Spm. nr. S 640

2) Til skatteministeren af:

Henning Hyllested (EL) :

Såfremt EU’s standardiserede test ikke rettes op og der fremover indrapporteres mere retvisende CO 2 -testresultater, hvorledes vil ministeren så sikre, at den danske stat ikke fortsat de facto går glip af flere milliarder i afgifter hvert eneste år?

Værsgo at læse op.

Det går jo lidt på det samme: Såfremt EU’s standardiserede test ikke rettes op og der fremover ikke – der skal stå ikke – indrapporteres mere retvisende CO 2 -testresultater, hvorledes vil ministeren så sikre, at den danske stat ikke fortsat de facto går glip af flere milliarder i afgifter hvert eneste år?

Værsgo, ministeren.

Tak for spørgsmålet. Altså, EU har introduceret en ny metode til at måle bilers brændstoføkonomi. Det er det, der hedder worldwide harmonized light vehicles test procedure, WLTP, altså en verdensomspændende harmoniseret letbilstestprocedure, som fremadrettet skal afløse den nuværende målemetode, som hedder NEDC-metoden. Den forkortelse kan jeg ikke redegøre for, men det er så den, den nye målemetode skal afløse. Og den nye metode er taget i brug for personbiler, der er blevet typegodkendt i EU fra den 1. september sidste år, og den vil blive indfaset de kommende år. Frem mod 2020 vil forbrugerne have mulighed for at sammenligne bilernes målte brændstofforbrug mellem de to standarder, og herefter vil WLTP-metoden være fuldt indfaset.

Det er en metode, der udmærker sig ved, at den i højere grad afspejler reel kørsel i forhold til den nuværende metode. Og skiftet mellem de to metoder synes jo altså at være udtryk for sund fornuft, og det er i øvrigt det, hr. Henning Hyllested efterspørger. Derfor skal vi selvfølgelig også tage højde for den nye målemetode i det afgiftsregime, vi har, og hvis den nye målemetode giver anledning til skvulp i bilbeskatningen, vil jeg naturligvis drøfte det med de partier, der står bag aftalen, og se på, hvordan vi får neutraliseret de ændringer sådan, at det, vi har aftalt i forhold til bilbeskatning, også bliver gennemført. Herunder – som hr. Henning Hyllested spørger ind til – at de penge, som vi får ind fra registreringsafgiften og har regnet med kommer ind, også kommer ind i de kommende år, når sådan en ny standardiseret testmetode bliver taget i brug.

Værsgo til hr. Henning Hyllested.

Tak for ministerens redegørelse for de der tests. Der er jo lige nøjagtig det problem ved også den nye test, at det stadig væk er en laboratorietest, ligesom den gamle var. På et tidspunkt ville man faktisk udvikle det, der hedder en RDE-test, altså en real driving emissions-test, hvor man udstyrer en bil med noget udstyr og lader den køre i den rigtige trafik for at få et fuldstændig retvisende billede. Nå, det er det ikke endt med.

Den rapport her, som jo bl.a. omtaler et måskeafgiftstab på 24 mia. kr. i perioden 2010-2016, siger også, at den nye metode, netop det med at lave en kobling mellem den gamle og den nye metode, kan reducere gabet i CO 2 -udledningen, dvs. brændstoføkonomien, men også at det stadig væk ikke vil være de rigtige tal, der opgives. Når den her rapport har påpeget, at der måske er et tab på 24 mia. kr., men det er sådan set ligemeget, om det kun er 15 mia. kr., eller hvad det nu var, så kan jeg ikke helt forstå, at skatteministeren ikke er mere opsat på at få det rigtige billede og dermed også iværksætte nogle nationale muligheder – vi var lidt inde på det i det forrige spørgsmål – for at tjekke, om det virkelig er rigtigt, fordi det har så stor indflydelse i lige nøjagtig Danmark med den måde, vi har indrettet vores indregistreringssystem.

Tak. Ministeren.

Når jeg ikke er så imødekommende i mine svar, som hr. Henning Hyllested godt kunne tænke sig, dækker det nok over en politisk uenighed, hvor Enhedslisten jo ønsker, at vi skal beskatte biler hårdere og have flere penge i statskassen, så tilhører jeg en regering, hvor vi ønsker det modsatte. Jeg har tre gange som skatteminister været med til at nedsætte registreringsafgiften, så man kan sige, at hvis der bliver ændret i opgørelsesmetoderne, sådan at vi pludselig får mange flere penge i kassen end det, vi havde regnet med, altså penge, som folk, der køber en bil, jo skal betale, fordi det bliver dyrere at købe bil, ville det have været og vil fortsat være min tilgangsvinkel som skatteminister, at så må vi nedsætte vores afgiftsbetaling. Vi vil selv efter de nedsættelser, vi har lavet, være et af de lande i verden, hvor vi betaler mest i bilbeskatning. Og så har hr. Henning Hyllested fuldstændig ret i, at når man laver en målemetode, kan man altid udfordre den, og derfor må man vælge en bestemt metode, og jeg tror, det giver mest mening at vælge den standardiserede nye EU-metode at læne sig op ad.

Værsgo, hr. Henning Hyllested.

Man kunne også bruge pengene på f.eks. at sætte taksterne ned i den kollektive trafik. Vi har faktisk på et tidspunkt spurgt til det og fået et svar tilbage, der siger, at det vil koste i omegnen af 1,3-2,2 mia. kr. Der er stadig væk langt op i forhold til de tab, man i hvert fald tidligere har lidt, og som man måske så også lider i fremtiden. Man kunne også bruge det til noget, vi har diskuteret meget, nemlig afgiftsfritagelse for elbiler. Ifølge Dansk Elbil Alliance vil det koste 2,8 mia. kr. i 2023. Så der er stadig væk meget at give af, hvis man også ønsker at tilgodese bilisterne.

Tak. Ministeren.

Det kan jeg jo ikke tale imod. Det har hr. Henning Hyllested fuldstændig ret i. Hvis man havde fået 15 mia. kr. mere ind på bilbeskatningen, ville det være 15 mia. kr., man kunne bruge. Det havde jo så gjort det meget dyrere at købe en bil i Danmark, og det havde gjort, at færre familier kunne have råd til en bil. Typisk har folk jo et bilbudget, så når vi sænker bilbeskatningen, får vi mere trafiksikre og lidt større biler. Så det kunne også have haft en negativ effekt i forhold til trafiksikkerheden.

Når vi ikke har ønsket en merindtægt, er det, fordi regeringen modsat Enhedslisten ønsker, at det skal være billigere at købe en bil, og det er den politik, vi forfølger.

Sidste spørgsmål. Værsgo.

Ja, og det er selvfølgelig fair nok. Tilbage på et samråd, som jeg selv havde indkaldt til i 2015, var ministeren jo selv inde på muligheden for, at det da godt kunne være, at den danske stat havde et tilgodehavende, og at det godt kunne være, at man skulle forsøge at indhente det på en eller anden måde. På det tidspunkt var VW-skandalen jo også under fuld udfoldelse. Men man opererede faktisk med, at det da godt kunne være, at man kunne sende en regning til VW, eller også måtte den enkelte bilejer jo i gang eller sådan noget. Indgår den slags overvejelser i ministerens værktøjskasse i øjeblikket?

Værsgo. Sidste svar fra ministeren.

Det har vi naturligvis undersøgt. Jeg synes i øvrigt, det var et ganske udmærket samråd som følge af den her Volkswagenudledningsskandale. Så det var fuldt berettiget, at Enhedslisten stillede samrådsspørgsmål. Jeg var også glad for at komme og svare.

Som jeg erindrer det, jeg svarede, og det vil jeg så svare igen, var det, at problemet med at efteropkræve jo er, at det er forhandleren og bilejeren og ikke producenten, man kommer efter. Det er, fordi det ikke er producenten, der har indført det her afgiftssystem, som vi har i Danmark. Det er os politikere. Derfor kunne man muligvis godt vælge at gå efter forhandleren eller ejeren af bilen, men det ville være svært. Vores vurdering er også, at det ikke er der, der er de store penge at hente. Og så er det sidste element, at regeringen jo faktisk ikke ønsker at beskatte biler hårdere, men mindre hårdt, end det er tilfældet.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål (spm. nr. S 634) er til udlændinge- og integrationsministeren af hr. Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.