt i samme boldgade her som ved det forrige spørgsmål. Jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om min eller regeringens holdning til kriminelle udlændinge. Kriminelle udlændinge har ikke noget at gøre i Danmark, og udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet, skal udvises af landet. Derfor skal vi også gøre, hvad vi kan, for, at der i videst muligt omfang sker udvisning af kriminelle udlændinge. Og det gør vi også.

Som jeg nævnte ved besvarelsen af det tidligere spørgsmål, indgik vi den her aftale i sidste uge mellem 47 lande, som vil sikre os et større råderum på bl.a. udvisningsområdet. Og så har vi som omtalt ny lovgivning på vej, som skal sikre, at vi udnytter det råderum, vi ser i forhold til de internationale konventioner.

Så er det jo velkendt land, at der, selv om vi i regeringen langt hen ad vejen er enige med Dansk Folkeparti om mange af de her spørgsmål, kan være nogle ting, vi er knap så enige om. Vi tror på internationalt samarbejde og på, at vi skal overholde de internationale konventioner. Derfor er det regeringens synspunkt, at Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden. Det mener vi altså godt at man kan have, samtidig med at vi er meget obs på at få folk udvist af Danmark, når de begår grov kriminalitet.

Værsgo.

Men vi ser jo også eksempler på forskellige lande, som begynder at komme i opposition til konventionerne. Australien har kigget på noget med hensyn til konventionerne. Vi kan mærke, at bl.a. Østrig også går på banen i forhold til nogle stramninger og for at gøre nogle ting der. Vi har også nogle EU-lande, bl.a. Ungarn og andre, som går ind og kigger på, hvad man gerne vil have med hensyn til udvisning af kriminelle. Det vil sige, at man kan se, at der er en opblødning i Europa, specielt i de gamle østlande, som meget gerne vil kigge på det her.

Så det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er jo, om man har taget en dialog med de lande, som er meget positive over for at få kigget på den her problemstilling om at få udvist kriminelle asylansøgere og indvandrere – du snakker om, at der er nogle, der er positive, og nogle, der er kritiske – og om man måske kunne gå sammen med de kritiske lande, så vi får de bedst mulige værktøjer, får samlet de her mennesker og måske får kigget på de erfaringer, de bl.a. har gjort sig i Australien og forskellige andre steder.

For man kan jo se, når det gælder konventionerne, at der er nogle lande, som ikke tolker dem så skrapt, som vi gør i de europæiske lande, at der er nogle steder, hvor de faktisk har nogle undtagelser i forhold til konventionerne, som gør, at de kan agere bedre på mulighederne. Det vil sige, at man inden for de eksisterende konventioner i samarbejde med nogle af de andre lande faktisk godt kan komme med nogle meget, meget strammere krav.

Kan vi i forhold til konventionerne komme i en situation, der gør, at vi, hvis de pågældende lande siger, at de ikke vil ændre konventionerne – fordi der er nogle, der har en eller anden lukket dagsorden i forhold til konventionerne – sådan set som land bliver nødt til at sende et signal om, at vi enten må opsige dem eller vælge at sige til de lande, at så må vi trække os fra det her samarbejde? Og i givet fald, hvilke konsekvenser ville det få for Danmark, hvis vi eventuelt tog et så drastisk skridt, som mange advarer utrolig meget imod?

Værsgo.

Jeg tror ikke, der er tvivl om, at et lille land som Danmark har brug for at være en del af en større sammenhæng og have samarbejdsrelationer også med nogle andre lande, også større lande. Det er derfor, jeg sådan set synes godt om den tilgang, der har været til det, bl.a. blandt de lande, der indgik en aftale i sidste uge. Både Ungarn og Østrig er partnere i den aftale, vi indgik, og de har jo været med os i det her. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi holder fast ved dem.

Det, den her aftale netop giver mulighed for, er, at flere lande kan gå sammen. Hvis der kommer nogle sager ved Menneskerettighedsdomstolen, hvor man føler, at her går de altså for langt, så kan vi simpelt hen gå sammen med nogle andre lande og reagere. Det er noget af det positive, jeg synes der er kommet ud af den aftale, vi landede i fredags.

Værsgo, spørgeren.

Så det, der lægges op til, er, at hvis vi kommer i nogle situationer i forbindelse med nogle sager, hvor vi ikke kan få udvist nogle i forhold til konventionerne, så er der mulighed for at få fat i andre lande, så man sådan set i en partnerskabsaftale kan gå ind og sige, at nu stiller vi nogle krav til f.eks. de her lande, der ikke vil modtage dem, eller andre ting i forhold til konventionerne, og – som du siger – lægge op til i samarbejde med dem at have mulighed for at få udvist de her kriminelle. Og hvor mange vil det i så fald dreje sig om, at vi eventuelt ville få mulighed for at udvise i forbindelse med sådan en aftale?

Værsgo.

Nu skal vi holde tungen lige i munden her, for der er jo mange ting i det her, og der er forskellige konventioner. Men hvis vi nu holder os til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det klart, at det jo ikke er konventionen, vi går ind og ændrer på. Men dér, hvor vi kan gå ind og ændre noget, er jo, når nogle lande går sammen og siger: Her synes vi altså, at man er på vej ud ad et spor hos domstolen i Strasbourg, som er skævt. Så kan man jo gå ind og tage en dialog, intervenere og sige, at der er noget her, der ikke er i orden. Det forventer jeg mig faktisk meget af, plus at vi bare må sige, at det jo også er interessant at se den lovgivning, vi nu har på vej i Folketinget. Hvad kommer det til at betyde her i Danmark? For det vigtigste er jo, at vi sådan set ved en dansk domstol dømmer folk til udvisning. Der er et større råderum, og det vil vi nu benytte.

Spørgeren.

Det er jo vigtigt, at vi får sendt det signal, for borgere, der føler sig krænket af nogle, vi ikke kan udvise, på grund af at man henviser til konventionerne, vil spørge, hvordan det kan foregå, at vi kan straffe danske statsborgere – men andre, som kommer til det her land, og som vi giver beskyttelse, og som krænker en dansk statsborger, skal også få den her retsbevidsthed, altså at når vi har en lovgivning, der siger, at de er dømt til udvisning, så skal det også have en konsekvens, så vi får dem sendt ud.

Sidste svar.

Jamen det er jeg enig i. Altså, der er lidt gammel strøm i nogle af de her ledninger, for i Danmark har man jo ikke altid konsekvent fra anklagemyndighedens side rettet påstand om udvisning. Vi har set nogle sager, men ikke mange, og man er først begyndt på det nu her. Nu har vi en klar holdning: altså, anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning, hver eneste gang der overhovedet er mulighed for det. Det skred er jo heldigvis sket, og det betyder også, at vi vil se flere blive udvist. Vi ser også, at en del bliver udvist, og det synes jeg er rigtig godt, når man begår grov kriminalitet.

Tak for det.

Så er der en nyt spørgsmål til justitsministeren af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Der er en medspørger, hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti.