Men vi ser jo også eksempler på forskellige lande, som begynder at komme i opposition til konventionerne.
Australien har kigget på noget med hensyn til konventionerne.
Vi kan mærke, at bl.a.
Østrig også går på banen i forhold til nogle stramninger og for at gøre nogle ting der.
Vi har også nogle EU-lande, bl.a.
Ungarn og andre, som går ind og kigger på, hvad man gerne vil have med hensyn til udvisning af kriminelle.
Det vil sige, at man kan se, at der er en opblødning i Europa, specielt i de gamle østlande, som meget gerne vil kigge på det her.
Så det, jeg godt kunne tænke mig at spørge om, er jo, om man har taget en dialog med de lande, som er meget positive over for at få kigget på den her problemstilling om at få udvist kriminelle asylansøgere og indvandrere – du snakker om, at der er nogle, der er positive, og nogle, der er kritiske – og om man måske kunne gå sammen med de kritiske lande, så vi får de bedst mulige værktøjer, får samlet de her mennesker og måske får kigget på de erfaringer, de bl.a.
har gjort sig i Australien og forskellige andre steder.
For man kan jo se, når det gælder konventionerne, at der er nogle lande, som ikke tolker dem så skrapt, som vi gør i de europæiske lande, at der er nogle steder, hvor de faktisk har nogle undtagelser i forhold til konventionerne, som gør, at de kan agere bedre på mulighederne.
Det vil sige, at man inden for de eksisterende konventioner i samarbejde med nogle af de andre lande faktisk godt kan komme med nogle meget, meget strammere krav.
Kan vi i forhold til konventionerne komme i en situation, der gør, at vi, hvis de pågældende lande siger, at de ikke vil ændre konventionerne – fordi der er nogle, der har en eller anden lukket dagsorden i forhold til konventionerne – sådan set som land bliver nødt til at sende et signal om, at vi enten må opsige dem eller vælge at sige til de lande, at så må vi trække os fra det her samarbejde?
Og i givet fald, hvilke konsekvenser ville det få for Danmark, hvis vi eventuelt tog et så drastisk skridt, som mange advarer utrolig meget imod?